søndag den 20. oktober 2013

1,5 = 2

I starten af efterårsferien var jeg en tur i stof og stil. Udover at købe stof til at sy halloween kostumer til min svigerinde og hendes mand, så røg der også "lidt" impulskøb ned i vognen.


Et af impulskøbene blev 1,5 meter af dette skønne isoli med "klatter" i alle regnbuens farver. Min første tanke var at sy en trøje af det magen til en jeg har hjemme i skabet, men det kunne også være lækkert som en kjole. 

 Saksen blev sat i stoffet og jeg fik klippet en simpel kjole og besluttede mig for at lave halve ærmer og hi low skørt.

 En simpel kjole, som er helt perfekt til hverdag.



 Resten af stoffet kunne forvandles til den trøje jeg havde haft i tankerne, da jeg så stoffet. Jeg tilførte også trøjen en lille hi low effekt, men mest af nødvendighed, da stoffet var klippet skævt og derfor kunne der ikke blive to lige lange stykker af resterne.

 En lækker løs trøje, som er helt perfekt til et par jeans.

 Dermed blev mine 1,5 meter impulskøb forvandlet til 2 skønne stykker tøj.

6 kommentarer:

  1. ej hvor er det to skønne stykker tøj :)

    SvarSlet
  2. Jeg er helt vild med kjolen og den klæder dig super godt. Og sjov effekt på stoffet med det splash.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Er selv ret godt tilfreds med resultatet :) Splash effekten på isolien var det, der fangede min opmærksomhed og nu hvor jeg har brugt det hele ærgrer jeg mig over at jeg ikke har mere, for jeg kunne nok godt lave noget lækkert til både Pelle og Ronja af det.
      MVH Rikke

      Slet
  3. Sikke noget lækkert tøj. Impulskøb gør heller ikke noget når man bare får det brugt til noget godt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i. Dette er vist også en af de impulskøb, jeg har været bedst til at forvandle til noget jeg med garanti vil få brugt :-)
      MVH Rikke

      Slet