tirsdag den 22. juli 2014

Ferie hækling

Jeg nyder ferien og tiden til at være kreativ både om aftenen men også i ny og næ i løbet af dagen. Jeg får ikke lavet så meget som jeg gerne ville, men skidt pyt, for vigtigst af alt er jo at nyde tiden sammen med familie og venner.

Jeg burde egentlig at arbejde på nogle af alle mine UFO'er, men en kollega spurgte mig før ferien om jeg kunne lave lidt for hende, som hun skal give til en barnedåb i august, så nye projekter sprang lige foran på to-do listen.

Det første færdige projekt er denne politibil lavet efter opskrift i Maja Hansens Hæklet Legetøj. Den er super skøn og nem at lave. Pelle som efterhånden er rimelig kritisk med, hvad jeg skal lave til ham, er helt vild med den, men denne er ikke tiltænkt ham, så måske jeg skulle lave endnu en.

 Jeg havde egentlig regnet med at den blev lidt mindre, så jeg kunne hækle et rangle håndtag og sætte under bunden, men det bliver vist lige voldsomt nok, så jeg skal lige forsøge mig med at lave en mini politibil. Håber det kan lykkes og bliver lige som den ide jeg har i hovedet.

3 kommentarer: