Viser opslag med etiketten test. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten test. Vis alle opslag

mandag den 28. september 2015

Bluse med hulsnonninger

Det går ret godt for tiden med både at få plads til at teststrikke og lave ego projekter. Især fordi det lykkes mig at kombinere de to ting :-)

Strikbar søgte teststrikkere til en smuk bluse med hulsnoninger og jeg var så heldig, at de udvalgte mig til at teste deres mønster af. Blusen strikkes i det lækre bløde lama uld fra CaMaRose.

Bullen er strikket i perlestrik og bærestykket har fine hulsnoninger. Opskriften er super flot lavet og guider selv en nybegynder igennem projektet uden de behøver at få sved på panden.

Det er et hurgtigt projekt og resultatet er en lækker blød bluse, som kan bruges hele året rundt enten med en undertrøje under eller en tynd langærmer.

lørdag den 26. september 2015

Kornblomst

Det er bare så skønt, når jeg tager mig tiden til at lave egoprojekter og så er det jo endnu skønnere, hvis det kan kombineres med teststrik af smukke designs fra dygtige strikdesignere. Derfor tænkte jeg ikke to gange da jeg så at Charlotte søgte teststrikkere til hendes fine bluse Kornblomst.

Blusen skulle strikkes op i rasmillas yndlingsgarn og det var meget svært at beslutte, hvilken af de mange smukke farver, jeg skulle vælge. Endte dog op med denne smukke sennepsgule, som minder mig om en kornmark lige før den høstes.

Undervejs fik jeg lyst til at tilføje lidt glamour og bestilte det lækre guldglimmertråd fra selvstrik, som jeg har strikket med i blusens nederste kant og i ærmekanterne.

Blusen har det fineste mønster foran og harsmå fine pufærmer. I halsåbningen har jeg syet en fin lille guldknap i som matcher guldglimmertråden.

Blusen passer perfekt og er dejlig blød og let. Tror jeg er nødt til at have endnu en på pindene i nær fremtid, hvis jeg finder plads på to-do listen.

torsdag den 24. september 2015

Blå toner

Det seneste projekt, der er røget af pindene for Lotte. Er endnu engang strikket op i det lækre kabuto garn. Denne gang i en smuk jeansblå med lilla nister.


Endnu engang er det et miks af glatstrik og hulmønster. Den opmærksomme læser vil nok have bemærket at dette hulmønster er gået igen i de seneste 3 projekter fra Lotte. Det er enkelt at gå til og så er der et utal af variationer og udtryk afhængig af, hvordan det mikses med garntyper og andre strikmønstre. 

Efter planen skulle der gerne udkomme et hæfte med lækre opskrifter baseret på dette skønne hulmønster. Jeg glæder mig til at se,hvordan det bliver.

søndag den 20. september 2015

Bluse med flagermus ærmer

Endnu et teststrik for Lotte er kommet af pindene.

Denne gang er den kort bluse med hulmønster og flagermuseærmer strikket i en hør/bomuld fra Dunlin.

Blusen er meget elastisk og hør garnet giver den en fantastisk tyngde.

lørdag den 12. september 2015

Henny bluse

Disse skønne farver kabuto er blevet omdannet til en skøn lille bluse, som jeg har teststrikket for Lotte.


Blusen er med hulmønster og små sjove huller ned i midten af blusen.

Jeg er altså helt pjattet med det garn, som har en skøn struktur, når det er strikket op, både som glatstrik, men også når det er strikket op i struktur/mønsterstrik.

søndag den 6. september 2015

Bluse med fletsnoninger

Indimellem alle mine egne projekter, så har jeg stadig gang i at teststrikke for Lotte.

En af de garner som jeg ofte strikker i, når jeg tester for Lotte, er det skønne Kabuto, som er et blandingsgarn med en fantastisk struktur og skønt farveskema.

En af de seneste projekter er denne skønne bluse med en fletning henover brystet og med hulmønster på kroppen.

Da jeg slap op for grundfarven fik den lige en ekstra lille farvedetalje på det ene ærme :-)

søndag den 4. januar 2015

Hæklet 2014

I løbet af året 2014 viklede hæklenålen mange meter garn til små løkker og tryllede den ene fantastiske figur efter den anden frem. Det blev til diverse testhæklede dyr, skønne og sjove gaver til venner og familie samt lidt skønne sager til os selv bl.a. de famøse Sangfugle og aber. 2014 var også året, hvor jeg lærte at hakke, hvilket jeg skal have kigget nærmere på i 2015. 

Herunder kommer der samlet billeder af alle årets projekter. Jeg vil denne gang lade billederne tale for sig selv. Ønsker du at se nærmere på nogle af projekterne så søg på etiketten Hæklerier.




fredag den 27. juni 2014

Nye hæklede dyr

I vinters havde jeg travlt med at hækle, men hvad jeg hæklede kunne jeg ikke vise frem dengang, men nu kan jeg endelig vise jer alle, hvad det var jeg hæklede.

Maja kontaktede mig efteråret om jeg kunne være interesseret i at hjælpe hende med at testhækle nogle af opskrifterne til hendes nye bog; Nye hæklede dyr. Det var et tilbud jeg ikke kunne sige nej til. Det har været vildt spændende at få lov til at teste figurerne. Nogle af dem havde jeg ikke noget billede af på forhånd, så jeg har været spændt på om jeg har ramt det helt rigtige udtryk. Jeg føler mig meget priviligeret over at have fået mulighed for at teste opskrifterne og ikke mindst stolt over at se mit eget navn stå foran i bogen.

Den anden dag kom denne nye og lækre bog endelig med posten. Maja har endnu engang lavet en lækker bog med skønne designs som er virkelighedstro og samtidig har det der helt unikke og naive udtryk som kendetegner Majas hæklede figurer. 

Det blev til 17 testhæklede figurer fra den nye bog, som røg af min hæklenål i vinters. Blandt mine klare farvoritter er Bjarke Bjørn, Holger Hare, Terkel Pterodactyl, Felix Flamingo og Fritz Frø. Nogle af mine figurer mangler stadig de sidste detaljer som øjne og særlige kendtegn som pletter, men nu hvor jeg har bogen i hånden, så er der vist ingen undskuldning for ikke at blive færdig.

onsdag den 25. juni 2014

Hæklet håndklæde test

Lige for tiden ses der mange hæklede håndklæder både på blogs og ikke mindst på instagram. Jeg har længe overvejet at kaste mig ud i lidt håndklæde hækling, men er ikke kommet længere end overvejelserne, før jeg så Louises indlæg, hvor hun søgte testere til hendes opskrift på et hæklet håndklæde.

Jeg dykkede ned i mit lager af bomuldsgarn og fandt et par nøgler sennepsfarvet bomuldsgarn, noget gråt og så lige lidt neon.

Hækle, hækle, hækle og vupti så havde jeg et fint hæklet håndklæde. Er vild med det. 

Det er en super opskrift der er nem at gå til. Jeg har valgt ikke at hækle en kant hele vejen rundt da jeg løb tør for garn i de valgte farver og fordi jeg godt kan lide elasticiteten i stangmaskerne. 

Desuden har jeg valgt at hækle en løkke i hjørnet til ophæng i stedet for det angivne hul i opskriften. Tror jeg ville lave den 8 masker smallere, hvis jeg laver en mere eller alternativt et par rækker længere, men det er jo en smagssag. En opskrift der klart kan anbefales.

torsdag den 1. maj 2014

Cutie bug testing

Søde Lene, spurgte i sidste uge på IG om der var nogle, der kunne tænke sig at testhækle hendes seneste design, som skal bruges på en workshop hos Tante Grøn. Jeg skyndte mig og meldte mig under fanerne, for Lene laver de fineste ting og jeg havde set flere sneak peaks af den kære Cutie bug.

Et dyk i kassen med bomuldsgarn og en hyggelig aften i sofaen og tada... en skøn glimmer Cutie Bug. Lene har endnu engang begået en fint design, som har det der særlige udtryk, som kendetegner Lenes designs. 

Ronja godkendte den næste morgen, hvor den fik masser af krammere og var med i hendes leg. Hendes eneste kommentar udover om den var til hende, var at hun synes den mangler øjne, men det venter jeg lige med til Lene er helt færdig med opskriften. 

onsdag den 18. december 2013

Stilhed og travlhed

Lige for tiden glæder min hæklenål og spytter det ene design ud efter det andet, men jeg kan desværre ikke vise Jer noget af det endnu, da jeg testhækler og designeren endnu ikke ønsker at vise de nye designs, men jeg skal nok vise det hele på et senere tidspunkt.



søndag den 17. november 2013

Julemus

Jeg har været igang med at testhækle endnu et af Heidis skønne hæklekits... eller rettere sagt, så er denne en test af to kits. Et sødt lille julemuse par, som du kan finde her i hendes lille webbutik

Musene har et enkelt óg sødt udtryk, som jeg godt kan lide og som altid har Heidi sans for detaljerne, som er med til at skabe det samlede udtryk.

Pigen har de fineste stribede strømper på til sin flotte blå kjole med sus i skørtet og en fin blondekant. For at holde varmen i den kolde vinter, har hun fået et fint sjal med blondekant over skuldrene.

Drengen har fået knickers med mancheter på til sin grønne trøje. For at holde varmen har han et sødt stribet halstørklæde. Rundt om skuldrene har han en lille taske, hvor han gemmer sin lille muse"bamse".

Drenge musens lille muse"bamse" er simpelthen den kæreste lille mus.

Både Pelle og Ronja har kastet sin kærlighed på de søde julemus og hygger sig med dem i sofaen eller har dem med i deres lege. Ronja har helt særligt kastet sin kærlighed på den lille muse"bamse" som bliver krammet og puttet lige så forsigtigt i tasken.

Musene er ca. 35 cm lange og forholdsvist hurtig hæklet. Opskriften er let forståelig og der fine billedvejledninger undervejs. Hvis tiden bliver til det, så skal jeg helt sikkert lave endnu et sæt julemus, da bl.a. Pelle drømmer om dem i anden farvekombination.

torsdag den 26. september 2013

Kage test

Jeg er så heldig at være med til at testhækle nogle af de ideer og kits som Heidi arbejder på. 

Denne gang er det det fineste kage-hæklekit. Kittet indeholder opskrifter og materialer til 2 fine cupcakes og en kajkage.

Som altid har Heidi tænkt over detaljerne. Denne gang er det icingen på cupcaken og pynten der giver kagerne deres unikke udtryk.

Opskrifterne er nemme at gå til også for nybegyndere, men med Heidis sans for deltaljer får man et flot produkt som ligner noget en meget øvet hækler har lavet.

Kaj kagen er en klassiker på det danske kagebord. Den er flot og vellignende, for mig er det øjnene , der giver lige det sidste.

Herhjemme er kagerne et hit hos børnene, som havde så travlt med at komme igang med at lege med dem, at jeg knap nåede at knipse billeder af dem. 

Hold øje med Heidis blog og webshop. Disse kager vil glæde både store og små.

søndag den 10. marts 2013

Flødeboller med hindbær skum

Jeg fik jo for lidt tid siden muligheden for at teste hindbær ekstrakt fra dr.Oetker,  det klmder disse flødeboller ud af..
De blev rigtig gode, og jeg fik gjort mig nogle erfaringer om hvad jeg skal gøre anderledes næste gang, for det der med chokolade overtrækket er ikke helt nemt ;)