torsdag den 22. marts 2012

Ny inspiration til kreativiteten

Lige om lidt bliver min lille pige allerede 1 år gammel (18. april)... hold da op, hvor tiden går stærkt. I forbindelse med hendes 1 års fødselsdag, så skal hun jo have en gave. Derfor har jeg været en tur forbi Tanternes webshop og bestille lidt materialer, så jeg kan komme i gang med at lave en helt særlig gave.


Jeg var jo så heldig at få denne fine bog i fødselsdagsgave. Derfor er jeg jo nødt til at forsøge mig med at lave en dukke til Ronja. Jeg ved godt, at hun ikke er stor nok til at forstå det der med dukker, men jeg har bare sådan en stor lyst til at give hende noget helt specielt til hendes første fødselsdag, så enten må den ende på hylden til hun er stor nok til at lege med den eller også må jeg jo lave en ny, når hun bliver ældre, hvis hun ikke behandler den ordentligt.

 
Når nu jeg var igang med at bestille varer, så kunne jeg jo lige så godt lige få lidt ekstra med i pakken. Så nu hvor jeg har lært og strikke, så er jeg nødt til at forsøge mig med at lave denne søde trøje. Lige nu er min tid dog lidt knap, så det ender nok med at min søde svigermor får æren af at strikke for mig igen. Jeg har købt ind til to stk. En koksgrå med gammelrosa kontrast og en gammelrosa med koksgrå kontrast. Inde i mit hoved ser jeg en neon applikation samt neon knap, men hvis svigermor strikker, så tror jeg lige, at jeg kan finde tiden til at klare de sidste detaljer.


Det blev også lige 2 nye bøger til samlingen. Så nu er der masser af inspiration til fremtidige projekter både med hæklenålen og strikkepindene.


Jeg bestilte også et par hævekurve for Anne, så nu håber jeg, at Anne bager noget lækkert brød til næste gang vi skal have tøsehygge/nørkle-dag.


1 kommentar:

  1. jamen dog som du har fået handlet
    ja det er tit farligt at kigge i sådan en shop

    glæder mig til at se det hele færdigt især dukken

    SvarSlet