fredag den 18. november 2011

Langt om længe...

Langt om længe fik jeg taget mig sammen til at få gjort ide til virkelighed. For efterhånden et år siden, købte jeg dette mønster hos stof og stil. Jeg havde en plan om, at jeg gerne ville have en gul kjole med sorte blonder, men gult var ikke lige sæson, da jeg købte materialer til at sy mig en kjole, så det blev istedet noget orange/koral satin og sorte blonder. Stoffet og mønstret har så lagt øverst i bunken med syprojekter siden uden at det blev til noget. Der har dog været mange intentioner om at komme i gang, så jeg kunne få en fin kjole til min datters barnedån (det var i juni i år), men det blev ikke til noget. Så var planen, at jeg skulle lave den til en 50 års fødselsdag i juli, det blev heller ikke til noget. Men... nu skulle det være...

Jeg fik taget hul på projektet den anden aften og nu er jeg endelig blevet færdig og er meget godt tilfreds med resultatet:


Det blev modelen med volang kombineret med en blonde overdel, hvor jeg har brugt lidt af dette mønster.

Det er skønt, når éns ideer bliver til virkelighed og endda ligesom man har forestillet sig det. Så nu er jeg klar til årets julefrokoster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar