mandag den 29. december 2014

Hjemmelavet julegave #3

Med en juleferie, der startede allerede den 19. december, så har der været masser af tid til familiehygge og ikke mindst til lidt mig hygge = strikketid, hvilket resulterede i, at jeg den 22. december blev færdig med endnu en julegave.

Nemlig mit egostrikke projekt, som blev min julegave til mig selv. Jeg har strikket min høstjakke i to tråde alpaca og en tråd silk mohair. Den er blevet super lækker, blød og vamset og så er jeg vild med det melerede udtryk.

Halsen er meget åben og har en tendens til at give sig. Jeg har hørt flere har samlet masker op i halsen efterfølgende og strikket den mindre. Jeg har istedet hæklet en række km hele vejen rundt langs halsen, så den ikke er så elastisk. Det har gjort en kæmpe forskel. Derudover har jeg syet en lille hægte i, så jeg kan lukke den i halsen, så den ikke flagre omkring skuldrene på mig, når jeg går rundt.

Bagpå er den lukket af med en i-cord. Det havde jeg ikke prøvet før, så hurra for youtube, som var min hjælpende hånd til at forstå princippet i det. Det gik super nemt og det er en lækker detalje.

Jeg var meget i tvivl om længden på min høstjakke, men valgte en hofte kort model, der lige præcis dækker numsen. Den passer godt både til kjoler, men også til bukser.

Jeg er så glad for den og har stort set ikke haft den af siden jeg blev færdig. 

Da jeg havde vasket den første gang havde garnet givet sig rigtig meget og jakken var blevet næsten 10 cm længere, så med vejledning fra nogle strikke kyndige damer på facebook blev jeg rådet til at vaske den igen og mens den er fugtig/halvtør, så smide den i tørretumbleren, for så kan man selv styre, hvor meget den skal krympe/sætte sig. Det gik super nemt og nu har den, den perfekte længde og tæthed.

lørdag den 27. december 2014

Hjemmelavet julegave #2

Jeg havde lavet hjemmestrikkede huer til min storebrors kærestes børn i julegave, men det var ikke de eneste hjemmelavede julegaver under træet i år.

Min storebrors nye kæreste fik sammen med et par øreringe, disse beton lysestager, som jeg har støbt i almindelig engangskrus, hvorefter jeg har malet guld og kobber detaljer på dem. Den ene stage blev også pyntet med noget groft snor jeg havde liggende. Den anden stage blev der også bundet snor på, men det skal vist fjernes inden lyset tændes ;-)

En simpel og hyggelig julegave, som man kan lave hele året rundt og bruge til værtindegaver.

torsdag den 25. december 2014

Hjemmelavet julegave #1

I år har vi holdt jul sammen med min familie. Vi har været samlet hos min mor, hvor vi kom sammen med børnene og min storebror kom sammen med hans nye kæreste og hendes to drenge.
Det var svært at vælge julegaver til min brors kæreste og børn, da vi ikke havde mødt dem før juleaften. Lidt specielt og ikke mindst udtryk for, at jeg ikke ser min bror særlige tit. Allermest havde jeg slet ikke lyst til at købe gaver til dem, da jeg ikke kender dem, men synes heller ikke, at jeg kan sidde juleaften og ikke have noget til dem. Jeg endte med at finde garn og strikkepinde frem og strikkede et par wannabe Mads Nørgaard huer til drengene.

Den ene dreng på 4 år fik denne lyse hue med lyseblå bundfarve og neongrøn kant. Efter afstemning på instagram kom der pompom på toppen. Jeg synes den neongrønne ville blive for lys på toppen, så endte med en meleret pompom i alle huens farver.

Drengen på 8 år fik denne mere stilrene hue, også inspireret af de lækre trøjer fra Mads Nørgaard. Neongrøn kant og lyseblåt mønster. Med fare for at en 8-årig har det anstrengt med pompomer, så fik den nu alligevel en neongrøn dusk på toppen. Er total vild med denne hue, både farve og mønster, så er vist nødt til at lave en lignende til Pelle ;-)

I pakkerne med huerne kom også et gavekort til Toys R us.
Gaverne faldt heldigvis i god smag hos modtagerne.

tirsdag den 23. december 2014

IGadvent #4

4. og sidste advents søndag inden juleaften er forbi og dermed er igadvent14 legen også forbi. De sidste pakker er åbnet rundt omkring i de små hjem.

Den sidste gave jeg sendte afsted til @mettekjrulff var en halskede med et badge/vedhæng, som kan tages af og bruges som broche. Badgen er beklædt med aida stof, hvor jeg har broderet et jule-M, så nu kan Mette smykke sig med sit eget initial i juletiden.

Den sidste gave fra Mette til mig, indeholdte to fine origami juletræet i det fineste kobberpapir, som passer perfekt sammen med min jubilæumsvase. Derudover var der søde hama sangfugle, som skal pynte på mine troldegrene, når julen er ovre.

Tusind tak til Dorthe, for at arrangere den igadvent14. Jeg ser allerede frem til næste år ;-)

Ønsker alle en glædelig jul.

søndag den 21. december 2014

#IGadvent14 vol.4

Så blev det 4. og sidste søndag i advent i denne omgang.

 De sidste gaver blev i denne omgang en syet boks, lidt forskelligt til varme drikke, en lille nisse og sidst men ikke mindst et bogmærke købt hos Aliexpress.com :)

Det har været en helt fantastisk lille leg, jeg er så klar på at være med igen til næste år :-)
Så hyggeligt at åbne en lille pakke hver søndag i advent fra nogen som man slet ikke kender - sjovt hvor gode de har været til at ramme plet :)

Samtidig har det været meget spændende at se om gaverne man selv havde sendt afsted blev godt modtaget - det er altså ret svært når man ikke kender modtagerne.

lørdag den 20. december 2014

Egostrik

Jeg har gang i det lækreste egostrik projekt til mig selv. Jeg var nemlig så heldig at vinde et gavekort til rito.dk hos Carina i oktober. Jeg har kigget hjemmesiden igennem flere gange. Den er fyldt med masser af lækre garner og tilbehør, men jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke skulle bestille noget, før jeg var 100 % sikker på, hvilket projekt jeg ville igang med.

Efter mange overvejelser besluttede jeg mig for, at jeg ville lave en Høstjakke til mig selv. Jeg endte med at bestille det lækreste, bløde koksgrå alpaca, som jeg mixer med en grøn silk mohair.

Det er meget sjældent jeg bruger tid og energi på at lave en strikkeprøve, men sådan et stort projekt som en Høstjakke er, så tænkte jeg, at det var på sin plads. To tråde alpaca og en tråd silk mohair på pind 6, passede med strikkefastheden og så er det jo bare at komme igang.

Jeg er godt igang med projektet, som jævnligt bliver fundet frem. Jeg synes hurtigt, at det bliver tungt at sidde med og jeg kan mærke, at det bliver hårdt for armene, så det bliver ofte blot til et par pinde af gangen. 

Lige pt. får projektet lidt ekstra fokus og jeg har besluttet mig for, at lave ærmerne færdige, så jeg bedre kan prøve trøjen undervejs. Jeg er nemlig i tvivl om, hvilken længde min høstjakke skal have. Enten skal den være hofte kort eller også skal den have fuld gas på længden og så kan jeg jo bare strikke til jeg løber tør for garn, når jeg nu har lavet ærmerne helt færdige.

Store overvejelser... hvilken længde bliver jeg mon mest glad for?

torsdag den 18. december 2014

DIY stor abe a la Kay Bojesen

Jeg har efterhånden hæklet et par stykker af wannabe Kay Bojesen aberne efter Lærkes opskrift. Aben er super sød, men jeg har undervejs siddet med en trang til at lave en, der er lidt større. Jeg startede ud med at lave en i dobbelt garn efter Lærkes opskrift, og den fik en fin størrelse, men da jeg er mest til det lidt mere finmaskede som hækling på nål 3 mm og enkelt garn giver, så måtte jeg igang med at udvikle lidt på Lærkes opskrift, så min abe blev større. Efter aftale med Lærke, så kommer her min opskrift på en stor Kay Bojesen abe. Grundopskriften er Lærkes, men med flere omgange og flere masker.


Stor Hæklet Abe

Materialer:
Hæklenål: 3 mm
Garn: bomuldsgarn i brun og beige - Sort rest til øjnene, eller sikkerhedsøjne
Piberensere eller elefantståltråd


Hoved
Med Brun
1. omg - Lav en magisk ring med 6 fm(6)

2. omg - 2 fm i hver m (12)
3. omg - *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* (30) 

6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m*(36) 
7. omg - *5 fm, 2 fm i næste m*(42) 
8. omg - *6 fm, 2 fm i næste m*(48) 
Bryd garnet, hæft. 

Med Brun
1. omg - Lav en magisk cirkel med 6 fm (6)

2. omg - 2 fm i hver m (12)
3. omg - *1 fm, 2 fm i næste* (18)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* (30)

6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m*(36) 
7. omg - 1 fm i hver m (36)
8. omg - *5 fm, 2 fm i næste m*(42)

9. omg - 1 fm i hver m (42)
10. omg - *6 fm, 2 fm i næste m*(48) 
11-19. omg - 1 fm i hver m (48) 
Bryd IKKE garnet

Hækl den flade del sammen med hovedet med km. Hav den runde hoveddel ind mod dig selv og hækl de to stykker sammen med km. start der hvor du hæftede på den flade hoveddel.
Fyld med vat, før du har hæklet det helt sammen.
lav km i først km i runde. Bryd ikke garnet! 


Hækl videre i maskerne fra 8. (sidste) omgang på det flade hovedstykke.
1 km, 2 fm, 1 hstgm, 1 stgm, 6 dstgm, 1 stgm, 1 hstgm, 2 fm, 1 km.
Det lægges ned over det flade hovedstykke. Bryd garnet med nok garn til at kunne sy de lavede masker fast til det ovale øjenstykke du skal til at lave. Brug også denne tråd til at sy den nederste del af øjenstykket fast til hovedet. Husk selvfølgelig at vende den pæneste side ud af. 
Sy ender ind bagved øjenstykket.
Dette sidste lille afsnit kan sagtens udelades, i stedet syes det ovale øjenstykke bare fast på hovedet. 

Øjenstykke x2 

Med beige
1. Omg - 18 lm, vend, spring første lm over, 16 fm, 4 fm i sidste m. Vend og hækl tilbage af de samme m. 15 fm, 4 fm i sidste m. (39)
2. Omg -(spring den første maske over fra 1. Omg over, den bliver gemt under de sidste 4 fm) 16fm, 1hstgm, 3 stgm i næste m, 1 hstgm, 16 fm, 1 hstgm, 3 stgm i næste m,1 hstgm. (42)

Den første der laves afsluttes med 1 km og hæftes.
Når den anden er færdig, hækles de to sammen med km, så du får et tykkere stykke.
Bryd garnet hæft og sy enden ind. 

Det handler hovedsageligt om at lave luftmasker i samme bredde som hovedet og så hækle rundt efter samme princip, bare med færre/flere masker langs det lange stykke. 
Sy på hovedet 

Snude 

Med beige/lysebrun
1. omg - 5 fm i magisk ring (5)
2. omg - 2 fm i hver m (10)

3. omg - *1 fm, 2 fm i næste m* (15)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* (20)
5-6. omg - 1 fm i hver m (20)

7. omg - *4 fm, 2 fm i næste m* (24)
8-11. omg - 1 fm i hver m (24)
12. omg - 12 fm. Bryd garnet med nok til at kunne sy snuden fast til hovedet.
Husk at vende snuden således at de 12 sidste fm er nederst og syes til hovedet, mens den halvdel af 11. omg. som ikke er hæklet syes fast til øjenstykket.
Fyld vat i snuden før den er syet helt fast, hæft og sy tråden ind. 

Sy to små runde øjne på aben med sort bomuldsgarn. Hæft inde bag det ovale øjenstykke. 

Krop 
Med brun
1. omg - magisk ring med 6 fm (6)
2. omg - 2 fm i hver m(12)
3. omg - *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* (30)
6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m* (36)
7. omg - 1 fm i hver m (36)

8. omg - *5 fm, 2 fm i næste m*(42) 
9.-11. omg - 1 fm i hver m (42)
12. omg - *6 fm, 2 fm i næste m*(48) 
13.-19. omg - 1 fm i hver  m (48)
20. omg. - *6 fm, 2 fm sammen* (42)
21.-22. omg - 1 fm i hver m (42)
23. omg - *5 fm, 2 fm sammen* (36)
24. omg - 1 fm i hver m (36)
25. omg. *4 fm, 2 fm sammen* (30)
26.-33. omg - 1 fm i hver m (30)
34. omg - *3 fm, 2 fm sammen* (24)
35. omg - 1 fm i hver m (24)
36. omg - *2 fm, 2 fm sammen* (18)
37. omg - *1 fm, 2 fm sammen* (12)
fyld godt med vat.
38. omg - *2 fm sammen* (6)
Bryd garnet, men lad en snor være til at sy hovedet fast til kroppen. Ri de sidste 6 m sammen og hæft en enkelt gang, før hovedet sys på. 

Sy hovedet på kroppen 

Mave 
Med Beige/lysebrun (samme farve som hænder, fødder, mund og øjne) 
1. omg - 6 fm i magisk ring (6)
2. omg - 2 fm i hver m (12)

3. omg - *1 fm, 2 fm i de næste m* (18)
4. omg - *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
5. omg - *3 fm, 2 fm i næste m* (30)

6. omg - *4 fm, 2 fm i næste m* (36)
7. omg - 1 fm i hver m (36)
Sy fast på kroppen, men helst efter du har sat benene på, så det bliver placeret rigtigt. 


Arme x2 
Med beige
1. omg - 5 fm i magisk ring, lad en ca. 10 cm lang endesnor være til at sy stålstråd fast. Træk snoren ud på yderside, så du kan tråde den senere.
2. omg - 2 fm i hver fm (10)
3. omg - *1 fm, 2fm i næste m* (15)

4.-19. omg - 1 fm i hver (15)
Skift farve til brun
20.-60. omg. - 1 fm i hver (15)
Bøj tre piberensere (eller en hel elefantståltråd) og put den ned i armen. Sy fast nede i hånden med den tråd fra starten af, så piberenserne/ståltråden ikke glider op med tiden. 

Fyld med vat. Bruger du piberensere er det kun nødvendigt at putte lidt fyld i toppen af armen, hvor piberenserne ikke er. Bruger du ekstra lange piberensere skal de blot klippes til i armens længde inden du lukker armen af over de næste omgange.
61. omg - *1 fm, 2fm sammen* (10)

62. omg - 2 fm sammen (5)
Ri de sidste 5 m sammen, hæft og sy tråden ind.
Bøj ståltråden så du får en hånd. Du kan bøje den lige den vej du vil afhængig af hvor/ hvordan aben skal hænge. Man kan også altid bøje ståltråden den anden vej, hvis man en dag vil ændre det. 


Ben x2 
Med beige
1. omg - 5 fm i magisk ring, lad en ca. 10 cm lang endesnor være til at sy stålstråd fast. Træk snoren ud på yderside, så du kan tråde den senere.
2. omg - 2 fm i hver fm (10)

3. omg - *1 fm, 2fm i næste m* (15)
4.-19. omg - 1 fm i hver (15)
Skift farve til brun
20.-25. omg - 1 fm i hver m (15)
26. omg - *4 fm, 2 fm i næste m*(18)

27.-29. omg - 1 fm i hver m (18)
30. omg - *5 fm, 2 fm i næste m* (21)
31.-33. omg - 1 fm i hver m (21)
34. omg - *6 fm, 2 fm i næste m* (24)
35.-38. omg - 1 fm i hver m (24)
39. omg - *2 fm, 2 fm sammen* (18)
40. omg - 1 fm i hver m (18)
41. omg - *1 fm, 2 fm sammen* (12)
Bøj to piberensere to gange (eller en halv elefantståltråd) og put dem ned i benet. Sy dem fast nede i foden med tråden fra starten af, så ståltråden ikke glider op med tiden.
Fyld med vat.
42. omg - 2 fm sammen (6)
Bryd garnet, træk snoren igennem løkken og ri de sidste 6 masker sammen. Hæft og sy tråden ind.
Bøj ståltråden, så der kommer en fod. 


Montering 
Saml delene i denne rækkefølge: 
Øjne og snude på hovedet
Hovedet på kroppen
Arme og ben på kroppen, (indrettet efter hovedets retning)
Mave på kroppen, (indrettet efter benene) 

Jeg monterer arme og ben ved at lade trådenden på det ene ben og den ene arm være ekstra lang, når jeg bryder garnet. Den lange ende bruger jeg til at sy begge arme/ben fast på kroppen med. Jeg bruger en dukkenål og trækker snoren igennem krop og arme/ben flere gange på samme sted, så arme/ben kan drejes 360 grader. Pas på ikke at stramme snoren for meget, så du undgår fordybninger i arme/ben, der hvor tråden ”hæfter”. 

God fornøjelse :) 

Skriv endelig hvis du støder på fejl.

Husk at Kay Bojensens træfigurer og designs er beskyttet af ophavsret og at de hæklede figurer udelukkende er til privatbrug. Dermed er det ikke tilladt at sælge mønster eller færdig hæklede figurer.
Del gerne billeder af de færdige aber på facebook eller instagram og brug hastagget‪ #‎mitKayBojesen.

onsdag den 17. december 2014

IGadvent #3

3. søndag i advent er passeret og lige om lidt, så er der dømt juleferie og julehygge i 2 uger. Jeg har julet i god tid i år, ihvertfald, når det kommer til de kreative juleprojekter. 

I søndags åbnede @mettekjrulff den tredje af de igadvent14 gaver jeg har lavet til hende. Selvfølgelig måtte en af de gaver jeg skulle sende afsted indeholde, et eller andet lavet af loombands, så jeg kastede mig over denne tutorial og lavede en julemand.

Udover julemanden, så blev det også til en æske med broderi på låget. Æsken er købt som et sæt af 3 hos cc-hobby.

Julemanden blev puttet pænt i æsken, så han kunne slappe af og vente på at blive pakket op og sprede julestemning i Mettes hjem.

Min pakke fra Mette, indeholdte de fineste stjerneophæng i lilla og sølv. Enkle og diskrete farver... lige efter mit hoved. Derudover havde hun pakket julemandssuppe til mig. Det blev indtaget til aftenskaffen samme aften. Total lækkert. Det kunne godt blive en ny juleafhængighed ;)

tirsdag den 16. december 2014

#IGadvent14 vol.3

3. søndag i advent og kulden har formentlig rigtigt gjort sit indtog, det er jo midt i december :)

Denne søndags advents pakker er en varmepude fyldt med hvedekerner - lige til at komme i mikroovnen et par minutter, så holder den varmen længe :)

søndag den 14. december 2014

Børnefødselsdag

Pelle er begyndt i skole og det betyder bl.a. at børnefødselsdage nu skal holdes i hjemmet. I de seneste år, hvor han har gået i børnehave, har det hovedparten af børnefødselsdagene været afholdt i børnehaven, hvor barnets forældre er kommet med mad til alle børnene.

Når fødselsdagene nu afholdes i hjemmet og alle børnene inviteres, så skal der jo en lille gave med til fødselsdagsbarnet. Det er besluttet at pakkens værdi ikke må være højere end 20 kr. så det er med at være opfindsom. Den sidste fødselsdag Pelle skulle til valgte vi at give fødseslsdagsbarnet en 20'er og sammen med den pakkede vi en lille klovn vi selv har lavet.

Jeg lavede en sød lille klovn efter denne tutorial.

Jeg var ikke helt tilfreds med resultatet af den den første klovn. Jeg synes øjnene havde en tendens til at falde ind i hovedet og så syntes jeg at den manglede nogle ordentlige klovne-sko. Derfor lavede jeg endnu en med lidt personlige ændringer og det var efter min mening meget bedere.

Her ses de to klovne side om side. Klovn nummer to blev tilføjet en nøglering og givet til fødselsdagsbarnet sammen med 20'eren. 

Valget af en klovn, var Pelles idé, for da jeg spurgte ham, hvad for en superhelt vi skulle lave til fødselsdagsbarnet, var hans kommentar; "Jeg tænker lige... han skal have en klovn, for han har sagt, at han vil være klovn, når han bliver voksen."

fredag den 12. december 2014

DIY hæklet sangfugl

Siden jeg har hæklet min første sangfugl, har jeg modtaget utalige mails og kommentarer med forespørgelser til opskriften. Jeg har valgt at forholde mig til de udtalelser, der på daværende tidspunkt kom fra Rosendahl, om at det ikke var tilladt at dele opskrift m.m. Men som de fleste efterhånden har hørt, så har de ændret kurs ift. den hæklede abe, så derfor har jeg nu fået tilladelse af Gitte, som har redigeret og renskrevet opskriften, til at dele den med Jer.

Inden I går igang med at hækle Jeres egne sangfugle, vil jeg henvise til Rosendahls udtalelser, som Lærke har skrevet på hendes blog;

"I udgangspunktet er Kay Bojesens træfigurer og designs beskyttet af ophavsret. Ligesådan er navnet Kay Bojesen er et registreret varemærke. Det betyder, at vi er forpligtet til, over for Kay Bojesen familien, at beskytte både design og brand.
Når det er sagt, så synes vi, at hæklede aber og hjemmelavede uroer til børn, inspireret af de ikoniske designs, er både skønne og sjove. Vi er så stolte over, at så mange har lyst til at være med til at hylde aben og resten af dens familie på denne måde.
Derfor er vores holdning, at det er helt i orden, at udvikle hæklemønstre inspireret af Kay Bojesen universet, og dele dem med andre hæklere, så længe det udelukkende er til privat brug og ikke med et kommercielt formål. Det er altså ikke tilladt at sælge mønstrene eller de færdig-hæklede produkter.
Vi er faktisk meget nysgerrige efter at se jeres kreative bud på det folkekære design. Derfor håber jeg I vil dele jeres færdige resultater på Facebook eller Instagram med hastagget ‪#‎mitKayBojesen.

De bedste hilsner
Tina Winsløw E-commerce & Social Media Manager"

Og så til opskriften... På ovenstående billede er den store sangfugl hæklet efter samme opskrift blot med to tråde garn og hæklenål 4 mm.

Sangfuglen a la kaj Bojesen.
Materialer: Bomuldsgarn. Hæklenål nr. 2,5. Fyld.  2 øjne.
Bemærk: Arbejdet hækles i spiral.

Hoved: Hækl 3 lm og saml til en ring med 1 km.
1 / 6 fm om ringen
2/ *1 fm, 2 fm i næste og samme fm* (9m)
3/ *2 fm, 2 fm i samme fm* (12m)
4 / *3 fm, 2 fm i samme fm* (15m)
5/*4 fm, 2 fm i samme fm* (18 m)
6/*5 fm, 2 fm i samme fm* (21m)
7/*6 fm, 2 fm i samme fm* (24m)
8/*7 fm, 2 fm i samme fm* (27m)
9/*8 fm, 2 fm i samme fm* (30m)
10/ 1 fm i hver fm. Skift farve.
11/ 1 fm i hver fm.(30m)
12/*9 fm, 2 fm i samme fm* (33m)
13/*10 fm, 2 fm i samme fm* (36m)
14-15/ 1 fm i hver fm. (36m)
16/*4 fm, 2 fm sammen* (30m)    17/ 1 fm i hver fm
18/*3 fm, 2 fm sammen* (24m)     19/ 1 fm i hver fm.
20/ Tag 3 m ind jævnt fordelt (21m) (dvs: hækl 2 m sammen x3 fordelt på omg)
21/ Tag 5 m ind jævnt fordelt (16m)
22/ Tag 4 m ind jævnt fordelt (12m) Fyld hovedet.
23/* 2 m sammen* (6 m) Bryd garnet.

Krop: 1/ Hækl 6 lm saml til en ring med 1 km.
2/ 12 fm om ringen.
3/*1 fm, 2 fm i samme fm* (18m)
4/*2 fm, 2 fm i samme fm* (24m)
5/*3 fm, 2 fm i samme fm* (30m)
6/*4 fm, 2 fm i samme fm* (36m)
7/*5 fm, 2 fm i samme fm* (42m)
8-12/ 1 fm i hver fm (42m)
13/*5 fm, 2 fm sammen* (36m)
14-18/ 1 fm i hver fm (36m)
19/*4 fm, 2 fm sammen* (30m)
20-24/ 1 fm i hver fm. (30m)
25/*3 fm, 2 fm sammen* (24m)
26-30/ 1 fm i hver fm (24m)
31/*2 fm, 2 fm sammen* (18m)
32-36/1 fm i hver fm. (18m)

Hale:
37-40/Tag 2 m ud jævnt fordelt (26m til slut)

Ben: Hækl 7 lm og saml til en ring med 1 km. Hækl 4 omg med fm.

Designer: Britta Dam. Redigeret og renskrevet af Gitte Blinkilde

Øjne: Jeg har lavet øjne ved at lave 6 fm i mr og lukke dem med en km. De er efterfølgende syet fast på hovedet. Til sidst har jeg lavet en sort pupil vha. en fransk knude. 
Den store sangfugl har jeg lavet øjne ved at lave 6 fm i mr med sort garn og efterfølgende lave en omgang med 2 fm j hver i hvid, inde jeg har lukket af og syet øjnene på hovedet.


Rigtig god hæklelyst :)

torsdag den 11. december 2014

#IGadvent14 vol. 2

Så har det været søndag igen, i denne pakke har jeg lavet et lille welness sæt til de to som jeg bytter advents pakker med.

 Jeg har lavet en lille saltscrub med salt, citron og olivenolie. En fodfil fra Søsterne Grene og en hæklet kurv til at have det hele i.

 En hjemme hæklet vaskeklud fik de også begge.

onsdag den 10. december 2014

Dobbelt hue

Mit seneste projekt fra Lotte var en af de mere omfattende projekter, så det var helt rart at få et nyt lille og hurtigt projekt.

Denne gang har jeg strikket en hue i to lag og to forskellige kvaliteter. Jeg har leget lidt med effekten af at strikke yderhuen med henholdsvis en tråd og to tråde, så der skabes svage striber.

Yderhuen er strikket i Brushed lace fra Mohair by canard. Den er strikket i hulmønster, så det bliver transperent og man kan ane inderhuens pangfarve.

Inderhuen er strikket i Summerwind fra Karen Noe. Super lækket og blødt bomuldsgarn med lidt cashmere.
Jeg fangede lige Ronja som hue-model.

Man kan lige ane effekten af, at yderhuen er strikket i striber og så synes jeg, at det er en lækker detalje med en pangfarve som inderhue og en neutral farve udenpå.

mandag den 8. december 2014

IGadvent #2

Endnu en advents søndag er blevet brugt sammen med min skønne familie. vi har hygget os, slappet af og traditionen tro været til juletræsfest på mandens arbejde. Både børnene og jeg startede dagen med at åbne adventsgaver.

Denne søndag indeholdte pakken fra @mettekjrulff duften af jul (kanel) og fine smykker lavet af små og store filtkugler. 

Et andet sted i landet åbnede Mette en adventspakke fra mig indeholdende et lille hæklet juleophæng, jeg har lavet med udgangspunkt/inspiration fra denne flotte krans.

Da jeg har brugt en mindre krans, så måtte jeg freestyle mig til en níssemand og til juleranken. Synes selv den blev meget sød og den faldt heldigvis i modtagerens smag.

søndag den 7. december 2014

Julen har englelyd

Der bliver stadig leget med elastikker herhjemme og julen er blot endnu en undskyldning/oplagt mulighed for at afprøve nye figurer.
Denne gang er det blevet en super sød engel med pufærmer, vinger og flæser på kjolen. Jeg blev ikke helt tilfreds med hendes glorie, så den undlod jeg. Englen er lavet efter denne tutorial.

Vingerne er store og fine, lige sådan jeg forestiller mig, at rigtige englevinger må se ud ;)

Englen består af tre dele. Selve figuren, som påsættes en nederdel med flæser og vingerne, som sættes på som en rygsæk. 

Super fint design. Jeg skal helt sikkert have lavet flere. De vil være rigtig fine på juletræet. Tænker også at vingerne ville være fine at have hængende alene på træet.

fredag den 5. december 2014

Julens dekorationer

Til julen hører dekorationer, både kalenderdekorationer og ikke mindst adventsdekorationer. Da jeg boede hjemme, havde jeg altid et par klassiske dekorationer med masser af gran og mos m.m. men de sidste mange år har mine dekorationer været mere simple og anderledes. I år er ingen undtagelse.

Årets adventsdekoration er meget simpel og består af fire beton fyrfadsstager, som jeg har støbt i makrel dåser. De to af dem er blevet malet hvide i bunden og de andre to har fået en fin lyseblå glimmersnor/sløjge. De står samlet på en perleplade med snefnug og blå striber. 

I weekenden afholdte vi julemarked på arbejdet. Min arbejdsopgave bestod i at passe et lille dekorationsværksted, hvor gæsterne kunne komme og lave deres egne dekorationer. Nogle dage før arrangementet havde jeg fået en ide om at støbe små fyrfadsstager med søm i bunden, som kunne stikkes i en krans. De støbte stager skulle afprøves, så jeg lavede en moderne/klassisks adventskrans.

I midten af adventskransen ligger der en moskugle, hvor der er viklet neonsnor rundt om og mine elskede Medusa adventsrensdyr sidder i. Ellers er adventskransen kun bundet af mos og pyntet helt simpelt med små betonstjerner, der er viklet med neonsnor.

Jeg er vild med begge mine dekorationer og kan godt lide både det traditionelle og de moderne og anderledes. Hvordan ser dine dekorationer ud og er du mest til de moderne eller klassiske dekorationer?

onsdag den 3. december 2014

IGadvent #1

Jeg er også med i IGadvent legen som Dorthe har arrangeret. Jeg har gået og puslet længe med lidt forskellige gaver til @mettekjrulff. 

Alle gaverne blev pakket ind i med maskingtape sløjfer og neon dots... farverigt, anderledes og ikke så julet indpakning, men jeg synes det er så fint. Jeg valgte bevidst ikke, at nummergive pakkerne, for så er det lidt ekstra spændende søndag efter søndag, at se hvilken gave Mette åbner og om hun bliver glad for indholdet.

I søndags blev den første af mine pakker åbnet hos Mette. Det var en hæklet mistelten som jeg med udgangspunkt i dette diagram har freestylet mig frem til. Jeg blev så glad for resultatet, at jeg har planer om at lave en til mig selv... engang ;)

Gaven til mig fra Mette, indeholdte to søde nisser, som jeg ikke fik lov til at have for mig selv ret længe. Ronja tog dem nemlig til sig med det samme og hygger sig med nisselege. Jeg tror hun nyder, at der endelig er noget af julepyntet, som kan tåle at blive leget med.

mandag den 1. december 2014

#IGadvent14 vol. 1

Så har det været første søndag i advent og de første pakker er blevet pakket op i advents legen på Instagram.

Dette er gaven jeg sendte afsted til de to jeg skulle bytte med @mimselimse1 og @barbiebullies, denne gang fik de næsten ens pakker.

 Hmm billedet vil selvfølgelig ikke vende rigtigt. Men det er en rigtig vinterkop med strikketrøje og remedier til varm kakao :)

Dertil fik de hver et tubetørklæde.

Nu håber jeg bare det kan bruges, det er svært at lave noget til nogen man slet ikke kender.

lørdag den 29. november 2014

Farverigt tilbehør

Da jeg havde strikket den fine hue til Pelle, kom Ronja og bad om en til hende. Det kan jeg jo ikke sige nej til, så jeg stak igen hånden i kurven af garnrester og fandt nogle pigefarver med knald på.

Det blev en pink, neon orange og grå variant af Mads Nørgaard mønstret.

Ronjas hue fik også et par striber med refleksgarn. Det er altså ret smart, men jeg kunne nu godt tænke mig, at striberne var mere jævne, men det er ikke så nemt, når jeg strikker det som følgetråd.

Huen passer hende perfekt og hun ser dejlig frisk ud med den på.