Nogle gange tage den ene dag bare den anden, uden man overhovedet selv kan følge med... sådan har jeg det for tiden. Det skyldes til dels at mine projekter, gøremål og arbejde klumper sig sammen i intense perioder, hvor jeg har så meget jeg skal nå, at nogle ting simpelthen bliver udskudt eller glemt. Ind imellem disse perioder har jeg egentlig ikke en masse jeg skal nå.... jeg går jo bare hjemme på barselsorlov og har egentlig en masse tid, men på mig virker det ikke fordrende for noget som helst, for jeg ender på nede i et gear, hvor alt går i slowmotion...
Lige nu har jeg en af de perioder, hvor der begynder at komme lidt stress på, så jeg er endelig ved at komme op i gear... I undrer Jer nok over, at jeg siger, at jeg har en masse arbejde, når jeg nu går hjemme på orlov, men jeg er en af de mennesker, der er meget dårlig til at slippe mit arbejde, da jeg brænder for det jeg laver. Derfor er der proppet en masse arbejdesopgaver og møder ind i kalenderen allerede her i 2011 selvom jeg først skal genoptage mit arbejde i 2012. Men for min egen skyld og ikke mindst for at hjælpe de unge og deres familier, som jeg arbejder med bedst muligt, så er der af og til møder, som er aktuelle at deltage i, især da jeg kun har 8 ugers orlov tilbage.
Nå, men det var slet ikke det, dette indlæg skulle handle om... Det var vist bare den lange forklarende undskyldning for, hvorfor jeg ikke har fået lavet en opfølger til dette indlæg, som jeg lavede for snart 2 uger siden.
Her kommer resultatet af min udfordring.
Udfordringen var at lave et kostume til en Halloween fest og min veninde ønskede at være en lille lækker heks. Så jeg fik syet en spids hat og en meget kort kjole i sort velour. Hatten blev foret med pladevat og orange satin og kjolen fik påsyet en krave i sort velour og orange satin, der blev foret med pladevat, så den blev så stiv, at den ville stå op, når man kjolen på. På ryggen blev, der lavet en lille detalje med noget orange satinbånd.
Synes selv at resultatet blev ret godt og min veninde var helt vildt med resultatet. Det endte dog med at hun kom afsted til festen i et sygeplejerske kostume. Hun var nemlig så heldig at hendes 2 måneder gamle søn valgte at gylpe ud over hende og hendes fine hekse kjole 5 minutter før hun skulle ud af døren... Øv øv... men det er jo hvad der kan ske, når man har små børn. Nu har hun så et fint kostume til at hænge i skabet til næste gang hun bliver inviteret til Halloween fest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar