søndag den 25. maj 2014

Mega sangfugl

Jeg har efterhånden hæklet en del sangfugle inspireret af Kay Bojesen. Seneste skud på stammen er en jeg har lavet til en kær kollega/veninde til hendes fødselsdag.

Jeg ville gerne gøre sangfuglen lidt mere personlig og anderledes end de andre jeg har lavet. Efter at have set dette indlæg hos Carina om broderi på hækling, var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte forsøge at brodere på en sangfugl. Da jeg så Lena (@morstankeblog) havde lagt et billede på instagram, hvor hun forsøgte at lave perleplader med mega mussel blomster, så havde jeg min inspiration til hvilket mønster der skulle broderes og ikke mindst mit farve valg.

Jeg har hæklet i dobbelt garn på nål 4mm, for at lave en sangfugl i original størrelse... eneste ulempe er dog, at det broderede mønster dermed også bliver meget stort.

Fuglen faldt heldigvis i god jord hos modtageren. Jeg vil forsøge mig med endnu en sangfugl med broderi, men jeg tror først og fremmest at jeg skal have lavet min egen opskrift på en sangfugl i normal størrelse hæklet i enkelt garn på nål 3 mm, så det brodere mønster kan blive mindre og mere detaljeret.

9 kommentarer:

  1. Sikke da en god ide, at brodere på det hæklede

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Ideen er ikke min, men jeg er helt vild med det og synes det er sjovt at lege med de forskellige udtryk, man kan få af det.
      MVH Rikke

      Slet
  2. Hvor er den bare fin og anderledes. Smuk ide :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Det var en ide der bare måtte afprøves og jeg blev selv ret godt tilfreds med det og det gjorde modtageren heldigvis også.
      MVH Rikke

      Slet
  3. morstankeblog har så taget ideen fra mig på instagram! mht perlepladen

    SvarSlet