søndag den 12. februar 2012

Et helt nyt univers...

I går stod hele dagen i festens tegn. Jeg havde nemlig besluttet mig for at 30 år, er en fantastisk anledning til at holde en lille fest for den nærmeste familie og en håndfuld gode venner.


Formiddagen blev brugt på at dække borde og gøre diverse små ting klar til gæsternes ankomst.


Efter at have set dette indlæg hos Tina, så har jeg længe gået og tænkt på disse små plastik-dimser, så de skulle selvfølgelig være en del af borddækningen. Mit lokale byggemarked havde dog kun en variant af dem, derfor endte jeg op med at vælge både lilla og lime lys... bare for at få lidt farve ind og så fordi jeg ikke kunne bestemme mig for den ene farve frem for den anden.


Jeg er generelt mest til det simple, derfor blev blomsterdekorationerne til castello-glas med skønne hyacinter.


Helle Schjønnings ide med is lygter lavet med balloner fra hendes bog Magiske måneder, skulle da også lige afprøves, men desværre var det ikke koldt nok i går til, at de nåede at fryse til is.



En spændt Pelle, der har hjulpet med at fåt styr på alle de praktiske ting. Her i klædt det fine tøj og ikke mindst den fine butterfly hæklet efter denne opskrift. Trods det lidt underlige ansigtsudtryk er knægten stolt over hans seje butterfly.


En af de mange fine gaver jeg blev beæret med er Wenches fine bog om dukker... WOW!!! Det er en vildt lækker bog og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang med at udforske dukkemageriets univers. Er vist nødt til at snart at få lavet en bestilling hos Tanterne... Ronja bliver jo allerede 1 år til april og pt. er det jo den perfekte anledning til at komme igang med at lave dukker.





2 kommentarer:

  1. Det blev et fint bord- synd med ballonerne. Og skynd dig at komme igang med dukkerne. De er SÅ fiiiine. Knus

    SvarSlet
  2. Tak... ja det var vildt ærgeligt med ballonerne, men mon ikke det bliver koldt nok til at jeg kan forsøge mig en anden gang. Den første dukke er ved at blive lavet inde i mit hoved... mangler efterhånden blot materialerne og så er det jo bare at komme igang. Jeg glæder mig helt vildt til at forsøge mig ud i dukkemagerens kunst

    SvarSlet