onsdag den 28. oktober 2015

Stine Leth workshop

Forrige weekend havde Anne og jeg pakket taskerne med garnrester og tog en køretur til Århus, hvor vi havde meldt os til en workshop med Stine Leth hos Yarnfreak.

Butikken var pakket med forventningsfulde kvinder og masser af medbragte garnrester, der blev lagt frem til fri afbenyttelse. 

Stine startede med at fortælle lidt om sig selv, sin baggrund og sine værker og hvordan hun griber sine projekter an. Derefter var der det bare at gå ombord i garnresterne og smide alle hæmninger og eksperimentere med materialer, farver, strukturer og former.

Der blev strikket, hæklet og snakket på livet løs i 3 timer og der mange endte om med sjove og farverige applikationer på tøj, puder og muleposer.

Jeg fik lavet en applikation på en gammel mulepose.

Det var en hyggelig eftermiddag og meget inspirerende at møde de andre kvinder og se hvordan de greb opgaven an. Selve workshoppen var ikke helt det vi havde forventet, men vi hyggede os og fik eksperimenteret og udfordret vores vante tankegang.

1 kommentar:

  1. Hej, det er en fin blog du har, men jeg kan ikke rigtigt finde dine kontaktoplysninger på bloggen. Er det muligt for dig at sende en mail til blog@woolspire.com? Det drejer sig om muligt sammenarbejde.

    Med venlig hilsen
    Casper.

    SvarSlet