onsdag den 23. januar 2013

Hvad hovedet er fyldt med

Der sker ikke så meget på blogfronten lige for tiden, men det er bestemt ikke fordi, der ikke sker noget på kreafronten, der er bare ikke rigtig noget at vise frem. Der strikkes lidt på min trøje og der hækles sprutter til Josefines indsamling, men det der pt fylder mest, dog indtil videre kun i hovedet, er fastelavnstøj.

Jeg har haft sendt Anne i stof og stil og købe ind til mig og inspirationen har jeg fundet via pinterest.

 Pelle skal være Ferb, fra Phineas and Ferb. 

Inspirationen har jeg fundet her. Jeg har den seneste uge gået og danset lidt om den varme grød ift. hvordan jeg får lavet hovedet, men nu har jeg fået brygget mig en plan og er klar til at komme igang. Er spændt på, hvordan den bliver.


 Ronja skal være Hello Kitty. I første omgang var planen en heldragt af en slags med hætte med øjne og ører m.m.

Men efter at jeg så denne skønne kjole, så er planen blevet ændret. Jeg laver en fin lille kjole med ballonærmer og fint skørt både af den indkøbte fleece, samt lidt tyl.

Da vi efterhånden har tradition med at tage i Karateklubben til fastelavn, så skal jeg også være klædt ud. Jeg er ikke personligt til de store og vilde kostumer, så jeg skal have en simpel dragt/kjole.

Da jeg så denne Agent Perry kjole, så var jeg da slet ikke i tvivl om, at jeg måtte have mig sådan en. 

Nu skal jeg bare lige have klippet alle delene og fundet tiden ved maskinen. Det er jo fastelavn lige om lidt.
Jeg har fundet masser af andet inspirende fastelavnstøj på pinterest, så inspiration til de næste par år mangler ikke. 
Laver I selv Jeres kostumer og hvad skal I eller Jeres børn være i år?

4 kommentarer:

  1. Ingen børn her og ingen voksenfastelavn, selvom jeg virkelig godt gad at genprøve det med at slå til tønden.. (lidt barn er man vel stadig??).

    Synes du gør rigtigt meget ud af deres kostumer - det har de bare at blive glade for ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. At få lov til at være barn for et par timer er fantastisk.
      Det er efterhånden tradition at jeg selv syer kostumer... Først og fremmest fordi jeg synes at prisen og kvaliteten på købe kostumer slet ikke lever op til mine forventninger... Og dernæst er det et super mor og barn projekt og glæden ved at se børnene stolte i deres dragter er uvurderlig.
      Mvh Rikke

      Slet
  2. Hold nu op nogle fede ideer.
    Glæder mig til at se Ferb.
    Jeg havde ellers forstillet mig at jeg skulle prøve at sy i år, men Julain drømmer kun om et Skylanders kostume, som han har set.
    Så jeg må vist holde mit behov for hjemmesyet til mig selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Er selv meget spændt på Ferb kostumet... Om jeg kan levere et kostume der lever op til sønnikes forventninger.
      Sidste år drømte Pelle om et batman kostume men jeg nægter at bruge penge på det da jeg synes de er dyre og kvaliteten alt for dårlig. Lavede selv en primitiv udgave som han blev rigtig glad for. Det kandu helt sikkert også.
      Mvh Rikke

      Slet