mandag den 31. december 2012

Færdigt julestrik

Jeg har strikket endnu en af disse for Lotte. Den første blev lige smal nok til os med lidt fylde over barmen :-) Derudover var der fejl i den første udgave af opskriften, disse fejl skulle nu være rettet.
 
 For hver gang jeg strikker en snoning bliver det nemmere og ikke mindst pænere. Synes denne er så enkel og smuk.
 
 Den nederste kan er denne gang lidt anderledes.
 
 Ponchoen er strikket sammen vrang mod vrang, så sammenstrikningen ligger som en detalje på ydersiden.
 
Denne gang sidder den meget bedre. Den har lige præcis fået de ekstra rækker, der gør at den sidder pænt og så løst, at man kan bevære sig den.
 
Den er strikket i det ultra bløde Roving fra Mohair by Canard. Tror helt sikkert jeg skal strikke andet i dette bløde garn.
 
Med billeder af dette årets sidste færdige projekt. Vil jeg ønske Jer alle et rigtigt godt nytår. Vi ses i 2013. Et nyt år med plads til nye udfordringer og udvikling på det kreative område.

søndag den 30. december 2012

Status på julens strikkeprojekter

Julen bliver nydt i fulde drag og strikkepindende knitrer ved hver given lejlighed. Status er at et projekt allerede er færdigt (den får I at se i morgen)
 
 Mit eget designprojekt er godt undervejs og indtil videre tyder det på, at det bliver lige som jeg har forestillet mig. Kroppen er klar, det ene ærme er klar og ærme nr 2 mangler lige 30 omgange mere inden det hele skal samles og jeg skal lave mine første raglan indtagninger på en strikketrøje. Uh... er så spændt på det endelig resultat.
 
Projket babycardigan fra Farmorfabrikkens strikkeklub er mit tag med på tur strik, så det skrider stille og roligt fremad. Ryggen mangler lige 5 centimeter inden jeg kan påbegynde en af de andre dele.
 
Hvad er status på Jeres jule-krea-projekter?

lørdag den 29. december 2012

Julehygge

Da vi ikke selv skulle være vært til juleaften havde vi hele dagen blot til at hygge, inden den stod på den traditionsrige tur i kirken før vi skulle afsted ud til min bror, som var årets julevært. Pelle og jeg tilbragte formiddagen med at få bagt en omgang af disse til Ejler. Denne gang med teksten;
 
Jeg ville have skrevet Ejlers jul, men havde ikke bogstaver nok til det. Er der måske nogen der ved om man kan købe ekstra bogstaver et eller andet sted uden at skulle medkøbe en udstikker eller andet tilbehør?
 
 Der blev også lavet et par Hello Kitty. Har nemlig fået de fineste udstikkere fra Tupperware, som jeg lige skulle afprøve.
 
 Pelle og jeg hyggede os også med lidt håndarbejde. Jeg havde nemlig bestilt dette kit hos Karen Marie inden jul, som vi skulle afprøve. Der var dyb koncentration.
 
 Han ville ikke lade mig lære ham nogle nye sting, så han fik lov til bare at sy der udaf.
 
Pelles lille broderi blev en fin traktor, som vi skal have limet på et kort, som han vil give til sin bedste ven fra børnehaven.
 
En helt igennem hyggelig start på julen.
 
 
 

fredag den 28. december 2012

Julegaver

Med alderen må jeg erkende at mængden af gaver bliver mindre, men til gengæld bliver de så meget bedre, især når man er så heldig at blive begavet med rigtig lækre sager, som man har ønsket sig. Jeg vil især vise Jer de 2 absolut bedste af mine gaver;
 
 Min kære mor og hendes mand var så søde at opfylde mit ønske om at få min egen Fiducia fra Kähler. Den har fået sin plads i vindueskarmen ved siden af vores spisesektion i stuen. Den står så jeg kan sidde og nyde den, hver gang vi spiser. Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil pynte den med. Overvejer at en lille orkidé ville være flot.
 
Af manden fik jeg denne lækre sag. Min helt egen overlocker. Jeg har glemt at skrive den på ønskesedlen, men han havde husket, at jeg havde snakket om en. Jeg har aldrig prøvet en før, så jeg skal lige nærstudere manualen inden jeg går i krig med den. Men glæder mig til at lave lækre sager til børnene.
 
Udover disse skønheder blev det til gavekort, en bog af yndlingsforfatteren (Stephen King) og lidt mere Medusa julepynt.
 
Har I fået nogle lækre sager og fået nogle ønsker opfyldt i år?

torsdag den 27. december 2012

Det bragte glæde...

... at jeg valgte, at forkæle min veninde lidt ekstra, med en hjemmestrikket gave. Jeg valgte at strikke Lottes in and out poncho i armygrøn kabuto. Farven og ponchoen faldt heldigvis i min venindes smag.



Den samlede gave indeholdte altså ponchoen og et par lækre Tommy Karlson Ko øreringe. Begge dele blev modtaget med glædestårer både fordi det lige var hendes smag og at jeg havde skrevet et meget personligt julekort, hvori jeg forsøgte mig med at sætte ord på nogle af de følelser og tanker jeg har omkring vores venskab og hvad det betyder for mig. Ikke en helt nem sag, når jeg kan finde ordene der dækker. Jeg slog vist helt pusten ud af hende, men hvis det ikke er i julen man skal fortælle folk, hvor meget de betyder for en, så ved jeg ikke hvornår. En ting er helt sikkert; det skal gøres, mens vi har muligheden for det.
 
Har du fortalt dine nærmeste, hvad de betyder for dig?

onsdag den 26. december 2012

Første udkast

Mit første strikkeprojekt med snoninger, så således ud og som I kvikke læsere nok har bemærket, fortalte jeg allerede i går, at jeg har påbegyndt endnu en. Denne blev nemlig ikke helt som planlagt, så derfor er der lavet lidt rettelser i opskriften og jeg er allerede igang igen.
 
En fin lille cape/poncho i det lækreste Rowan uld fra Mohair by Canard
 
Snoning og løbemasker i skøn forening
 
... og en lidt anderledes knudet kant nederst.
 
Den er så lækker og dejlig og blød, så jeg glæder mig til at jeg er færdig med den redigerede udgave.

tirsdag den 25. december 2012

Julens sysler

I år har jeg en dejlig lang juleferie (fra d. 19. dec og indtil 2. jan.). Vi har ikke så mange planer i juledagene, så jeg håber, at jeg kan få tid til at strikke lidt. Jeg har gang i flere projekter og endnu flere der ligger og venter på at jeg kommer igang.
 
Jeg strikker flere snoninger. Det første udkast blev ikke helt som forventet, så jeg er allerde igang igen, men denne gang med lidt rettelser i opskriften.
 
Jeg har også gang i et projekt, som jeg har haft inde i mit hoved i et stykke tid. Det er faktisk mit eget forsøg på at designe en trøje. Indtil videre går alt efter planen. Trøjen strikkes i 2 farver let lopi.
 
Jeg skal også lige have gang i et projekt til Ronja. Jeg har nemlig meldt mig til Farmorfabrikkens strikkeklub. Der skal strikkes en lækker cardigan med hætte og jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i at strikke den i 2 nuancer.

Jeg håber, at jeg når alle projekterne for jeg har nemlig lige modtaget opskriften på en trøje, som Lotte har designet ud fra et billede jo tog for noget tid siden, men det må I vente med at se, når jeg kommer igang.
 
Hvilke sysler har I gang i denne jul?

mandag den 24. december 2012

Bare fordi...

Jeg har tyvstartet lidt med julegaverne i år. Julegaven fra jobbet blev åbnet med det samme jeg fik, først og fremmest fordi jeg ikke kunne vente og for det andet fordi jeg til tider er "lidt" vanskelig, så selvom min søde chef køber personlige gaver, der er tænkt meget over, så er det ikke altid det falder i min smag. I år var gaven en lækker trøje, som egentlig var meget fin, men ikke min stil og så sad den ikke lige som jeg kunne tænke mig det, så den er allerede blevet byttet til en anden lækker trøje/tunika, som jeg sikkert kommer til at bo i julen over.
 
Anne og Janus var lige forbi til en hygge aften og havde gaver med til os alle sammen.

Jeg fik denne skønne gave af Anne... bare fordi jeg er mig :-)
Endnu engang tusind tak for de lækre sager Anne. Heldigvis kunne jeg give hende både færdigstrikket halsrør og pulsvarmere (som dog manglede montering)
 
Min kære hårdt prøvede veninde, som jeg fortalte om forleden, har købt denne lækre Medusa Engel til mig. Ligesom jeg kender hendes smag, så ved hun også lige, hvad jeg er vild med. Den hænger og pynter så smukt i stuen og hver gang jeg kigger på den tænker jeg på hende og sender et lille smil i hendes retning.
 
Håber I alle nyder dagen med alle dem I har kær. Vi skal holde jul hos min storebror, så vi skal blot nyde dagen med hygge, bilen skal pakkes og så skal vi selvfølgelig lige en tur i kirken samt tænde lys hos min elskede far og bedsteforældre, somd desværre ikke er hos længere.
 
Glædelig Jul

søndag den 23. december 2012

Julesysler

Julehjerter af de flettede slags hører Julen til, så da jeg så dette indlæg, så måtte jeg lige lave et lille forsøg selv.
 
Jeg brugte dette Link og fandt papir frem i Pelles yndlingsfarver, printede og klippede/skar og gav mig i gang med at flette. Ikke nogen nem opgave, men sjovt. Her kommer så mit første forsøg og en stolt modtager af et personligt flettet julehjerte (undskyld, der kommer lidt billedspam);
 
 
 
 
 
En sjov ide og med lidt øvelse, så skal de nok blive rigtigt fine. Noget man kan sysle med i fælleskab i juledagene eller som bordkort til julebordet eller med hank og sløjfe og lidt godter fyldt i, som en værtsgave.
 
Jeg vil hermed ønske alle en rigtig glædelig jul. Bloggen bliver nok ikke helt stille, for julen skal nydes i familiens skød og med lidt tid til fordybelse i strikkepindende.

lørdag den 22. december 2012

Er vildt imponeret...

D. 16/12 var vi inviteret til 4 års fødselsdag, fødselarens mor er vildt dygtig i et køkken, vil lige vise jer lidt billeder fra det overdådige kagebord, der stod og ventede på os da vi kom..









 Og så fik jeg ikke engang taget billeder af, de 3 forskellige slags småkager, 2 forskellige slags boller og hjemmelavede spandauere..

Det var helt vildt, jeg har flere gange opfordret hende til at oprette en blog, håber jeg en dag får hende overtalt, jeg skal nok linke hvis det sker :)

fredag den 21. december 2012

Julekalender - Johan Bülow :)

Jeg har i år været så heldig at få Johan Bülows julekalender, den er da helt fantastisk - bestemt alle pengene værd :)

Elsker lakrids, og har tit haft lyst til at smage nogle flere af de forskellige lakridser han laver, men til de priser køber man jo ikke en hel bøtte, uden at vide om man kan li dem ;)


Nu har jeg alle muligheder, den er fyldt med små poser med de forskellige kugler i, og der er to kugler i hver pose - lækkert!
Også en lille flaske med lakridspulver og en med lakrids sirup har sneget sig ind ;)


Spændende hvad der gemmer sig bag lågerne 23 &24...

Uhh, nu er det snart JUL :)




torsdag den 20. december 2012

I sidste øjeblik

... har jeg strikket en ekstra julegave til en meget kær veninde, som jeg desværre ser alt for lidt. Hun har dog en særlig plads i mit hjerte. I år synes jeg, at hun trænger til lidt ekstra, da hun pt. står midt i en seperation/skilsmisse, hvilket i  sig selv er en svær situation. Oven i det kæmper hun med en depression eller følgerne af en og det pludselig at skal være alene mor til 3 børn på 6, 5 og 3 år og samtidig skal hun til at finde sig selv på arbejdsmarkedet igen. Hvad jeg har strikket får I at se en anden dag.
 
Gaven til min veninde er strikket i den lækre armygrønne kabuto. Helt sikkert hendes smag.
 
Jeg strikker også på Annes pulsvarmere, som jeg forhåbentligt når at få klar til fredag, hvor hun og Janus kommer forbi. I lørdags var jeg til graduering, hvilket indebærer en dag med meget ventetid, så jeg fik taget et ordentligt indhus i dem og er nu godt halvvejs med den sidste, så hvis jeg tager mig sammen, når jeg det.
 
Pulsvarmerne bliver rigtig fine. Faktisk så fine, at jeg måske er nødt til at kaste mig ud i et par til mig selv. Hmm... men først skal der være styr på Annes. Enderne får hun nok lov til selv at hæfte... Ja, man kan jo ikke få både i pose og sæk.

onsdag den 19. december 2012

Julemarked Flensburg

Sidste weekend var vi en tur i Flensburg for at se deres julemarked, det var så hyggeligt :)

En af de mange fine gårde der var pyntet op..

Foran en blomster handler, der er bare en hel særlig stemning når nu der også lige ligger en smule sne, det giver lige julestemningen et nøk opad :) 

En rigtig fin garnbutik, mødte nok 3 af slagsen på vej gennem gågaden

Rote strasse, en super hyggelig gade, husk endelig også at gå derom, hvis I tager turen til Flensburg ;)

Lidt af markeds stemningen, her sælges der primært Glühwein, det kunne mærkes på humøret hos mange ;)

Det stakkels lille træ skal jo nødigt fryse her i den kolde tid..

På hjemturen kørte vi forbi Förde park, lige et par billeder derfra..
Æg i Real, åbenbart både kogt og farvet.. det har jeg aldrig set før, og ville nok heller ikke turde at købe dem, de ser mig nu lidt giftige ud...


Lidt af udsmykningen i Förde Park.

Vi fik fundet en rigtig god italiensk restaurent, hvir vi fik aftensmad, virkelig dejlig mad til MEGET fornuftige priser.. det skal vist gentages :)

Super hyggelig tur, regner med vi når det igen i denne uge, glemte lige at købe et par ting, da vi var der - så er det jo lækkert ikke at have så langt derned ;)