Viser opslag med etiketten Spænder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spænder. Vis alle opslag

søndag den 1. april 2012

Masse produktion

Jeg har haft gang i filt, spænder og nål. Jeg har nemlig været igang med at lave små blomsterspænder til Ronja og hendes veninder i mødregruppen.


Det blev vist til en masseproduktion af blomster i skønne farver. Nu skal de små piger nok blive fine. Jeg har lavet spænderne efter denne  DIY.


mandag den 6. februar 2012

DIY babyspænde

Jeg lovede Jer at lave en DIY på mine babyspænder... så here goes:
(beklager på forhånd over den dårlige billedkvalitet)


Du skal bruge:
Spænder (3 cm) - jeg har købt 10 stk for 19.95 i H&M
Papir
Blyant
Saks
Nål
Tråd
Filt


Læg spændet på papiret og tegn rundt om kanten. Derefter tegner du det mønster du vil have spænden i udenom.


Når du har tegnet mønstret op udenom spænden, klipper du det ud og bruger det som skabelon.


Klip 2 ens dele (top og bund) ud i filt. Klip også de ønskede detaljer ud i filt.


Tag det ene stykke filt og læg spænden på det. Med blyant/tusch tegner du 2 prikker.


Mellem  de 2 prikker klippes et lille hul


Spænden tages gennem hullet, så spænden sidder på begge sidder af filten (se billederne herover og under)



Det andet stykke filt (magen til det stykke, som spænden sidder på) syr du nu alle detaljerne på med små synlige stikninger. Jeg bruger dobbelttråd, da jeg synes det giver nogle pænere stikninger.


Når detaljerne er syet på det øverste stykke filt, stikkes de 2 ens stykker sammen, således at den ene del af spændet er syet ind imellem de 2 ens stykker filt.


Voila... et lille babyspænde, der bliver siddende i det fine/glatte babyhår.

Håber, at det er en forståelig DIY.
Nu er det bare at komme igang med at lave små fine spænder.
Du kan finde masser af inspiration på



søndag den 5. februar 2012

Baby-spænder

Nu er Ronjas hår blevet så langt, at der kan sidde en lille spænde i det, men det evige problem med de fine spænder er, at de hele tiden glider ud af hendes hår. Derfor har jeg med stærk inspiration fra Giddy Giddy lavet et par fine hårspænder, som ikke glider ud af håret.


Indtil videre er det blevet til disse 2, men der er helt sikkert flere på vej.


Og sikke fint det pynter i håret :-)

Hvis der er interesse for det, lægger jeg en DIY på bloggen en af dagene.