mandag den 5. maj 2014

3 år

I påsken blev min lille pige 3 år gammel. Jeg ved godt, at hun ikke er så lille længere... jeg kan i hvertfald mærke, at hun mestrer mere og mere selv samt at hendes personlighed tager mere og mere form. Men hun vil nu altid være min lille pige.

Jeg havde i hemmelighed hæklet en my little pony til hende, som hun knus elskede fra starten og den er siden blevet hendes tro følgesvend både nat og dag. 

Jeg havde i dagene op til hendes fødselsdag været i køkkenet og leget med fondant. Hun ønskede sig nemlig en lille lagkage, men da jeg ikke er så vild med at farve maden i alle mulige mærkelige farver, så lavede jeg fint fondant pynt til lagkagen og Hello Kitty hoveder til cupcakes. Der kom dog lidt lilla farve i flødeskummen, selvom det ikke er så nemt at se på billederne.

Hun holdte sin fødselsdag sammen med sin Faster Ann, som havde fødselsdag ugen før og selvom man er voksen skal man ikke helt glemmes i alt fokus på Ronjas fødselsdag, derfor havde jeg også lavet bogstaver til at skrive fasters navn på lagkagen.

Det var en super hyggelig fødselsdag og Ronja nødt gaver, kager og gæsterne i fulde drag.

2 kommentarer:

  1. Kæmpe tillykke, dejlige billeder!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Det var en dejlig dag, som vi alle nød.
      MVH Rikke

      Slet