onsdag den 28. oktober 2015

Stine Leth workshop

Forrige weekend havde Anne og jeg pakket taskerne med garnrester og tog en køretur til Århus, hvor vi havde meldt os til en workshop med Stine Leth hos Yarnfreak.

Butikken var pakket med forventningsfulde kvinder og masser af medbragte garnrester, der blev lagt frem til fri afbenyttelse. 

Stine startede med at fortælle lidt om sig selv, sin baggrund og sine værker og hvordan hun griber sine projekter an. Derefter var der det bare at gå ombord i garnresterne og smide alle hæmninger og eksperimentere med materialer, farver, strukturer og former.

Der blev strikket, hæklet og snakket på livet løs i 3 timer og der mange endte om med sjove og farverige applikationer på tøj, puder og muleposer.

Jeg fik lavet en applikation på en gammel mulepose.

Det var en hyggelig eftermiddag og meget inspirerende at møde de andre kvinder og se hvordan de greb opgaven an. Selve workshoppen var ikke helt det vi havde forventet, men vi hyggede os og fik eksperimenteret og udfordret vores vante tankegang.

mandag den 26. oktober 2015

12 months of crochet #10

Jeanettes Vinkelsjal har længe stået på min to-do liste, men det blev aldrig rigtig til mere end det, men da jeg for noget tid siden manglede et projekt, som var nemt at have med mig, hvor jeg ikke skulle forholde mig til en opskrift hele tiden, så fik jeg endelig startet op på den.

Jeg har primært hæklet den i rester fra mine gemmere. Den blå sektion er det super lækre hedgehogfibres, men resten er super soft fra garnpusher, som umiddelbart virker lidt strid i det, men efter vask, så er det så lækkert og super soft.

Mit vinkelsjal er blevet lidt mindre en origanelen, da mine sektioner er bestemt af hvor langt mine rester rakte.

Den er allerede taget i brug og bliver en af vinterens favoritter. 

Selvom det til tider kan være lidt kedeligt bare at hækle frem og tilbage, så har jeg endnu en i støbeskeen, for jeg vil gerne have nogle andre farver og så er den næste også mere velovervejet ift. hvilke farver der skal være på hvilke sektioner.

lørdag den 24. oktober 2015

Restestrik #11

Da jeg blev færdig med den lækre uldne cardigan, jeg har teststrikket for Mette Hvitved, havde jeg et halvt nøgle alpaka silk og semilla fino tilbage. Det er ofte de rester man ikke rigtig ved, hvad man skal bruge til, men jeg tænkte, at det måtte da række til en lille nederdel til Ronja.

Jeg slog masker op, der passede til at nederdelens omkreds i livet passede til Ronjas livvidde. Derefter strikkede jeg blot rundt og rundt indtil jeg slap op for alpakaen. Derefter tilføjede jeg semilla finoen og strikkede en enkelt omgang inden jeg strikkede en omgang, hvor jeg tog en masker ud for hver to masker, så der kom lidt strut i skørtet. Efter 15 omgange strikkede jeg endnu en omgang, hvor jeg tog masker ud. Til sidst sluttede jeg af med et par retriller for at undgå at kanten ruller.

I livet bukkede jeg kanten og lavede en løbegang, hvor jeg har trukket en elastik igennem og et bånd.

Sammen med cardiganen er det blevet et fint lille sæt, som hun kan bruge vinteren over.

torsdag den 22. oktober 2015

Ulden cardigan

Jeg har fået en svaghed for at teststrikke for andre. Det er noget jeg virkelig nyder, fordi jeg både hjælper nogle andre, lære nye teknikker og selvom jeg ikke altid selv kan beholde de ting, jeg strikker, så gør det ikke noget, for alt det mine hænder kan nå at producere, kan jeg/vi ikke beholde selv, for det er efterhånden en del, som jeg med tiden har fået lavet.

En af de seneste projekter, som jeg har teststrikket er den vildt lækre Ulden Cardigan fra Mette Hvitved. Jeg har strikket den op i en rustbrun alpaca silk jeg havde liggende i garnskuffen og så har jeg brugt en rest semilla fino i koralrød til ribkanterne.

Cardiganen er strikket rundt og efterfølgende klippet op. Det var mit første forsøg ever med denne fremgangsmåde og selvom det var "lidt" angstprovokerende at sætte saksen i noget, som jeg har brugt mange timer på at strikke, så er det helt klart en metode jeg skal anvende igen.

Mette har lavet en rigtig fin vejledning omkring opklipningen, som er vedlagt opskriften og som var rigtig brugbar, da jeg skulle igang.

Opklipningskanten er bukket rundt og efterfølgende syet/hæftet på bagsiden. Det giver en lidt tyk og fast kant, som holder cardiganens kant flot i brug og vask efter vask.


fredag den 16. oktober 2015

En lækker snurre

En efterårsdag som denne skriger da bare på en lækker kage.

Jeg vil gerne anbefale disse lækre sager.
Jeg har nu bagt dem et par gange og de er et sikkert hit hver gang.
Opskriften har jeg fra denne fantastisk inspirerende blog.
 

Jeg kan kun sige bag dem, I vil ikke fortryde det :)