torsdag den 31. januar 2013

Fra idé - til kage...

Her næste weekend samles så meget af familien som muligt, til den store årlige familieweekend. Vi bliver vel omkring 60 personer, så det bliver super hyggeligt.
Til den slags weekender hører kage, traditionen er at vi alle samles i en hytte fredag aften, til den store kagefest. Hver familie medbringer en kage og noget kaffe..
Jeg har lagt hovedet i blød, og er kommet frem til noget i denne retning:


Ja indtil videre er det stadig kun en skitse.. Her til aften har jeg fået lavet bogstaverne i sort fondant, sikke en tålmodighed man skal have til det.. Nogen derude der har gode råd til hvordan det med de bogstaver bliver nemmere? så modtages de med kyshånd :)

På skitsen kan det måske anes, at jeg forestiller mig at lave en lagkage med hindbær mousse og tolberone creme. Opsmøring med chokolade ganache 1:1 og overtrækkes med farvet fondant (forhåbentlig så det kommer til at ligne vandet i et svømmebassin) Teksten på, evt en badebold i fondant og en kant i royal icing som gerne skulle afslutte kagen flot..

Nu kommer den store beslutning så, skal det være vanilje eller chokolade bunde jeg skal bage til kagen??
Jeg hælder nok selv til chokolade bunde, men er også lidt choko-holic ;)

Jeg forsøger at få taget billeder undervejs i processen, og ligger selvfølgelig et billede op når kagen er færdig.

Hvad tror I, kan det ikke gå hen og blive helt godt? :)

4 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig godt :D
    Gode ide med badebolden. :D

    SvarSlet
  2. Mange tak for det, jeg er rigtig spænt på det færdige resultat :)

    Smil fra Anne

    SvarSlet
  3. FEDT!!!!! med sådan en weekend! Ih, misunder de familier, der kan finde ud af at være sammen på den måde!
    Har masser af familie, også tæt på, men enten har vi aldrig "dyrket" den eller også har der ikke været kontakt i 15-20 år og kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at den slags vil komme til at ske.

    Mangler I ikke en flue på væggen? ;-)

    Kagen skal nok blive fin! Jeg synes også bogstaverne kræver "tungen lige i munden" og nej, jeg tror ikke der er nogen nem måde - de er jo ret skrøbelige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt med sådan en årlig weekend, skønt at se alle dem man kun ser den ene gang om året og fedt at få snakket med dem, som man trods alt får set lidt oftere :) Jeg er super glad for min dejlige store familie og glæder mig hver gang denne weekend nærmer sig :)

      Med så mange mennesker, så er der ingen der opdager om der er en ekstra ;-)

      Kagen er blevet fin, jeg blev færdig med den i aftes kl. 22.45, billeder kommer efter weekenden :)

      Bogstaverne er besværlige, men sådan skal det nok være, flotte er de, når de lykkedes :)

      God weekend.

      Smil fra Anne

      Slet