søndag den 6. maj 2012

Tilføjelser

I går nævnte jeg min dårlige vane med at få handlet ind til diverse projekter uden rigtig at nå til at få dem lavet. I går blev der føjet flere materialer til den voksende bunke.

Selvom der var Giro d'Italia i Herning i går tog Anne og jeg chancen og kørte afsted til Stof og stil i Herning. Vi ramte uden om de fleste gener og fik handlet en masse lækre sager. Den egentlige årsag til at køre til stof og stil er, at jeg har lovet Anne og Janus at lave gardiner til sommerhuset, men man kan jo ikke tage i stof og stil uden at have lidt ekstra med hjem.

 Jeg fik købt det lækreste orange/røde stretch stof, som jeg regner med skal være linningen på en sød nederdel til Ronja lavet i striber af de lækre stoffer jeg har købt hos Malika og Rosa.

 Min storebror har bedt mig om at lave nye puder til ham. Jeg har fået frit spil til at vælge stof, så jeg har valgt at tage udgangspunkt i de billeder han har til at hænge i sin stue. Derudover skulle de være praktiske. Disse stoffer synes jeg var super fede og passer efter min mening til en ung single fyr.

 Der bliver tilføjet lidt spræl i form af pippingbånd.

 Jeg skulle have noget lilla satinsnor som skal bruges på en kjole, somm jeg skal fikse for en veninde. Det blev godt nok til lidt andre farver også. Tænker nemlig at jeg vil lave frugtposer til børnene i disse skønne stoffer og lukke dem med satinsnorene. Sytrådene måtte jeg have med hjem. De har de lækreste farver. Måske man skal lege med tydelig syninger i kontrastfarver?

Der blev også føjet lidt bomuldsgarn til det voksende lager. Disse farver skal bruges til et grannystripetæppe til Ronjas dukkevogn.

 De grønne var vist bare impuls på grund af de lækre farver og så gør det jo heller ikke noget at prisen var lidt billigere, når man købte 10 nøgler garn.

Det blev også til en ny voksdug. Det er den, der rer baggrund på alle billederne. Prisen var overkommelig 45 kr for 2½ meter. Jeg fik den nemlig til -40%, da der var nogle små sorte nister i, som ikke var meningen. De er næsten ikke synlige, så til den pris, så kunne jeg sagtens leve med det.
Lidt impuls og en masse ekstra projekter, men de skal nok blive lavet uden at ligge alt for længe. Det er jo bestillinger det meste af det.


3 kommentarer:

  1. ohh, det ligner en dejlig indkøbstur ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det sørme også. Det er altid dejligt at gå på jagt efter sager til nye projekter.

      Slet
  2. Dårlig vane ja måske, men det er godt at have noget på lager, det kan vi vel godt blive enige om...

    SvarSlet