mandag den 2. marts 2015

Barnemad

Jeg kæmper en kamp med lige så stille at få nedbragt mit lager af garn. Jeg har siden jeg lærte at hækle og strikke haft en tendes til at købe mere garn end jeg kunne bruge. Det var jo rart at have et stort udvalg hjemme... eller jeg så en farve bomuldsgarn jeg ikke havde. Det greb lidt om sig og jeg har med erfaringen fået nogle præferencer af garntyper både til hækling og strik, men samtidig kan jeg heller ikke nænne at smide det ud, som jeg har liggende. Derfor er der jo kun en ting at gøre...Brug det!

Nogle af mine garnrester er blevet forvandlet til legemadder til børnenes legekøkken. Rugbrøddet er hæklet efter Louises opskrift,som du finder her. Det er også hos Louise jeg har fundet inspiration til pålægget. Louises opskrift kan klart anbefales. Bortset fra rugbrøddet har jeg freestylet pålæg og pynt på mine madder.

Det er blevet til et helt fad med indbydende håndmadder.

Ostemad med huller i osten og rødpeber på toppen.

Æggemad med tomat og rejer.

Salami med remoulade.

Kødpølse med agurk.

Rullepølse med rødløg.

Ungerne har taget godt imod madderne og har allerede fået mange timers leg ud af dem.

4 kommentarer:

  1. Hvor er de bare godt lavet, kan godt forstå at ungerne er begejstrede for dem

    SvarSlet
  2. Hvor er de bare fine....ville ønske jeg havde tålmodigheden til sådanne kreationer, men der må jeg bare erkende, at det kommer jeg vist aldrig til. Dejligt de vækker glæder i hjemmet...

    SvarSlet
  3. Superfine! :-D Og genial måde at nedbringe garnbeholdningen på! Kh. Louise

    SvarSlet
  4. Tusind tak for Jeres søde kommentarer. Det er altid skønt, når man får lavet nogle projekter, som vækker glæde og begejstring hos børnene, er hurtige at lave samt nedbringer mængden af de, der "ubrugelige" rester.
    MVH Rikke

    SvarSlet