fredag den 8. februar 2013

Årets sidste kostume

Traditionen tro skal vi søndag en tur i karateklubben og slå katten af tønden. Det kræver et kostume...

Jeg er ikke til de store og fancy kostumer, men lidt skal der da gøres ud af det. Jeg har valgt at lave en simpel kjole i nervøs velour (det er jo dejlig billigt, når jeg nok ikke kommer til at bruge den igen). Der er lavet lidt applikationer og syet en lille hale på. Et voila;

 Næbdyeret Perry / Agent P.

Action pictures må I tænke Jer til... ihvertfald ind til søndag, hvor jeg iklæder mig denne lille sag med lidt tilbehør og så skal jeg nok få manden til at tage et billede eller to.

Klæder I Jer også ud til fastelavn sammen med Jeres børn eller andre barnlige sjæle?

torsdag den 7. februar 2013

Klar til at slå katten af tønden

Det er første år Ronja skal prøve at slå katten af tønden. Vi måtte vente på at få en vuggestueplads, da jeg begyndte at arbejde sidste år, så hun nåede desværre ikke at starte inden fastelavn. Derfor har jeg arbejdet i flere forskellige ideer til hendes første kostume.

Jeg endte op med, at hun skulle være Hello Kitty. Den første plan var at lave en heldragt med hætte med ører og et påsyet skørt, men jeg endte med denne udgave:

 En skøn kjole syet i polarfleece (det var indkøbt til den oprindelige plan, så det måtte jo bruges) og tyl. Hvid  overdel med raglan ærmer og skørt lavet både af fleece og tyl. I går aftes inden sengetid lavede jeg lige sidste øjebliks ændringer; jeg havde nemlig gået og overvejet om der skulle et bånd på i livet, så det kom der;

 Hvilken farve båndet skulle have, havde jeg overvejet længe. Jeg kredsede om farver rød eller hvid, men er ret godt tilfreds med at jeg valgte sort. Synes lige det giver den sidste finish.

 Der er bare et eller andet over store sløjfer bag på kjoler til små piger :-)

 En fjollet model


"Mig kitti gole!" En stolt Hello Kitty alias Ronja, klar til at komme i vuggestue og slå katten af tønden.

onsdag den 6. februar 2013

Here comes...

Ferb aka Pelle. Jeg blev i weekenden langt om længe med årets kostumer til fastelavn. Pelle har stort set ikke villet have andet på siden jeg blev færdig, så det tolker jeg som en meget stolt dreng, der glæder sig til at vise sit kostume frem i børnehaven i morgen.

 Selve hovedet har som I allerede ved, været en stor udfordring. Den er syet i naturfarvet bomuldslærred. Der er syet en inderhat, så den sidder ordentligt på hovedet. Der er strøget special ekstra stiv vlies på sidderne. Den er egentligt hul inden i, men for at sikre mig, at den kan holde nogenlunde på faconen efter vask, så der kommet pudefyld i. Håret er lavet af 2 dele grøn polarfleece. Del 1 er syet fast på hovedet og del 2 er efterfølgende syet sammen med del 1.

 Bukserne er lavet af lille polarfleece. Der er lavet opsmøg forneden og der syet en bred elastik i livet.
Trøjen var en gammel t-shirt, som har fået syet en hvid krave og "knap" på.

 Ferb in action


Et stk. dejlig glad og fjollet dreng, total klar til at slå katten af tønden.

tirsdag den 5. februar 2013

Knækbrød - opskrift

Har lovet at ligge opskriften ind på disse lækre knækbrød :)

Jeg har selv opskriften fra 'Livet på Kastaniegården' og har også fundet den på denne blog, kun med en lille ændring ifht mængden af olie. 
Jeg har prøvet begge opskrifter, de er begge gode, svært at skelne mellem dem.

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
3½ dl mel
1½ tsk groft salt
1 tsk bagepulver
2 dl vand
1 dl olie

Rør alle ingredienserne sammen til en klistret dej.
Del dejen op i 2 portioner (jeg deler den op i 3, jeg kan bedst lide den når de er rullet meget tyndt ud, men det er helt sikkert en smagssag)
Rul hver dejklump ud mellem to stykker bagepapir.
Skær dejen ud med en pizza skærer eller med udstiksforme.
 Bages ved 200 grader varmluft i 15-25 min alt efter tykkelse.
Bræk dem fra hinanden mens de stadig er varme.

Rigtig god fornøjelse, og god appetit :)

mandag den 4. februar 2013

Den færdige kage :o)

Så blev kagen færdig, her er resultatet:
 Kagen uden pynt..

Det færdige resultat

Det færdige resultat

Jeg er rigtig tilfreds med resultatet, den blev beundret af mange.
Virkelig lækker kage, ikke tør, ikke for sød.

Det er nok ikke sidste gang denne kombination bliver prøvet :o) 

lørdag den 2. februar 2013

Forkælelse

I sidste weekend havde jeg fødselsdag. Det var en stille og rolig dag i selskab med mand og børn og vasketøjet (glæden ved at være voksen). Jeg har ikke fejret det endnu i selskab med familien, da det først bliver sammen med Pelle, når han har fødselsdag og 2 uger. 

Af manden har jeg fået nogle karatebøger ... eller jeg har ikke fået dem endnu, men de er bestilt gennem min træner, så jeg håber han får fat i dem. Af børnene fik jeg et par vedhæng til mine spinning øreringe, men desværre var vedhængene magen til nogle jeg allerede havde, så dem har jeg nu været ude og bytte. De blev byttet til disse lækre øreringe fra Pernille Corydon:


 Når nu jeg stod der og kiggede på alle de lækre smykker fra Pernille Corydon, så måtte jeg også bare have denne smukke ring med i købet, så det blev fødselsdagsgaven fra mig til mig :-)

Af min mor og hendes mand, min bror samt mine svigerforældre fik jeg penge, som skal ombyttes til et lækkert mega dot XL sengetæppe fra Hay, når jeg har besluttet mig for hvilken af alle de smukke farver jeg vil have.

For et halvt år siden fik jeg lov til at prøve kræfter med at være praktikvejleder for en pædagogstuderende. Det har været en fantastisk, lærerig, udviklende, krævende og tankevækkende oplevelse. Jeg har haft en dygtig og reflektiv studerende, som har taget godt imod mig som vejleder, stillet krav til mig og været åben over for, hvad jeg kunne tilbyde hende. Da hun havde sidste arbejdsdag og vejledning i tirsdags tog hun helt pippet fra mig, da hun gav mig følgende 2 par øreringe i afskedsgave;

 Lige min farve og stil. Er generalt bare til små hænge øreringe, der glimter :-)

Dette par er også virkelig smukke og har hængt i ørerne siden jeg fik dem.

fredag den 1. februar 2013

Den vildeste udfordring

Jeg er igang med at lave fastelavnstøj til hele familien. Planerne og inspiration til årets kostumer kan I se i dette indlæg. Jeg har startet med den største og sværeste udfordring jeg nogensinde har haft ift. kostumesyning... nemlig Ferbs hoved. 

Jeg har tænkt og regnet og tænkt og målt og regnet tænkt og tegnet og tænkt og klippet lige så forsigtigt... og så har jeg tænkt lidt mere og syet og puttet nåle i og tænkt igen inden jeg har syet videre. Det har virkelig været en stor udfordring, men samtidig et fantastisk projekt, ikke mindst fordi Pelle synes det er vildt spændende og dagligt spørger om vi ikke skal sy på hans Ferb kostume. Vi har flere aftener siddet den sidste halve time inden hans sengetid og syet og spillet nintendo sammen på kontoret, hvor jeg har mit lille krea/sybord.

Resultatet af alle de hjerneceller der har været involveret er her;



Er blevet vildt glad for resultatet og det er Pelle heldigivis også. Nu mangler jeg blot at lave trøje og bukser og så lige Ronjas og mit kostume, men jeg er optimistisk og satser på, at jeg kan nå det i løbet af weekenden, for børnene skal allerede holde fastelavn torsdag i deres institutioner. Jeg lover, at I nok skal få et actionpicture, når jeg er helt færdig og fået Pelle iklædt det.

Hvor langt er I med kostumerne?