Jeg lovede Jer at lave en DIY på mine babyspænder... så here goes:
(beklager på forhånd over den dårlige billedkvalitet)
Du skal bruge:
Spænder (3 cm) - jeg har købt 10 stk for 19.95 i H&M
Papir
Blyant
Saks
Nål
Tråd
Filt
Læg spændet på papiret og tegn rundt om kanten. Derefter tegner du det mønster du vil have spænden i udenom.
Når du har tegnet mønstret op udenom spænden, klipper du det ud og bruger det som skabelon.
Klip 2 ens dele (top og bund) ud i filt. Klip også de ønskede detaljer ud i filt.
Tag det ene stykke filt og læg spænden på det. Med blyant/tusch tegner du 2 prikker.
Mellem de 2 prikker klippes et lille hul
Spænden tages gennem hullet, så spænden sidder på begge sidder af filten (se billederne herover og under)
Det andet stykke filt (magen til det stykke, som spænden sidder på) syr du nu alle detaljerne på med små synlige stikninger. Jeg bruger dobbelttråd, da jeg synes det giver nogle pænere stikninger.
Når detaljerne er syet på det øverste stykke filt, stikkes de 2 ens stykker sammen, således at den ene del af spændet er syet ind imellem de 2 ens stykker filt.
Voila... et lille babyspænde, der bliver siddende i det fine/glatte babyhår.
Håber, at det er en forståelig DIY.
Nu er det bare at komme igang med at lave små fine spænder.
Du kan finde masser af inspiration på
Ingen kommentarer:
Send en kommentar