torsdag den 19. september 2013

Clutchen fra glemmebogen

I mine gemmere fandt jeg et gammelt og for længst glemt projekt, som ikke manglede ret meget for at blive færdig. Hvor typisk er det ikke lige, at man bliver så grebet af andre projekter at igangværende kan gå helt i glemmebogen?

 Nå, men hæklenålen blev fundet frem og jeg fik hæklet min clutch færdig. Den er hæklet i grå merciseret bomuld - dobbelt garn på nål 3,5 mm. Bredden og længden er lavet sådan let på gefühl og uden opskrift.

 Clutchen er hæklet sammen i siderne.

 Og så har den fået en neon pink lynlås.

Inden i er den foret med prikket bomuld. Nu går jeg så med overvejelser om, der skal tilføjes en knap som pynt foran på klappen af clutchen eller den blot skal være helt grå som på øverste billede. Overvejer også at sy et par trykknapper på klappen.

Hvad tænker du? Skal den have knap eller ej og i så fald hvilken farve?

2 kommentarer:

  1. Det ser knaldgodt ud! Er ret vild med den pink lynlås til det mørke garn. Måske kunne du lave en lille pink stofknap (pynteknap) og så en trykknap på indersiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et godt bud. Et eller andet skal jeg ihvertfald have gjort.
      MVH Rikke

      Slet