mandag den 30. marts 2015

Put i puf

For langt tid siden hæklede jeg en stor puf af zpagetti garn. Den er blevet brugt meget af både store og små herhjemme, men det råhvide zpagetti garn var efterhånden blevet meget beskidt, så en dag gik jeg igang med at pille puffen op. Jeg trevlede alt garnet op og smed det i vaskemaskinen. Planen var egentlig at hækle den igen, men da det hvide var upraktisk forsøgte jeg mig med at vaskemaskine farve garnet. Jeg brugte en pakke sort farve til min ca. 3 kg zpagetti garn. Det tog lidt tid at filtre og nøgle alt garnet op, men det var hele umagen værd.

Garnet fik den skønneste grå farve, men jeg ikke rigtig lyst til at hækle puffen igen. Efter langt tids overvejen besluttede jeg mig i stedet for at hækle den smarte put-i-puf fra Bogen Lutter Løkker.

Zpagetti garn er ikke helt ens i kvalitet og tykkelse, hvilket blev rigtig tydeligt efter jeg farvede det, men det giver en rigtig flot effekt til puffen med deto kvaliteter og tone i tone grå garner.

Toppen og bunden af puffen har fået to forskellige blå kanter som kontrast til alt det grå.

Jeg har valgt at lave puffen lidt mindre end den oprindelige opskrift, så den passer bedre som en fodskammel og ekstra siddeplads i stuen.

Jeg har fyldt puffen ud med nogle af alle vores ekstra sofatæpper, så den holder faconen flot selvom man sidder på den. Jeg har endnu ikke fundet knapper til åbningen, så indtil videre er den bare bundet sammen med et par snore.

Et hyggeligt projekt, som klart kan anbefales at give sig i kast med.

søndag den 29. marts 2015

Cuddly sheep

Et par af mine kære kollegaer som venter deres første barn sammen til august, spurgte mig en dag om jeg ville hækle lidt til deres kommende barn. Det ville jeg selvfølgelig gerne.

På facebook havde hun set et billede af et sødt hæklet får, som hun godt kunne tænke sig til babyen. Jeg gik på jagt efter mønstret på fåret og fandt det her på etsy

Jeg har hæklet den i Vital fra hjertegarn på nål 3 mm. Uldgarnet giver lige det der ekstra bløde udtryk til fåret. Da jeg ikke kunne finde mine sikkerhedsøjne, endte jeg med at brodere øjne på af sort bomuldsgarn. Alle delene på hovedet og de brodere elementer er fastgjort med knuder under hovedet, som gemmes inden i fårets krop, når det hovedet og kroppen syes sammen. På den måde er delene godt sikret mod små ivrige babyer :-)

Som en lille ekstra detalje hæklede jeg to sløjfer, som jeg satte elastikker i. Opskriften på sløjferne er fundet her.

Den ene sløjfe kan bruges som butterfly, hvis nu fåret skal være bedste venner med en lille dreng.

Den anden sløjfe passer omkring øret og er super sødt til et lille pige får.

Mine kollegaer blev super glade for fåret og glæder sig til at putte deres kommende barn sammen med sin nye bløde ven.

fredag den 27. marts 2015

Cirkeltrøje

Fra jeg første gang så den smukke Cirkeltrøje fra Lene Holme Samsøes bog; Feminin strik, har jeg drømt om at få min egen trøje. Selvom jeg efterhånden har en del strikkeerfaring, så er det ikke et projekt jeg tør kaste mig ud i, men heldigvis var en Anne kender, frisk på at kaste sig ud i at strikke trøjen for mig, bare jeg selv ville montere den. 

Hun har lavet et super flot stykke arbejde og var vildt hurtigt til at få trøjen færdig. Jeg fik den hjem til montering og vask og glædede mig helt vildt til at tage min smukke nye trøje i brug, men da den endelig var klar til brug, måtte jeg erkende at den smukke trøje desværre ikke klæder mig :-( 

På ryggen af trøjen er der den smukkeste blomst.

Den er strikket i Play it fra hjertegarn (50% mohair, 50% acryl) og den er så lækker, luftig og blød.

Jeg har desværre måttet sande, at den blot ville komme til at ligge inderst i skabet og aldrig blive brugt, da jeg ikke føler den passer til min figur, så derfor har jeg solgt den. Jeg håber, at køberne vil give trøjen den værdighed den fortjener.

onsdag den 25. marts 2015

Luftskipper

Da jeg var igang med at lave dukken, som jeg viste i indlægget den anden dag, var jeg oprindeligt gået igang med at lave dukkens hår i noget brunligt/meleret garn, men det blev simpelthen for ferskt i sit udtryk, men da jeg næsten havde hæklet håret færdigt inden jeg besluttede mig for at skifte farve, gad jeg ikke at pille det op. Heldigvis passede mine udtagninger med størrelsen på en luftskipper fra Jeanettes bog Lutter løkker, så i stedet for at pille op endte dukkens oprindelige hår med at blive en luftskipper.

Luftballonen var hurtig lavet og endte med at få en grøn kurv og grønne snore. Et skønt lille projekt, som jeg på et tidspunkt er nødt til at lave lidt flere af ;-)

mandag den 23. marts 2015

12 months of crochet #3

Marts måneds 12 months of crochet projekt hører sammen med januars projekt. Nu fik jeg endelig lavet gaven til den kommende storesøster færdig, lige i sidste øjeblik, for i sidste uge fødte min veninde nemlig, så nu mangler jeg bare at få planlagt et barselsvisit og afleveret gaverne til de to piger.

Til den heldige storesøster har jeg hæklet en dukke. Dukken er hæklet udelukkende af garn fra lageret og er delvist freestylet ud fra forskellige opskrifter og inspiration fra pinterest. Fødderne er fra Lalylala dukkerne, armene er fra Samira dukken og kroppen er lavet med udgangspunkt i en af Ronjas dukker. Hår og kjole er freestylet.

Der er ingen løse dele på dukken, alt er syet eller hæklet på. Skørtet er hæklet på og lavet af stangmasker. Den er afsluttet med en muslingekant i samme farve som den ene af striberne i dukkens strømpebukser.

Dukken har fået fine hår frikadeller med små sløjfer.

Jeg glæder mig til at aflevere dukken og håber, at den bidrager med mange timers leg.

mandag den 16. marts 2015

Sleeve med ombre effekt

Til min fødselsdag i januar, var jeg så heldig at få en ny computer, som nu er blevet min faste følgesvend i forbindelse med at jeg læser Pædagogisk diplomuddannelse på deltid. 

Jeg havde ønsket mig en lille og let computer, så derfor passede mit gamle og trofaste computersleeve ikke i størrelsen til den nye computer. Og hvad gør man så...? Ja, jeg dykkede selvfølgelig ned i kassen med bomuldsgarn og fiskede alle mine større og mindre rester af blå nuancer frem og gik igang med at hækle et nyt computersleeve.

Denne gang valgte jeg at lave ombre effekt på mit sleeve og dermed kunne jeg bruge alle mine rester helt op. Bare for at skabe en form for symetri i farveskiftene, valgte jeg at veje garnnøglet, hver gang jeg to hul på et nyt, så jeg rimeligt kunne "time", hvornår jeg skulle stoppe med de ensfarvede omgange.

Jeg har hæklet med to tråde på nål 4 mm, så det er blevet dejligt tykt og tæt.

For at bryde de blå nuancer, er der kommet sorte knapper med prikker og en neon pink elastik snor i.

Når jeg får mine mest barnlige øjeblikke, overvejer jeg at brodere mund på, for jeg synes at knapperne ligner små øjne. Måske det bliver tilføjet en dag, hvor jeg ikke gider nogle af alle mine igangværende projekter. ;-)

fredag den 13. marts 2015

Monster hyggeligt

Ind imellem tikker den en mail ind i indbakken med en forespørgsel på om jeg hækler på bestilling. Mange gange må jeg beklage over for folk, at tiden ikke er til at lave en masse bestillingsarbejde, men indimellem, når tiden er til det, så siger jeg gerne ja.

For et par uger siden tikkede der en mail ind fra en sød unge pige, som ønskede en hæklet kalkpose. Vedlagt mailen var en fin tegning af, hvordan hun godt kunne tænke sig den skulle se ud. Sådan en forespørgsel kunne jeg ikke sig fra til, så garnet blev fundet frem og hæklenålen sat på arbejde.

Kalkposen er lavet efter denne DIY, men med lidt ændringer ift. øjne og mund.

Kalkposen faldt heldigvis i modtagerens smag :-)

lørdag den 7. marts 2015

Drenge hit

Jeg er vildt imponeret af hvad man kan lave ud af de små og farverige elastikker. Herhjemme får vi mange timer til at gå med at sidde sammen med bordet og lave armbånd og små figurer. Som  jeg viste den anden dag, så kan man endda hækle med dem og skabe fine figurer.

Jeg har af flere omgange lavet nøgleringe af dem, som Pelle kan bruge som gave, når han skal til børnefødselsdage. I hans klasse er de mange drenge, så det er især figurer indenfor drengenes lege og spille univers, som jeg har forsøgt mig med at lave.

Pinterest er en fantastisk inspirator og denne gang har jeg forsøgt mig med at omdanne små perleplade nøgleringe om til rainbowloom nøgleringe. Jeg fandt disse perleplader på pinterest, som jeg har brugt som skabelon for nøgleringe med Minecraft blocks. Det er indtil videre blevet til fire forskellige nøgleringe.

Earth block

Diamond Steve

Chicken

Creeper

Alle fire nøgleringe er givet væk og er faldet i god jord hos modtagerne. Tænker jeg hellere må lavet nogle flere til lageret, så vi altid er klar til en fødselsdag.

Jeg har besluttet, at jeg gerne vil lave dem på bestilling, hvis nogle er interesseret. Send mig blot en mail på norkletoserne@gmail.com.

onsdag den 4. marts 2015

Loomigurumi

Jeg har kastet mig ud i at hækle med rainbowloom elastikker. Egentlig super simpelt og næsten lige som at hækle med garn. I teorien burde man at kunne tage almindelige amigurumi opskrifter og hækle dem med elastikker.

Typisk mig så blev mit første forsøg med elastik-hækling Paddington Bear. Jeg har fulgt denne tutorial, som er delt op i en part 1 og part 2.

Af et første forsøg med loomigurumi, så synes jeg at resultatet er blevet rigtig godt. Man skal dog huske at være lidt forsigtig med fyldet, da det meget nemt kan stikke ud imellem elastikkerne.

Har du også mod på at kaste dig ud i at hækle med elastikker, så kan de varmt anbefales at gå på youtube og søge på loomigurumi.

mandag den 2. marts 2015

Barnemad

Jeg kæmper en kamp med lige så stille at få nedbragt mit lager af garn. Jeg har siden jeg lærte at hækle og strikke haft en tendes til at købe mere garn end jeg kunne bruge. Det var jo rart at have et stort udvalg hjemme... eller jeg så en farve bomuldsgarn jeg ikke havde. Det greb lidt om sig og jeg har med erfaringen fået nogle præferencer af garntyper både til hækling og strik, men samtidig kan jeg heller ikke nænne at smide det ud, som jeg har liggende. Derfor er der jo kun en ting at gøre...Brug det!

Nogle af mine garnrester er blevet forvandlet til legemadder til børnenes legekøkken. Rugbrøddet er hæklet efter Louises opskrift,som du finder her. Det er også hos Louise jeg har fundet inspiration til pålægget. Louises opskrift kan klart anbefales. Bortset fra rugbrøddet har jeg freestylet pålæg og pynt på mine madder.

Det er blevet til et helt fad med indbydende håndmadder.

Ostemad med huller i osten og rødpeber på toppen.

Æggemad med tomat og rejer.

Salami med remoulade.

Kødpølse med agurk.

Rullepølse med rødløg.

Ungerne har taget godt imod madderne og har allerede fået mange timers leg ud af dem.