søndag den 26. august 2012

Flagermus i natur-uld

Weekenden har stået i familiens tegn. Vi har nemlig fejret svigerfars 70 års fødselsdag med en tur til Ree park  med overnatning i shelters. Det har været en super hyggelig weekend og overnatning i parken kan helt klart anbefales. Der er super service og man får sin egen guide tilknyttet efter lukketid og kommer rundt og oplever parken fra en helt anden "vinkel". Den lange køretur på godt 2 timer hver vej blev brugt på at færdiggøre mit seneste strikkeprojekt.
 
Det er blevet til denne flagermuse trøje, strikket i det lækreste islandske natur uld.
 
Trøjen er en kort udgave med 3/4 ærmer. 
 
Den er strikket ud i et og har en fin detalje med ret riller rundt i kanten og underærmerne, hvor den er monteret. 
 
 Kan dog konstatere, at det med at lukke af samt opslå nye masker i samme fasthed er noget jeg skal øve mig noget mere i.
 
Her kommer lidt action pictures. Endnu engang kan jeg konstatere, at jeg ikke er nogen fotomodel, men jeg håber, at I kan få en fornemmelse af den lækre trøje.
 
 
 
Jeg kan super godt lide modellen, men den gør nu ikke noget godt for min kropsfacon, så jeg skal vist afprøve om jeg kan lave den i en børneudgave.
 
Modellen er designet af Lotte.

4 kommentarer:

  1. Ej hvor er den flot og anderledes ;o) (meen tror vist også jeg skal af med de 10 kg der har sneget sig på, inden jeg kan gå i sådan en)... Men fed det er den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er også helt vild med den men de der graviditetskilo som bare ikke vil forsvinde fungerer ikke så godt med denne korte model. Tror den kunne være godt udgangspunkt for en længere model... Hmm... Må vist snart ud og dele nogle ideer med Lotte igen :-D
      Mvh Rikke

      Slet
    2. Ja det er voldsomt irriterende at de der graviditetskilo ikke forsvandt ud sammen med babyen ;o)
      Hvis du finder ud af at lave den som en længere model, er jeg meget interesseret ;o)
      :o) Karina

      Slet
    3. Der arbejdes på en længere model, men indtil videre kun på papiret, men følg med ligepludselig så kommer den :-)
      MVH Rikke

      Slet