torsdag den 22. oktober 2015

Ulden cardigan

Jeg har fået en svaghed for at teststrikke for andre. Det er noget jeg virkelig nyder, fordi jeg både hjælper nogle andre, lære nye teknikker og selvom jeg ikke altid selv kan beholde de ting, jeg strikker, så gør det ikke noget, for alt det mine hænder kan nå at producere, kan jeg/vi ikke beholde selv, for det er efterhånden en del, som jeg med tiden har fået lavet.

En af de seneste projekter, som jeg har teststrikket er den vildt lækre Ulden Cardigan fra Mette Hvitved. Jeg har strikket den op i en rustbrun alpaca silk jeg havde liggende i garnskuffen og så har jeg brugt en rest semilla fino i koralrød til ribkanterne.

Cardiganen er strikket rundt og efterfølgende klippet op. Det var mit første forsøg ever med denne fremgangsmåde og selvom det var "lidt" angstprovokerende at sætte saksen i noget, som jeg har brugt mange timer på at strikke, så er det helt klart en metode jeg skal anvende igen.

Mette har lavet en rigtig fin vejledning omkring opklipningen, som er vedlagt opskriften og som var rigtig brugbar, da jeg skulle igang.

Opklipningskanten er bukket rundt og efterfølgende syet/hæftet på bagsiden. Det giver en lidt tyk og fast kant, som holder cardiganens kant flot i brug og vask efter vask.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar