lørdag den 24. marts 2012

Evighedsprojekt hæklet tæppe #1

Ja, tæppet jeg startede på til blogtræf, er jeg desværre ikke kommet så langt med, som jeg godt kunne have tænkt mig.
Jeg må indse at der kommer mange andre projekter ind foran i køen hele tiden.
Men hvor er det dejligt at være startet på det, dejligt at have noget til at ligge ved siden af sofaen, som jeg altid lige kan tage op og gå i gang med.
Det er helt sikkert et tæppe der kommer til at tage laaaang tid at få færdigt, men lækkert, det bliver det - uden tvivl.
Jeg endte med at vælge jeg vil lave to tæpper, det ene med farverne og endnu et med de grå farver.
Jeg skal nok ligge billeder op engang imellem, når jeg altså er kommet lidt længere med det.
Men I skal da næsten se hvor langt jeg er kommet:

Ja, det er ikke langt, men igang det er jeg da kommet :)
Og en stor tak til Rikke for at lære mig denne opslagsmetode, så jeg slap for luftmaskerækken og alle stangmaskerne på vej tilbage, herligt at klare det i én og samme omgang :o)


1 kommentar:

  1. Det bliver bare SÅÅ fint når det bliver færdig. Men det vigtigste er også at nyde vejen dertil. Sådan er det nu engang med gør-det-selv projekterne :-)

    SvarSlet