Lige for tiden ses der mange hæklede håndklæder både på blogs og ikke mindst på instagram. Jeg har længe overvejet at kaste mig ud i lidt håndklæde hækling, men er ikke kommet længere end overvejelserne, før jeg så Louises indlæg, hvor hun søgte testere til hendes opskrift på et hæklet håndklæde.
Jeg dykkede ned i mit lager af bomuldsgarn og fandt et par nøgler sennepsfarvet bomuldsgarn, noget gråt og så lige lidt neon.
Hækle, hækle, hækle og vupti så havde jeg et fint hæklet håndklæde. Er vild med det.
Det er en super opskrift der er nem at gå til. Jeg har valgt ikke at hækle en kant hele vejen rundt da jeg løb tør for garn i de valgte farver og fordi jeg godt kan lide elasticiteten i stangmaskerne.
Desuden har jeg valgt at hækle en løkke i hjørnet til ophæng i stedet for det angivne hul i opskriften. Tror jeg ville lave den 8 masker smallere, hvis jeg laver en mere eller alternativt et par rækker længere, men det er jo en smagssag. En opskrift der klart kan anbefales.
Hvor er den blevet fin :)
SvarSletMange tak. Er selv blevet godt tilfreds med resultatet.
SletMVH Rikke
Det er faktisk nogle fine farver, du har valgt at sætte sammen.
SvarSletJo flere hæklede håndklæder, jeg ser, jo mere fristet bliver jeg til også at hækle et :-)
Tusind tak. Farverne er alle fundet i min garnkurv, som jeg forsøger at få brugt op inden der skal købes nyt... eller ihvertfald næsten ;-) så udvalget har været ret begrænset, da jeg ønskede en større ensfarvet flade.
SletMVH Rikke
Jeg har det lige som Anja. På et eller andet tidspunkt, kan jeg heller ikke længere holde mig tilbage. Så må jeg hækle et. :) Jeg kan godt lige din løkke i hjørnet - ting skal helst ikke hænge for lige. :)
SvarSletDet er også sådan jeg har haft det med alle de fine håndklæder, der hækles rundt omkring i blogland og på instagram og når der er nogen der ønsker at få testet en opskrift, så er jeg klar. Skal helt sikkert kaste mig ud i lidt mere håndklæde hækling på et tidspunkt.
SletMVH Rikke
Det er bare blevet SÅ fint! Igen, tusind tak fordi du ville testhækle! <3
SvarSletDet var så lidt. Det er et super hyggeligt projekt at sidde med og så er der jo masser af muligheder for at lege med farvesammensætninger.
SletMVH Rikke