mandag den 30. april 2012

Klar! Parat! Start!

Så er det i morgen Ronja langt om længe skal starte i vuggestue. Vi har været/er meget priviligeret over, at vi har kunnet have hende ude hos farmor og farfar, så vi kunne tillade os at vente på en vuggestueplads.

Når hun skal være i vuggestuen, ved vi fra Pelles tid i vuggestuen, at de gerne vil have en trøje til at hænge, som de kan putte dem i i kryberne i stedet for deres jakker. Derfor har jeg været igang med hæklenålen og brugt en af opskrifterne fra dette hæfte. Her er resultatet;

 Hæklet frakke i puff-stitches

Raglanærmer og lynlås


Jeg forsøgte at fange et par billeder af Ronja i den, men hun er ikke nem at fange billeder af for tiden. Hun er rundt over det hele, nu hvor hun har helt styr på det, der med at gå. Jeg forsøgte mig med lidt frugt, men heller ikke det hjalp, det plejer ellers at være mad, der kan få hende til at sidde/stå stille :-)

 Trøjen passer perfekt... er dog lidt lang på armene, men ikke noget, der har nogen betydning.¨

 Den går lidt ned over numsen, så med lidt held kan hun stadig putte i den til efteråret.

 Afsted med hende. Nu er hun helt klar til at komme i vuggestue i morgen.


søndag den 29. april 2012

Udvider...

Jeg udvider min kreative kompetencer. Jeg har nemlig bestilt disse lækre sager hos Karen Marie

 Broderikit det store #2, clover markeringspen hvid og pink. Så nu skal jeg forsøge mig med det, der "frihånds" broderi.

 Jeg har en ide, der indebærer ovenstående blandet sammen med broderier, der er inspireret af hende hers fantastiske streger.

Tror og håber det kan blive vildt godt. Hvad tror du?


lørdag den 28. april 2012

Tæt på... verdens bedste job!

Jeg har et fantastisk job! Skønne unge mennesker, dejlige kollegaer, søde chefer og masser af muligheder for selvudvikling... i går stod den på kursus/leg/kreativt :-)

Vi var en lille udvalgt skare, som havde fået grønt lys for at komme på et glaskursus, som jeg havde arrangeret med en lokal glaskunstner, som er utrolig dygtig og inspirerende.

Her kommer der lidt stemningsbillder fra gårsdagens kursus, samt billeder af vores produktioner;

 Udsigt over arbejdsbordet, hvor der var stablet glasfarver, pulver og andre lækre materialer op.

 Som noget nyt lærte vi at vi kunne bruge købte/hjemmelavede stencils til at skabe spændende mønstre og effekter á la pop art

 Hun havde lavet små prøver, hvor man kunne se, hvordan de forskellige materialer artede sig efter brænding afhængig af om de lå imellem eller ovenpå glasset

 Et bredt udvalg af kobber, messing og slagmetal til at lave fede effekter og mønstre med

 På væggen hang 4 store plader med det skønneste farverige flet mønster. De fangede alles interesse og viste sig at være farveprøver hun havde lavet for at se, hvordan farverne arter sig, når de brændes ovenpå hinanden. De var vildt flotte og inspirerende at kigge på.

 Et stort mysterium for os, der har arbejdet med glas før, var hvordan vi kunne skære et pænt rundt stykke. Efter en fin demonstration mestrer vi nu alle kunsten at skære et rundt stykke glas fri.

 Jeg fik afprøvet stencil metoden og er nu spændt på om jeg får den dybde effekt jeg håber på.

 Der blev lavet flere forsøg med at drysse med farver

 Blev vildt inspireret af de farvede plader, så har lavet et lille eksperiment, der skal have rå kanter og som gerne skulle ende i en bølge, der kan stå i vinduet og have det smukkeste farvespil, når solen skinner. Håber det bliver lige så smukt, som billedet/ideen i mit hoved.

 Koncentration

 Der blev arbejdet med forskellige former både i glasset og i udsmykningerne

 Alle små dele lægges sirligt op... nærmest som et lille maleri

 Endnu et forsøg med stencils

 Messing, kobber og farvepulver med bobler ... det bliver spændende, hvordan det arter sig under brændingen

 Messing og sand

En god blanding af firkanter med farvepulver, bobler, glas og metaller

Det var en fantastisk dag fuld af snak og kreative tanker, der blev ført ud i livet. Det endelig resultat er vi nu alle spændte på. I må ligesom os vente i spænding. Det tager jo lige et par dage at få brændt herlighederne.



fredag den 27. april 2012

Første forsøg med hævekurve og surdej.

Da vi var i sommerhus i påsken havde jeg taget Henning (min surdej) og mine nye hævekurve med.
Nu skulle det prøves :)
Opskriften er fra "Byens bedste brød" af Rikke Gryberg.
Surdejs-speltbrød.
 Brødene i hævekurvene.
 Lige inden de kom i ovnen, syntes virkelig det er en fantastisk mønster de får.

 De færdige brød.
Det blev et ret kompakt brød, nok fordi jeg ikke havde taget min uundværlige røremaskine med og min tålmodighed med at stå og ælte dej i 10 min. den strakte ikke til 10 min, nærmere 2 min.
Er sikker på resultatet var blevet noget bedre, hvis det var æltet så meget som det skulle :)

En ting er sikkert, det er bestemt ikke sidste gang jeg skal bruge hævekurvene. Mangler bare en rigtig god opskrift, ikke nødvendigvis med surdej..

Ligger du inde med en god opskrift, som jeg skal prøve???


torsdag den 26. april 2012

Pimp your....

Jeg er den "heldige" ejer af en efterhånden gammel smartphone, som efterhånden synger på sidste vers. Jeg går dagligt om drømmer om en, der bare fungerer uden en masse små krumspring og uden at have brug for lange tænkepauser. Den anden dag blev jeg så træt af, at kigge på dens kedelig grå og efterhånden meget ramponerede cover, så pimpede den lige lidt;

 Et styk meget slidt HTC tatoo

 HTC meets maskingtape

 Ny og fin cover på gammel og slidt telefon. Et lille hyggeligt og hurtigt projekt. Synes det er blevet rigtig fint. Er nu spændt på at se, hvor godt det holder, når den kommer til at ligge og rode rundt i tasken sammen med nøgler og andet skrammel.


onsdag den 25. april 2012

Mor #2

I sidste uge viste jeg et lille udpluk af min mors malerier. Du kan se dem her. I dag får I lige lidt flere at se.

 Hun har lidt en forkærlighed for de varme/brændte farver samt de blå og grønne nuancer, men selvom farverne er indenfor de samme toner, så har hendes malerier mange og forskellige udtryk.

 Disse to (den her over samt den her under) hænger side om side over sofaen og skaber varme og personlighed i min mors stue.









Er du lige så vild med min mors malerier, så laver hun gerne på bestilling. Du bestemmer størrelse og hvilke farver du gerne vil have indgår i billedet. Motivet bliver hvad hun får ud af arbejdet med farverne. Er du interesseret, så smid mig en mail.

Nu har I set alle de billeder min mor har til at hænge hjemme hos sig selv. En anden dag kan I få lov til at se dem jeg har tigget mig til og som hænger og pynter hjemme hos os.


tirsdag den 24. april 2012

Børnekunst

Pelle har endnu engang været igang med at male. Denne gang var det i anledning af svigerindens fødselsdag. I år ønskede hun sig nemlig bare penge. Synes det både er nemt at give, for så kan folk jo spare sammen og købe noget de virkelig gerne vil have, men måske ikke bare lige går ud og køber pga prisen. Omvendt synes jeg også det er lidt kedeligt, men så må de små grå jo igang med at udtænke spændende måder at "pakke" dem ind på.

 Når Pelle nu ser gerne vil male, så var det jo en oplagt opgave til ham at lave et fint maleri til sin Faster. Denne gang fik han hjælp af farmand.

 Dyb koncentration. Han nyder virkelig at få lov til at klatte med malingen og ikke mindst hyggen sammen med far/mor eller hvem, der nu sidder og hjælper.

Resultatet af en hyggestund med lærred, maling, pensler og far.