For langt tid siden hæklede jeg en stor puf af zpagetti garn. Den er blevet brugt meget af både store og små herhjemme, men det råhvide zpagetti garn var efterhånden blevet meget beskidt, så en dag gik jeg igang med at pille puffen op. Jeg trevlede alt garnet op og smed det i vaskemaskinen. Planen var egentlig at hækle den igen, men da det hvide var upraktisk forsøgte jeg mig med at vaskemaskine farve garnet. Jeg brugte en pakke sort farve til min ca. 3 kg zpagetti garn. Det tog lidt tid at filtre og nøgle alt garnet op, men det var hele umagen værd.
Garnet fik den skønneste grå farve, men jeg ikke rigtig lyst til at hækle puffen igen. Efter langt tids overvejen besluttede jeg mig i stedet for at hækle den smarte put-i-puf fra Bogen Lutter Løkker.
Zpagetti garn er ikke helt ens i kvalitet og tykkelse, hvilket blev rigtig tydeligt efter jeg farvede det, men det giver en rigtig flot effekt til puffen med deto kvaliteter og tone i tone grå garner.
Toppen og bunden af puffen har fået to forskellige blå kanter som kontrast til alt det grå.
Jeg har valgt at lave puffen lidt mindre end den oprindelige opskrift, så den passer bedre som en fodskammel og ekstra siddeplads i stuen.
Jeg har fyldt puffen ud med nogle af alle vores ekstra sofatæpper, så den holder faconen flot selvom man sidder på den. Jeg har endnu ikke fundet knapper til åbningen, så indtil videre er den bare bundet sammen med et par snore.
Et hyggeligt projekt, som klart kan anbefales at give sig i kast med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar