mandag den 9. april 2012

Av min arm!

Det har været et fantastisk projekt, men vildt hårdt for mine arme... og nok især fordi jeg har haft for få pauser under processen pga min iver for at se det endelige resultat. Det har været hele umagen værd og jeg er vildt tilfreds med resultatet, som er bedre end jeg havde forestillet mig.

Siden jeg så dette tæppe for første gang, har jeg drømt om mit eget zpaghetti tæppe. Jeg har bare ikke helt kunne finde ud af, hvordan det skulle se ud, fordi jeg har det lidt svært med de, der overgange, når der skiftes farve. Perfektionisten i mig vil have, at de skal være helt usynlige. Så med spiralteknikken fik jeg løst mit lille "problem".


Her er resultatet af mange timers hækling og 5 nøgler zpaghetti. Var nødt til at stoppe med spiralerne, da jeg løb tør for den ene farve. Besluttede mig for at lave kanten så bred, som jeg kunne af den sidste nøgle.


Hele herligheden har en diameter på 115 cm. Den kunne godt være større, havde måske drømt om, at den fyldte hele "hullet" i sofaen ud, men nu rakte det jo ligesom ikke længere. Er alligevel meget tilfreds.


Næste projekt er så at overbevise manden om, at vi er nødt til at have os et nyt sofabord, så tæppet rigtigt kan komme til sin ret. Det bliver et noget større projekt end at lave et zpaghetti-tæppe.

Jeg har skrevet ned undervejs, hvis der er nogle der er interesseret i en opskrift/DIY.


8 kommentarer:

  1. Kære Rikke
    Ja, det flotte tæppe skal ihvertfald ikke gemmes under sofabordet..
    Du må i gang med at overtale manden..:o)
    God Mandag / RikkeBo

    SvarSlet
  2. Superflot resultat med den mørke afslutning - passer perfekt til sofaen...bordet skal helt klart skiftes - er sikker på, din mand også kan se det efter et par godt hints :o)

    SvarSlet
  3. Wow, hvor er det et lækkert tæppe!!

    SvarSlet
  4. Det er da et totalt sejt tæppe. Jeg drømmer også om sådan et, men det bliver vist ikke lige foreløbigt.

    SvarSlet
  5. Mange tak for de fine kommentarer, det luner. Nu kommer så næste projekt... at overtale manden til et nyt sofabord, når vanskelige mig finder et jeg kan lide og som lader tæppet komme til sin ret.
    MVH Rikke

    SvarSlet
  6. SÅ FEDT!!! meget inspirerende... har jo fulgt projektet...og det er blevet så flot... men ja, det kræver et sofabord, så det rigtig kan komme til sin ret!
    God arbejde... og virkelig flot resultat!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  7. Nøj det er flot!! Ser frem til DIY, for så tror jeg vist hellere at jeg må lave et i tøsefarver til mine piger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak... Jeg må vist hellere få mig taget sammen og få kigget på en DIY, så dine piger kan blive beriget med flotte tæpper på deres værelser.
      MVH Rikke

      Slet