Nogle gange er man nødt til at tage en beslutning og det har jeg gjort. Selvom jeg har masser af projekter til at ligge, som jeg ikke kan vente med at komme igang med, så har jeg nu besluttet mig for at få gjort alle mine halvfærdige projekter færdige først.
Det første projekt der skal være færdig er dette Vokseværk. Knapperne er købt og i går blev jeg færdig med det sidste ærme, så nu mangler jeg kun montering og vask og så er den klar til fremvisning.
Derudover har jeg denne strikvest til Ronja, der snart er færdig og en spids på et sjal der skal strikkes om og så skal jeg også lige have syet alle puderne til karateklubben. Foruden disse projekter har jeg et par puder med broderi, der skal laves og en trøje, der er klippet til og nå ja så også lige et hækleprojekt eller to.
Det er vist godt, at jeg stadig har 2 ugers sommerferie endnu :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar