mandag den 7. juli 2014

Sy-udfordring

En gammel efterskole veninde kontaktede mig i foråret. Hun havde på facebook set nogle af de ting jeg tidligere har syet og ville forhøre sig om jeg kunne hjælpe hende med en kjole til hende, når hun her i Juli måned skal deltage i et bryllup.

Hendes ønske om en kjole, skulle være noget lignende denne. Og typisk mig, så kan jeg jo ikke sige nej til en kreativ udfordring. 

Jeg havde dette mønster liggende, som jeg tænkte, at jeg kunne tage udgangspunkt i, men da jeg skulle igang med at klippe, kunne jeg ikke finde det. Derfor endte jeg op med selv at "designe" mønstret til denne kjole ud fra de mål, som jeg havde modtaget. 


Overdelen er syet i tre lag - to lag jersey og et lag blonde. Der er lynlås i siden og jeg har syet en elastik imellem lagene ved den øverste kant på bærestykket, så den sidder godt til og man ikke føler, at den falder ned, hvilket man ofte kan føle, hvis man har en stor barm.

Selve skørtet er syet af en underskørte, hvorpå de mange lag crepe chiffon er syet. Crepe chiffonen var en stor udfordring at få til at blive pæn i kanterne og ikke mindste hvordan lagene skulle sidde. Jeg løb desværre tør for crepe chiffon. Kunne godt have brugt en halv meter mere, til et sidste lag, før jeg selv er helt tilfreds med kjolen. Desværre løb jeg ikke kun tør for chiffon, men også tid. Derfor er kjolen nu sendt afsted til modtageren, som forhåbentligt bliver glad for kjolen og får en god dag til bryllupsfesten.

2 kommentarer:

  1. Den er blevet rigtig fin kjolen. Kan godt forestille mig at det har været noget af et arbejde at sy kjolen. Chiffon er noget værre noget at sy i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Chiffon er noget rigtig møg at sy i, men kjolen endte heldigvis med at blive fin alligevel og modtageren blev glad for kjolen som heldigvis sad perfekt.
      Mvh Rikke

      Slet