Pelle havde aftalt med farmor, at næste gang han skal passes ude ved mormor, så skal han prøve om hun vil male et billede sammen med ham til hende (altså til sin farmor). Min mor er en fantastisk dygtig autodidakt maler. Hun går og drømmer om, at gøre noget mere ved det, men indtil videre er det kun på hobby basis, hvilket er til stor glæde for os andre, som af og til får nye malerier til at pryde væggene.
I ferien var vi ude og handle lidt og købte ind til, at Pelle kunne male billeder både til farmor og mormor uden nogle af dem vidste noget om det. Vi havde taget alle sagerne med, da vi var i sommerhus med Anne og Janus. Så havde han noget at give sig til og lidt ekstra hjælp, hvis han fik brug for det (malerier er nemlig ikke lige min stærke side). (Advarsel; billedespam)
Godt igang med lidt assistence fra mor. Jeg har det lidt svært med, når alle farverne blandes sammen og bare bliver en grå/brun masse, så jeg prøvede at guide ham lidt undervejs, men holdte mine fingre langt væk fra selve malerierne. Det var trods alt Pelles projekt.
Når man er 4 år og en rigtig aktiv dreng fyldt med spilopper, så er det svært at koncentrere sig i lang tid, så malerierne blev lavet af flere omgange. Her får han lidt assistance af Anne.
Dyb koncentration.
Der både males og dubbes med maling.
Det endelige resultat. Her billedet til mormor, som selvfølgelig blev rigtig stolt og lovede at male med ham næste gang han kommer på ferie.
Billedet til farmor, som også blev rigtig stolt og overrasket over, at han allerede havde lavet et maleri til hende.
Er selvfølgelig en stolt mor, som synes at Pelle har lavet nogle rigtig fine malerier til sine bedstemødre. Det var super hyggeligt, så det skal vi helt sikkert gøre igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar