Har i dag bagt de lækreste boller til eftermiddagskaffen. Lækre bløde i krummen og fulde af kerner. Lige efter min smag. Jeg har bagt dem efter denne opskrift, dog med visse ændringer.
Mine boller er med 5-kornsblanding. Her kommer opskriften med mine ændringer;
200 g Finax Økologisk 5-kornsblanding
4 ½ dl kogende vand til iblødsætning
50 g gær
1 æg
5 g salt
40 g sukker
100 g flydende margarine
600 g hvedemel
150 g groft rugmel
Opskriften giver ca. 16 boller
Sådan gør du;
- 5-kornsblanding kommes i en køkkenskål og overhældes med kogende vand. Blandingen skal trække ca. 1 time, til kernerne er bløde.
- Efter en times tid opløses gæren i blandingen.
- Salt, sukker, æg og margarine tilsættes.
- Rugmelet og hvedemelet kommes i lidt ad gangen. Dejen må gerne være blød – dog uden at klistre.
- Dejen æltes, til den er glat, smidig og elastisk.
- Lad dejen hvile ved stuetemperatur under et fugtigt viskestykke i ca. 45 min. Derefter slås dejen sammen, rulles ud som en pølse og skæres i 16 stykker, der formes til boller – og stilles på køkkenbordet.
- Fugt fingrene, og dup bollerne godt. Dyp bollerne i forskellige kerner/frø, hvis du ønsker et ekstra flot resultat
- Bollerne lægges på en bageplade med bagepapir, tildækkes med et fugtigt viskestykke og skal nu efterhæve et lunt sted i 45 min.
- Bages i en forvarmet ovn i ca. 16 min. ved 220 °C (varmluft = 200 °C)
Bollerne faldt i god smag både hos store og små, men der findes heller ikke noget bedre end friskbagte boller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar