Endnu engang har jeg modtaget en udfordring. Jeg elsker udfordringer og især, når det er noget jeg aldrig har haft fingrene i før. Det vil sige kun den ene del af udfordringen er helt ny. Jeg blev spurgt om jeg ikke kunne hjælpe. En af mine venner skal nemlig i weekenden lave et surprise arrangement, hvor han skal lave et løb, hvor han skal være klædt ud som julemand. Han havde et par busker han for mange år siden havde tryllet om til julemandsbukser, men det var en hængerøvsmodel, som ikke er nem at løbe i og så var de for store i livet.
Før billed af bukserne (beklager billedkvaliteten, men det er et mobilbilled) Det med at lægge dem ind er ikke noget problem, men hvordan jeg pænest og nemmest kunne fjerne hængerøven... ja det var en helt anden sag, synes dog at det er lykkedes ok.
Hængerøven er nu forsvundet og de er en hel del nemmere at løbe rundt i.
Anden del af udfordringen var at lave et julemandsskæg. Det tog nogle dage, hvor mange ideer blev vendt i hovedet. Jeg endte op med at gøre følgende;
Først klippede jeg et stykke hvidt stof, som skulle danne bund/være skæggets facon. Der blev klippet hul til munden og syet elastik i, så skægget kan sidde rundt om hovedet/over ørerne.
Derefter fandt jeg uld og filtenåle og så filtede jeg tynde stykker uld fast på stoffet. Jeg startede med spidsen og lagde flere og flere lag på og arbejde mig op af stoffet.
Her har min søde mand været model. Er selv super tilfreds med skægget, som virker meget mere ægte i sit udtryk end de typiske julemandsskæg, man kan købe i legetøjsbutikkerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar