torsdag den 21. marts 2013

Klassiker

Pelle har begået en af børnehavens klassikere. Han har syet en klud.

 Han har brugt masser af tid på den og har stolt vist mig fremskridtene, når jeg har afleveret ham i børnehaven og vi har flere gange snakket om, at jeg skulle sy en pude af den, når han blev færdig. Nu er kluden færdig og bordet fanger.

Jeg er nok både en atypisk mor og pædagog, da jeg ikke er super god til at gemme de ting børnene laver. Og disse klude har jeg altid synes, er hæslige. Vi snakkede længe om pude og hvor den skulle være henne. Inden jeg gik igang med at sy, fandt vi i stedet ud af, at vi kunne sy den til en dyne til Pelles bamse, hvilket passede både mig og Pelle.

 Pelle valgte selv mellem alt stoffet i kreaskabet og valgte at bagsiden skulle være grøn. Jeg syede en grøn kant foran, så kludens kanter blev klippet af. Imellem kluden og bagsiden, er der et lag pladevat.

For at undgå at den går i stykker, når der leges med den, har keg syet stikninger henover det Pelle har syet med et par cm mellemrum.

Resultatet er blevet meget godt og Pelle slæber den rundt i hele huset og putter hans bamse med den.

4 kommentarer:

  1. Sødt lille tæppe til bamsen :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Den bliver også brugt dagligt.
      Mvh Rikke

      Slet
  2. Fantastisk løsning :) Jeg syntes også de er utroligt grimme de der klude... Med det er jo også skønt at børnene er kreative :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ideen passer mig bedre end den typiske pude da jeg ikke behøver at have denne liggende i sofaen. Det er helt sikkert skønt at ungerne er kreative og får udviklet deres motorik men disse klude kunne nu godt tåle en fornyelse.
      Mvh Rikke

      Slet