søndag den 25. januar 2015

Første bud på en LaRaLiL model

Jeg har været i gemmerne og fundet billeder til et par indlæg jeg aldrig har fået lavet, men hvad pokker, bedre sent end aldrig :)

Jeg fik i sommers lavet mit første stykke børnetøj, jeg har lavet en Luna model.
Mønstret på denne kjole og to andre modeller kan købes lige her.
Den dygtige blogger bag de skønne og meget veludførte mønstre finder du lige HER.

Jeg er meget imponeret over mønstrene, jeg er virkelig nybegynder og jeg fandt ud af det, med en smule assistance fra den dejlige Marlene som jeg har lært at kende igennem Æ kreaklub :)





Kjolen er endt hos en af mine kollegaer, hendes yngste datter er heldigvis blevet rigtig glad for det, og moren fortæller at Thea mener bestemt det er den kjole hun skal have på når hun skal være rigtig fin...så må man da godt være lidt stolt :) 

fredag den 23. januar 2015

Sommerhus makeover

Vi har gang i et tosset vinterprojekt... Sommerhuset skal have en makeover...
Se lidt med herunder...

Skabet her har jeg fået helt frie hænder til at gøre med hvad jeg vil, min kæreste syntes det er grimt, så kom med nogle bud, skal det males, smides ud eller er der andre gode ideer?? :)

Afdækning er vigtigt :)

Altid rart når man kan se hvor langt man kommer, her er vist ingen tvivl...

Og ja, den 24 december skulle gulvtæppet af i stuen - vel og mærke i den stue hvor der gerne senere skulle stå et juletræ og hvor vi holdte juleaften.
Man kan hvad man vil, og vi nåede det hele..
Vi mangler nu kun de to soverum, der skal males og gulvtæpperne skal væk.

Der kommer selvfølgelig billeder af det hele når vi er færdige, men jeg kan mærke at det bliver så lækkert :)

onsdag den 21. januar 2015

Alpehue

Vinteren har stadig sit tag i det danske land, så ørerne trænger stadig til at blive lunet og beskyttet for vinden og kulden.

Jeg har strikket denne lækre alpehue for Lotte. Den er strikket op i yaku superwashuld fra CaMaRose og i Roving fra Mohair By Canard.

Og lige som en traditionel alpehue, har den en lille "tut" på toppen.


Endnu engang har jeg lokket Ronja til at lege hue model ;)

En lækker, blød og baggy alpehue.

søndag den 18. januar 2015

Store mængder af rester

Når man strikker meget, så ender man med at få samlet store mængder af rester sammen. Nogle gange er overskuddet af garn stort efter et projekt, andre gange er det så lille, at det er svært at finde noget at bruge det til, men alligevel smider man jo ikke det lækre og til tider dyre garn ud.

Jeg strikker jo en del for Lotte, og hun ender jo om nogen op med at have de vildeste bunker af rester.

Lige før jul modtog jeg en pose fyldt med blandede rester og en opskrift, som jeg skulle strikke op for hende. Beskeden var blot, at jeg skulle bruge en masse af resterne og sørge for at blande dem godt. Striberne skulle være smalle og jeg skulle være ligeglad med om de passede med en hele omgang. Der skulle blot skiftes, når en rest løb tør.

Hele 611 gram blandede rester blev forvandlet til en lækker og farverig poncho.

På skulderne er der to fine snoninger.

Selvom det var et stort projekt, så gik det dejligt hurtigt. Det var hyggeligt at lege med alle de små rester og skønt, hver gang et lille nøgle blev brugt helt op. 

Jeg tror, jeg skal have fingrene i min egen restekurv og lave en til mig selv.

Til de interesserede kan jeg meddele at opskriften gerne skulle være klar til AOH-messen.

torsdag den 15. januar 2015

12 months of crochet #1

Jeg har meldt mig til 12 months of crochet, som Lise har udfordret til både på hendes blog samt på instagram. Hvis det er små projekter, så er det vist mere end muligt at dele et projekt pr måned hele 2015, men jeg har valgt, at jeg også vil kaste mig over nogle store projekter, som ellers kun ville blive til drømme. Tiden må vise, hvad jeg finder på og hvor meget jeg får lavet af både store og små projekter.

Januars projekt er kommet af nålen. Det er blevet til en barselsgave, som jeg glæder mig til at aflevere til en ny lille pige, som gerne skulle komme til verden til foråret.

Jeg har freestylet lidt og mikset lidt forskellige ideer jeg har fundet på pinterest. Først hæklede jeg en kugle, hvorpå jeg hæklede suttekluden er hæklet på baggrund af dette mønster. Jeg sluttede kanten af med en lyserød muslingekant. Desuden blev der lavet arme, som er hæklet omkring en stor perle i hånden og ellers er uden fyld. Der er hæklet hår, som er en lille kugle ovenpå en stor halvkugle, der er lavet i samme størrelse som hovedet. Til sidst blev der lavet en sløjfe efter denne diy.

Jeg er selv ret vild med min Lille My sutteklud... det er lige før det bliver svært at skille mig af med den.

Babyer er ofte lig med sutter, så jeg har lavet en fin lille suttekæde med en rose, der dækker seleclipsen og selve kæden er en række af blade.

Inspiration til suttekæden har jeg fået fra dygtige Anne-sofie @fingernemblog som jeg følger på instagram. Jeg har freestylet mig til denne suttekæde, hvilket resulterede i mange gange baglæns hækling. Anne-Sofie har lavet en opskrift, som man kan købe af hende. Se her.

Barselsgaven ligger nu og venter på, at babyen vil komme ud i lyset. I mellemtiden skal jeg have lavet en gave til den kommende storesøster. Hmm.. ved ikke helt hvad det skal være endnu, men mon ikke jeg finder på et eller andet?

fredag den 9. januar 2015

En buket af kager

Hvad giver man en nyuddannet blomsterdekoratør... Jeg syntes ikke vi kunne komme med en buket blomster, dem ser hun jo rigelig af til hverdag.
Så det blev til denne buket af cupcakes.

Opbygningen bestod af en kurv, oasis og noget silkepapir.
Jeg lavede en halvkugle af oasis, beklædte den med grønt papir og kom den ned i kurven med det lyderøde silkepapir omkring.

 Jeg fik sat muffins på, de sidder fast med tandstikker. 
Derefter blev de pyntet med farvet frosting.

Kagerne var gulerodsmuffins, opskriften finder du her hos skønne Pia. Tusind tak for en fantastisk opskrift :)


onsdag den 7. januar 2015

Jule og nytårsbordet

December er ovre, men jeg syntes lige I skulle se de fine borde min mor fik lavet til jul og nytår 2014.

Julebordet i en gammel sættekasse. Min far er uddannet bogtrykker, så derfor er vi så heldige at vi ejer nogle stykker af disse smukke gamle sættekasser. Det er kasser med masser af historie, de er så fine.
Min mor havde set juletræerne lavet af kristtjørnblade i en bog og fik så denne idé.
De blev kombineret bl.a. med gamle fine julekugler, kogler, engle og lys.


Nytårsbordet.

Pynten blev skiftet ud med mere sølv, træerne fik en omgang sølvspray og de gamle julekugler blev skiftet ud med nogle med mere sølv på.

Her kan man se lidt af hele den gamle spisestue. Elsker den og stemningen derinde, alle de gamle møbler, de hører sig til netop i det rum.


Ha et skønt 2015 :-)

søndag den 4. januar 2015

Hæklet 2014

I løbet af året 2014 viklede hæklenålen mange meter garn til små løkker og tryllede den ene fantastiske figur efter den anden frem. Det blev til diverse testhæklede dyr, skønne og sjove gaver til venner og familie samt lidt skønne sager til os selv bl.a. de famøse Sangfugle og aber. 2014 var også året, hvor jeg lærte at hakke, hvilket jeg skal have kigget nærmere på i 2015. 

Herunder kommer der samlet billeder af alle årets projekter. Jeg vil denne gang lade billederne tale for sig selv. Ønsker du at se nærmere på nogle af projekterne så søg på etiketten Hæklerier.




torsdag den 1. januar 2015

Strik 2014

Tradtionen tro skyder vi året igang her på bloggen med at lave en oversigt over nogle af sidste års projekter. I 2014 har en del projekter været på pindene og kommet færdige af igen. Der har været store projekter, som har taget rigtig mange timer, og så har der været nogle af de små hurtige og hyggelige projekter. Igen har over halvdelen af de strikkede projekter været teststrik for Lotte eller gaver til andre.

Der er i alt blevet produceret:
6 huer (1, 2, 3, 4, 5 og 6)

Status for 2014 blev 12 færdige projekter fra strikkepindene.
Status for 2013 var 16 projekter, som du kan se her.
Status for 2012 var 25 projekter, som du kan se her.

Kan konstatere at antallet af færdige projekter er faldende, men samtidig er flere af projekterne også mere omfattende og til tider, så får strikkepindene jo også lov til at ligge stille i projektkurven til fordel for hæklenålen.