Tusind tak for alle de skønne kommentarer til denne lille ide. Nu har jeg fået nærstuderet mine noter, så her kommer den lovede DIY.
Du skal bruge:
Bomuldsgarn - rester i gul, hvid og grå
hæklenål nr 3
Fiberfyld
rasleboks/-æg
Forkortelser
m - maske
fm - fastmasker
2fm - 2 fastmasker i 1 maske
indt- indtagning - spring over 1 maske og lav 1 FM i næste maske
mr - magisk ring
tallet i () angiver antallet af masker ved omgangens slut
Pære med ledning
start med gul
1: 6 fm i mr
2: 2fm i hver m (12)
3: 2fm, 1 fm * 6 (18)
4: 2fm, 2 fm * 6 (24)
5: 2fm, 3 fm * 6 (30)
6: 2fm, 4 fm * 6 (36)
7: 2fm, 5 fm * 6 (42)
8-12: 1 fm i hver m (42)
13: indt, 5 fm * 6 (36)
14: 1 fm i hver m (36)
15: indt, 4 fm * 6 (30)
16: indt, 3 fm * 6 (24)
17-24: 1 fm i hver m (24)
25: indt, 2 fm * 6 (18)
26: indt, 1 fm * 6 (12)
27: skift til grå - 2fm, 1 fm * 6 (18)
28-31: 1 fm i hver m (18)
32: indt, 1 fm * 6 (12)
33: indt * 6 (6)
34: skift til hvid - 1 fm i hver m (6)
35-75: 1 fm i hver m (6)
luk af og bryd garnet - lav en lang ende til sammensyning
Inde i pæren putter jeg et lille rasleæg med små perler. Ægget har jeg klistret godt sammen, så det ikke går fra hinanden. Jeg putter ægget i pæren, inden jeg når så langt, at den ikke længere kan komme igennem åbningen. Derudover putter jeg løbende fyld i. Jeg har ikke skrevet i opskriften hvornår, da jeg synes det er individuelt, hvornår det giver mening. Selve ledningen har jeg ikke puttet fyld i.
Stik
Det består af 5 dele - 2 sider, en kant og 2 stik
Side (2 stk)
hækles i hvid - hækles frem og tilbage og vendes med 1 lm
1: 6 lm
2: start i 2 lm fra nålen og lav 5 fm
3: 2fm, 3 fm, 2fm (7)
4: 2fm, 5 fm, 2fm (9)
5-7: 1 fm i hver
bryd garnet og lav en MEGET lang ende til senere sammenhækling
Kant
hækles i hvid - hækles frem og tilbage og vendes med 1 lm
1: 31 lm
2: start i 2 lm fra nålen og lav 30 fm
3: 1 fm i hver m (30)
luk af og bryd garnet
Stik (2 stk)
hækles i gult - hækles rundt
1: 4 fm i mr
2-4: 1 fm i hver m (4)
bryd garnet og lav en lang ende til at sy stikkene fast med
Montering
Først samles de 5 dele til stikket.
Først hækles kanten på den ene side - sammenhæklingen skal laves på forsiden, så den bliver synlig. Sørg for at der hvor kantens ender mødes er midt øverst på stikket, hvor "ledningen" senere skal monteres. I hjørnerne hækles kanten fast over 2 masker i kanten og en i siden.
Når kanten og den ene side er hæklet sammen, syes strikkene fast på midt på kantstykket. Husk at sy rigtig godt fast, så de ikke går af, når baby leger med ranglen.
Derefter hækles kanten fast på den anden side på samme måde. Inden der nåes hele vejen rundt fyldes stikket med fiberfyld.
Nu mangler du blot at montere stik og ledning og hæfte enderne.
God fornøjelse og husk at linke til denne DIY, hvis du laver din egen elektriker rangle.