lørdag den 29. september 2012

Hvad for en farve og et tal er du?

Jeg fortalte i går, at jeg har deltaget i;
 
 
hos Heidi.
 
Nu har du så chancen for at få en gave af mig.
 
Der er et par meget simple spilleregler:

1. Du skal sige en farve og et tal mellem 0-10
2. Du skal lade dig inspirere af modtagerens blog

Det er helt op til dig om du vil købe gaven, finde den i dine gemmer eller selv være kreativ. Det vigtigste er at tænke kreativt :D

Dvs. at hvis du f.eks. siger rød og 2, så skal jeg sende dig en pakke der indeholder noget rødt, noget der har noget med tallet 2 at gøre og det hele skal have inspiration i din blog.

Når du så har modtaget pakken fra mig, så sender du en tilbage :)

Måske du har lyt til at deltage? Eneste krav er at du skal have lyst til at sende legen videre.
Skriv en kommentar med dine to kodeord her i kommentarfeltet, hvis du har lyst til at lege med.
 

fredag den 28. september 2012

Kodeord: Gul og 7

Jeg har deltaget i en af bloglands gavelege. Nemlig; Krea-Bytte-Pakke-Legen
Som hende her har startet. Det er dog ikke hos Nikoline jeg har deltaget, men derimod hos Heidi.
 
Jeg gav Heidi kodeordene gul og 7 og den anden dag modtog jeg så min gave :-)
 
 Gaven var pakket fint ind i lækkert gul papir og det fineste kort med en gul pige. Vedlagt pakken var der også balloner, som børnene allerede har taget til sig.

Inden i pakken var der 2 nøgler gul baby soft fra Mayflower, en hæklenål nr 7 og en pose med skønne perler i forskellige afskygninger og gule nuancer.
 
Garnet skal helt sikkert laves til en lækker ting til Ronja, hvad det bliver har jeg endnu ikke fundet ud af, men jeg er overbevist om at jeg nok skal finde på noget. Overvejer endnu en af disse.
Perlerne skal blive til et lækkert smykke og hæklenålen kan man jo altid bruge ;-)
 
Tak for de fine gaver Heidi.
 
I morgen har I andre så mulighed for at deltage i Krea-bytte-pakke-legen her hos os, men mere om det i morgen.

torsdag den 27. september 2012

Kagen til indflytterfesten

Vi er nu kommer godt til Sønderborg og er ved at ha fundet os godt til rette i lejligheden. Den slags skal jo fejres med en indflytterfest, og sådan en anledning kræver jo en kage.
Jeg kunne få brugt mit fondantpynt og afprøvet nogle opskrifter jeg har set på mange gange efterhånden :o)
Opskrifterne er herfra.

 Kagen er en vaniljekage. Tror nok jeg næste gang vil bage 3 bunde hver for sig i stedet for at dele den store kage i 3.
 Kagen blev overtrukket med hvid fondant. Og en af de nye rulle prægere kom i brug, alt øvelse gør mester, kagen kunne være opsmurt flottere. Jeg har opsmurt med palmin smørcreme
 Når jeg nu var igang med at pynte en kage med fondantpynt for første gang, skulle mange ting jo afprøves :) En anden gang ville jeg nok pynte lidt mere sparsomt.
Kagen er sluttet af med en stribe royal icing.
Her ses kagen når vi er begyndt at spise, lagene indeni er Toblerone creme og hindbær mousse.
Kagen lykkedes rigtig godt, gæsterne var glade. Resterne af kagen kom med på arbejde om mandagen, og også kollegaerne var meget begejstrede. Opskrifterne var nemme at gå til og med tålmodighed gik det helt ok med at få pyntet kagen. Alt øvelse gør mester, næste gang skal jeg nok rulle fondanten lidt tykkere ud, da den denne gang revnede et par steder for mig.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal forsøge mig med denne slags kage :o)

onsdag den 26. september 2012

Drengestrik

Imellem alt det andet kreative er jeg begyndt på at strikke denne trøje til Pelle. Et hyggeligt projekt på små pinde, men det går stille og roligt fremad.

Pelle glæder sig til at den bliver færdig og følger spændt med i processen.

tirsdag den 25. september 2012

Fondant pynt

Absolut første forsøg med fondantpynt og alle de nye udstikkere.
Jeg havde lavet en god portion fondant efter opskriften fra Julias bog.
Så skulle tålmodigheden og kreativiteten stå sin prøve.

Første projekt var blade, fik nok lavet lige rigeligt, men de kan sikkert bruges til andre ting også.



 Lavede en hel del blomster, farverne snyder lidt her på billederne, men blomsterne blev lilla og blå.
Havde set et trick med at lade blomsterne tørre i tomme Toffifee forme, så dem måtte jeg jo ud at købe og tage den hårde tjans med at tømme dem, inden jeg kunne bruge pladsen til blomsterne :o)

Spændt på resultatet...

mandag den 24. september 2012

Simpelt og sundt

Nogle gang kan man være helt ide forladt, når det kommer til det sunde tilbehør til aftensmaden. Jeg synes ofte, at salaten kommer til at indeholde det samme og bliver efter min smag lidt kedelig i længden. Så engang imellem laver jeg en salat af kål.


Til salaten bruger jeg;
Cheasy fraiche 6% smagt til med salt, peber, sukker eller sødemiddel
Fint snittet Spidskål, sommer hvidkål eller hvidkål
Æbler i små tern
Rosiner
Ristede Pinjekerner eller solsikkekerner.

Alle delene røres sammen og så er det ellers bare at gå om bord i lækkerierne.


O... som Oreo

I anledning af at vi fik besøg af Anne og Janus (det er lidt mærkeligt ikke at se dem så tit efter de er flyttet til Sønderborg), måtte jeg en tur i køkkenet og bage kage. For noget tid siden havde jeg set dette indlæg hos Lone, og fik vildt meget lydt til at afprøve dem og nu var der jo en anledning til at bage dem :-)

Opskriften finder du her og her. De var vildt lækre, men hold op, hvor jeg bandede over frostingen. Jeg skulle nok lige have knust mine oreos lidt mere end jeg havde gjort. Jeg synes frostingen smagte lige rigeligt af smør efter min smag, så en anden gang tror jeg det bliver fluffy skum med oreo, der kommer ovenpå. Jeg havde købt mini Oreos til at pynte med.

søndag den 23. september 2012

Samme teknik - forskelligt udtryk

Lige for tiden strikker jeg den samme teknik/mønster rundt og rundt. Jeg har gang i 2 projekter, men i hver deres garn og på forskellige pinde. Det er helt vildt så meget et mønster ændrer sit udseende afhængig af garn og pinde.

Jeg har endnu engang Flowerbed på pindene men i en anden farvekombination end mit sidste projekt.

 Denne gang er det et halsrør jeg forsøger mig med. Det bliver dejlig let og luftigt og i smukke farver.

Mønstret jeg bruger er smukt både på for siden (se øverste billede) og på bagsiden.

 Jeg strikker også på et andet rør, som skal kunne bruges som hue. Dette projekt laves i lama uld ½. Hvis du sammenligner de 2 billeder er det endnu mere tydeligt, hvordan mønstrets for og bagside ser ud.


lørdag den 22. september 2012

Man skal aldrig gå ned på udstyr :o)

I Fakta i sidste uge havde de alle disse skønne sager:

Når man nu tænker på at afprøve det med fondant pynt, så er det jo vigtigt ikke at gå ned på udstyr. Kvaliteten er sikkert ikke ligeså god som alt det man ellers kan købe på diverse butikker på nettet. Men prisen tiltalte, når den nu bare er til hobby brug.
Der blev købt de forskellige udstikkere og prægeruller, den lokale Fakta var stort set tømt for denne slags udstyr inden jeg gik, håber ikke alt for mange er gået forgæves :o)
Nu må vi jo se om jeg kan finde ud af at få det brugt til noget fornuftigt, I hører nærmere :)

fredag den 21. september 2012

Opskrift på hjemmelavet nutella.

Jeg har fået denne opskrift af en af mine tidligere kollegaer. Denne nutella er rigtig lækker og meget nem at lave.
Den kan selvfølgelig varieres og det er vigtigt at prøve sig lidt frem med hvilken blanding lige netop jeres familie bedst kan lide :o)
Opskrift på hjemmelavet nutella:
3 æg
150 g sukker
1 tsk vaniliesukker
150 g margarine
75 g palmin
50 g blød nougat
60 g kakao (gerne mindre)
Jeg bruger selv kun mellem 45-50 g kakao, da jeg køber min kakao i Tyskland, og den er kraftigere i smagen end den vi kan købe hjemme i Danmark, men det er bare at prøve sig frem.
Æg, sukker og vaniliesukker piskes godt sammen.
Margarine, palmin og nougat smeltes i en gryde og afkøles lidt, det må IKKE koge!
Det hele blandes sammen og kakaoen tilsættes. Jeg pisker lige ganske kort med elmixer til allersidst, for at få kakaoen pisket sammen med det andet.
Nutellaen hældes på rene glas og sættes på køl.
Holdbarhed i køleskab er 3-4 uger, og da der ikke er konserveringsmidler i, er det vigtigt at man bruger en kniv til nutellaen og derved undgår der kommer smør osv deri.

Jeg har her lavet et glas nutella og en pose med hjemmelavede sukkerblomster til en lille værtindegave. Den vagte stor glæde :o)

onsdag den 19. september 2012

Sukkerblomster a la Julia...

Jeg har købt mig denne bog. Bogen er fyldt med god inspiration, og lækre sager :o)
En af de ting jeg indtil videre har forsøgt mig med er opskriften på royal icing og lavet sukkerblomster. Et dejligt nemt projekt, lige til at gå til, med en lille portion tålmodighed - der er til MANGE blomster i sådan en hel portion.


Jeg stoppede jo i starten af august på mit arbejde i Thisted og i den anledning skulle jeg jo give kage, her blev nogle af sukkerblomsterne brugt som pynt på en portion af disse cupcakes.


Behøver jeg at sige de vakte stor begejstring, så det var en stor succes. Altid dejligt at glæde andre :)

søndag den 16. september 2012

Færdigt projekt

Jeg elsker at have gang i masser af kreative projekter... pt. er det strikkeprojekter, der laves flest af. Fra ikke at kunne strikke for mindre end 1 år siden og heller ikke kunne se fidusen med det, når nu jeg har en mor og en svigermor, som bare har helt styr på de der pinde, så må jeg erkende, at jeg faktisk er blevet helt vild med det.
 
Jeg når knap nok at færdigegøre et projekt før et nyt påbegyndes. Det seneste projekt er et sjal i det skønneste Flowerbed garn.
 
 Sjalet er strikket af 100 gram Flowerbed på henholdsvis en pind 4 og en pind 12. Det er blevet vildt lækkert. Dejligt let og luftigt og samtidig stort og dejlig lunt.
 
 Der er et eller andet ved Flowerbed, som drager mig. Garnets struktur er anderledes... rustik og elegant på en gang og farverne... ja de er bare lige i øjet... især denne farvekombination er jeg vild med. Er lige påbegyndt et nyt på projekt i en anden farvekombination, men det må I vente med at se :-)
 
Jeg fik lige Pelle til at hjælpe mig med at tage et billede af sjalet, hvor jeg har brugt det som tørklæde. Billedet er ikke af de bedste, men jeg håber, at I har en ide om, hvor smukt og lækkert sjalet/tørklædet er.

fredag den 14. september 2012

Som lovet

For over en måned siden havde vores blog 1 års fødselsdag. Det er helt vildt som tiden går hurtigt. I det seneste år, hvor vi har blogget har vi nydt at følge alle Jer andre og Jeres skønne blogge fuld af inspiration. Vi nyder at blogge og ikke mindst nyder vi alle Jer læsere og Jeres søde og konstruktive kommentarer til alle vores store og små projekter.
 
Da vi havde 1 års blog dag lovede en Give away. Den kommer her;
 
 
I anledningen af både 1 års blog dag og at vi har over 100 faste læsere, er der 2 som har muligheden for at vinde denne Give away.
 
Der er 2 hjemmelavede halsrør på højkant. Jeg må erkende at jeg ikke selv kan følge med til at få brugt alt det jeg får produceret og disse har desværre bare lagt på hylden og er ikke blevet brugt andet end 1-2 gange. Derfor udlodes de nu til Jer.
 
Det blå/grøn/lilla halsrør er hæklet - se mere her
Det rosa/grå halsrør er strikket og kan bruges som bolero - se mere her
 
For at deltage skal du blot skrive en kommentar til dette indlæg senest 7. oktober. Har du særlige ønsker om kun at være med i lodtrækningen om det ene af halsrørerne, så skriv det i din kommentar.
 
Alle skal have mulighed for at deltage, derfor er der ikke ekstra lodder at hente denne gang, for at reklamere på egen blog eller være/blive fast læser - det giver dog tilgengæld masser af god karma ;-) og vi vil blive meget glad, hvis du vil reklamere lidt ;-)
 

onsdag den 12. september 2012

Fabelagtige flowerbed

Jeg har før skrevet om, at jeg har en stor svaghed for farveskrifte garn og Flowerbed fra Noro er helt sikkert en af farvoritterne. Farverne skifter så smukt og nuancer er lækre og så er det bare vildt lækkert at strikke med. Jeg har gang i endnu et strikkeprojekt, som bare kører af pindene i lyntempo. Projektet er et testprojekt for Lotte, men jeg bliver nok nødt til at have et selv, når jeg er færdig, for det er vildt lækkert.


tirsdag den 11. september 2012

Fra svigermors have

I går fik jeg øje på disse super smukke blomster hjemme i svigermors have. Jeg er total dum til at huske hvad blomster hedder, så hvad disse hedder ved jeg ikke (selvom svigermor fortalte mig det, mens vi i fællesskab plukkede blomsterne). Jeg fik en skøn buket med hjem, som nu står og pryder på bordet.



fredag den 7. september 2012

At nå sit mål...

... trods tidspres og diverse uforudsete udfordringer, er noget af det bedste man kan opnå. Uanset om det handler om personlige mål i livet eller kreative mål, så giver det en følelse af at lykkes, af at kunne noget. En følelse som helt klart ikke skal undervurderes.
 
Jeg har nået mit seneste kreative mål og resultatet blev lige, som jeg havde forestillet mig.
 
 Min Vokseværk trøje er blevet færdig og alle de ændringer i opskriften jeg har forsøgt mig med er lykkes for mig. Mit mål var at blive færdig med den, få den monteret og vasket og klar til weekendes familietur, hvor vi kommer til at tilbringe mange timer udenfor og det kræver jo en lækker, lun og vamset striktrøje, man kan putte sig i, når aftenen bliver kølig.
 
Trøjen er strikket i ca. 700 g Kabuto i farven beige og en rest nutrolig smuk Kabuto gul/karry som desværre er udgået. jeg har lavet 2 omgange/rækker af den gule i farve i kanten og skiftet, når jeg har strikket vrang, så jeg får den skiftende overgang mellem farverne.
 
 Jeg har ændret halsåbningen ved at lave den kortere og lade den komme skrå ind fra den ene skulder. Desuden har jeg syet en bred kant på i hør og efterfølgende syet knaphuller på maskinen istedet for at strikke knaphuller.
 
 Jeg har monteret 5 mørkebrune læderknapper hvoraf de 2 øverste i kraven er syet på vrangsiden, således at de er synlige når kraven knappes helt op og bukkes ned.
 
Endnu engang har jeg lavet trøjen ca. 20 cm kortere end originalen, da jeg foretrækker at den kun går lige til hoften.
 
Action picuteres må I vente med at se.

torsdag den 6. september 2012

Skæg udfordring


Endnu engang har jeg modtaget en udfordring. Jeg elsker udfordringer og især, når det er noget jeg aldrig har haft fingrene i før. Det vil sige kun den ene del af udfordringen er helt ny. Jeg blev spurgt om jeg ikke kunne hjælpe. En af mine venner skal nemlig i weekenden lave et surprise arrangement, hvor han skal lave et løb, hvor han skal være klædt ud som julemand. Han havde et par busker han for mange år siden havde tryllet om til julemandsbukser, men det var en hængerøvsmodel, som ikke er nem at løbe i og så var de for store i livet.
 
Før billed af bukserne (beklager billedkvaliteten, men det er et mobilbilled) Det med at lægge dem ind er ikke noget problem, men hvordan jeg pænest og nemmest kunne fjerne hængerøven... ja det var en helt anden sag, synes dog at det er lykkedes ok.
 
Hængerøven er nu forsvundet og de er en hel del nemmere at løbe rundt i.
 
 Anden del af udfordringen var at lave et julemandsskæg. Det tog nogle dage, hvor mange ideer blev vendt i hovedet. Jeg endte op med at gøre følgende;
 
 Først klippede jeg et stykke hvidt stof, som skulle danne bund/være skæggets facon. Der blev klippet hul til munden og syet elastik i, så skægget kan sidde rundt om hovedet/over ørerne.
 
 Derefter fandt jeg uld og filtenåle og så filtede jeg tynde stykker uld fast på stoffet. Jeg startede med spidsen og lagde flere og flere lag på og arbejde mig op af stoffet.
 
Her har min søde mand været model. Er selv super tilfreds med skægget, som virker meget mere ægte i sit udtryk end de typiske julemandsskæg, man kan købe i legetøjsbutikkerne.

mandag den 3. september 2012

Nemt og lækkert

Det har altid været svært at få Pelle til at spise alt hvad der er grønt eller har med grøntsager at gøre. Vi har forsøgt ikke at presse drengen, men vænnet ham til at aftensmad er et tilbud, hvor man kan vælge mellem hvad der serveres eller vælge aftensmaden fra, dog skal man blive ved bordet mens vi andre spiser. En af de ting som han gladeligt spiser hver gang det kommer på bordet er disse;
 
Butterdejspakker med spinat.
(opskrift til 6 stk)
 
1 pk optøede (frosne) butterdejsplader (dem man kan købe i alle supermarkeder)
1 ps optøet hakkket spinat (dem med 5-600 g.)
1 pk skinkestrimler (150-200 g)
100 g revet ost
salt og peber
1 tsk sennep (kan udelades)
 
 Butterdejsplader rulles ud til dobbeltstørrelse (jeg ruller kun på den korte led) - spinat presses fri fra væde og blandes sammen med skinke, ost, sennep, salt og peber. 1/6 af spinatblandingen lægges i en klump midt på den udrullede butterdejsplade.
 
 Butterdejen pakkes rundt om spinaten ligesom man folder fastelavnsboller. "pakken" lægges på en plade med bagepapir med folden nedad.
 
 Når alle "pakkerne" er foldet sættes de i ovnen ved 200 grader og bages til de er gyldne (ca. 15 min.)
 
 Gyldne og sprøde og lige klar til at blive spist. Herhjemme spiser vi dem nogle gange som en nem aftensmad og andre gange serveres de som forret.
 
Nemt og lækkert og så elsker børnene dem.
(bemærk lige den fine katvig smæk jeg har vundet i en give away hos Line)

lørdag den 1. september 2012

Stille... men travlt

Pt. er der meget stille her på bloggen, men det er hverken fordi strikkepindende eller hæklenålene ligger stille. Projekter er der masser af og pindende gløder, hvert ledigt øjeblik, for jeg har nemlig en deadline.
 
I torsdags var jeg ude og aflevere mit seneste strikkeprojekt for Lotte og inden jeg kom derfra igen havde jeg 2 nye projekter med hjem, som gerne skal være færdig indenfor de næste 3 uger, da de skal være klar til fotografering og oveni det er jeg jo igang med endnu en udgave af Vokseværk, som jeg også gerne vil være færdig med, så hun også kan få den med til fotografering.
 
 Det går stærkt fremad med Vokseværk-trøjen. Denne bliver meget mere simpel i sit udtryk end originalen eller den sidste jeg lavede. Er helt vild med den karrygule farve, som bliver kant på trøjen og giver lidt kontrast til den beige grundfarve.
 
 Jeg har besluttet mig for at forsøge at lave lidt om på åbningen i halsen/kraven. Den bliver skrå og så vil jeg lege lidt med noget grossgrainbånd eller noget skind.
 
 Ved ikke helt hvor tydeligt den skrå åbning er at se på billedet, men indtil videre tegner det til at blive som jeg drømmer om.
 
 Flowerbed farveskiftegarn, som ligger og venter på at blive forvandlet til et at de nye projekter for Lotte.
 
Og så skal jeg strikke endnu en ting i dette lækre Lama uld, som bare er så lækkert og blødt at strikke i.