torsdag den 31. maj 2012

Hvorfor kun 24?

Når man nu har brug for mindst 30 timer i døgnet. Synes tiden er alt for knap for tiden. Jeg jonglerer med de få timer døgnet indeholder og de bruges på arbejde, revy i forbindelse med min arbejdsplads 50 års jubilæum. Vi har øvet en gang og har premiere om 2 uger. Derudover er der karaten hvor der er graduering om en uge. Og så skal jeg også huske at være mor og kone. Så tiden hvor jeg kan sætte mig og være kreativ er meget knap. Men når jeg har 5 minutter skynder jeg mig lige at tage et par pinde på strikketøjet.

Jeg er lige blevet færdigt med denne sag for Lotte Kjær

lørdag den 26. maj 2012

Vi er her endnu

Der er usædvanligt stille her på bloggen. Vi har pt begge meget travlt, så bloggen er desværre den der bliver forsømt. Vi nørkler dog stadig. I dag sidder vi og nyder solen i hinandens selskab og med hækle og strikketøjet i hænderne.



søndag den 20. maj 2012

F... for...

Færdig, Fantastisk, Fryd for øjet. Jeg vidste Jer mit nyeste færdiggjorte strikkeprojekt den anden dag. Og her kommer den in action;

 Lækker kortærmet trøje med masser af bevægelighed.

Her hvor man tager den omvendt på, så det glatstrikkede stykke bliver til en stor krave.

Opskriften er fra Lotte Kjærs bog Strikværk. Modellen hedder Underværk.

lørdag den 19. maj 2012

Dyrt og upraktisk

Min bror har en dyr vane... han går kun i diesel bukser. Jeg forstår ham egentlig godt, for de er lækre og har en god pasform, men de seneste mange par han har købt har disse slidte detaljer;

 Det ser meget fedt ud, men det er vildt upraktisk, for som han siger lige pludselig har man en tå igennem eller en finger og så går de ellers let i stykker. Jeg har efterhånden lappet en hel del af hans bukser. Den anden dag kom han med endnu 2 par som skulle repareres og nu er han ved at være, så træt af de upraktiske "slidte" huller, at de skal laves alle sammen.

 Så nu har jeg været igang ved symaskinen og lappet og lappet. Jeg stryger lidt strygevlies på bagsiden og så bliver der syet frem og tilbage rigtig mange gange på kryds og tværs over hullet. Resultatet bliver faktisk meget godt.



Har I andre også problemer med, at blogger drejer Jeres billeder, når I oploader dem? Det er ikke alle billeder, men en del af dem.

fredag den 18. maj 2012

Lækkerhed

Efter at have hængt i bremserne de sidste par dage, så har jeg haft god tid i sofaen under dynen og med strikketøjet i hånden. Og nu er jeg blevet færdig med mit projekt Underværk fra Lotte Kjærs bog Strikværk. Den er vild vild lækker. Med stor sandsynlighed så kommer jeg til at bo i den året rundt.
I må vente med at se den in action til en anden dag.

torsdag den 17. maj 2012

På den igen...

I går var jeg ude ved Lotte med det projekt som jeg test strikker for hende. Hun var fint tilfreds med mit arbejde, men det passede ikke, som hun havde håbet, så i fællesskab har vi lavet nogle rettelser og pillet det hele op, så nu er jeg gang igen.

Det er sjovt at være med på den side af et strikkeprojekt selvom det altid er træls at pille op og starte forfra.

Håber også at få tid til at strikke videre på mit eget projekt i dag.

Beklager at indlægget ikke  er som de plejer at være, men jeg forsøger at blogge fra min nye bedste ven (den får I at se en anden dag)



tirsdag den 15. maj 2012

At lege med glas

For 2 uger siden var jeg på glaskursus sammen med nogle skønne kollegaer. Her er nogle af resultaterne af 4 timers leg med glas, farvepulver og andre materialer.

 Stående glas - lavet af forskellige stykker Bullseye glas

 Lille fad - Bullseye glas

 Stor rundt fad - vinduesglas dekorert med farvepulver og glas"grus"

 Stor rundt fad - vinduesglas - dekoreret med kobbertråd, farvepulver og glas"grus"

 Lille fad - bullseye glas - dekoreret med kobber, farvepulver, glas"grus" og confetti

 Lille glasplade - bullseye - kobbertråd, messing, guldglas m.m.

 Stor rundt fad - vinduesglas - 2 forskellige størrelser glas, dekoreret med farvepulver og farvet glas

 Stort fad - bullseye glas - dekoreret med forskellige glas, bobler, stanniol m.m.

Stort fad - vinduesglas - dekoreret med farvepulver, glas"grus", messing m.m.

Glæder mig til, at jeg snart skal afsted igen og lære nye teknikker.¨



mandag den 14. maj 2012

Sommerhus #5 - Gardiner

I lørdags arbejdede Anne og jeg hele dagen  på at lave nye gardiner til sommerhuset. Det er ikke fordi foldegardiner er vanskelige at lave, men det tager bare rigtig lang tid at stryge alt det løkkebånd på og måle ud, så det sider pænt og lige.

 Vi havde købt masser af velcro og løkkebånd, så nu var det bare med at komme igang.

 En hel rulle stof med 16 meter, skulle gerne være nok til gardiner til hele sommerhuset.

 Gamle kedelige hængegardiner, der tager en masse af lyset skulle langt om længe skiftes ud med nye lækre foldegardiner.

 Anne havde fået æren af at bestyre strygejernet, mens jeg klippede, målte og syede.

 Pelle og Janus havde været på trælasten og købe lister til at lave hejsesystemer med. Deres opgave var at save dem til og hænge dem op.

 Ta Da... lækre foldegardiner.

 Jacquard i råhvid med små tern. På begge soverummene har vi lavet gardiner i dobbeltstof, så de mørklægger. Det andet lag i gardiner blev et mørklægnings rullegardin, som jeg "kom til" at tage ned og klippe op. Det blev meget godt og virker helt efter hensigten.

 Men når der er helt mørkt i rummet kan man se alle syningerne. Vi skulle nok være kommet i tanke om det med mørklægning noget før og så have købt rigtig mørklægningsstof, da vi var ude og handle ind til projektet sidste weekend. Det var selvfølgelig billigere at bruge de oprindelige mørklægningsgardiner og det har jo også en vis charme, at man kan se, at tingene er selvgjorte.


søndag den 13. maj 2012

Mor #3

Jeg har af flere omgange vist Jer, hvor fantastisk dygtig min mor er med maling og lærred. Så i anledningen af mors dag, så skal I endelig have lov til at se de billeder, der hænger her hjemme. Alle husets billeder med undtagelse af to, er alle malet af min mor.

 For 9 år siden deltog min mor i hendes første kursus, hvor de skulle lære at arbejde abstrakt. Dette billede var det første hun malede dengang. Hun havde malet mange år inden, men primært efter billeder af naturområder og så kun i oliemaling. Dette billede har jeg altid godt kunnet lide på trods af, at det ligner noget. Men nu har grøn altid været min farve.

 For efterhånden mange år siden, hvor jeg var hjemme forbi for at få kaffe havde hun lige færdiggjort dette billede. Jeg var solgt med det samme og tog ikke derfra før jeg fik det med hjem koste hvad det koste vil. Kunst og hvordan det kan tale til en er svær at sætte ord på, men dette billede rører mig på en eller anden måde og er det eksemplar, som jeg er mest glad for.

Dette billede malede hun på bestilling til mig. Hun arbejdede på det i længere tid og havde det med på kursus, hvor hun fik vejledning til at afprøve nye teknikker. Jeg kan huske, at hun fik stor ros af sin underviser for dette billede. Nu hænger det og pryder væggene i vores lille hjem.

Disse to måtte jeg også bare eje. Det tog lidt tid at overtale hende til, at de skulle hænge her hos mig. Jeg elsker dem og kigger på dem dagligt.

 Vi bor i et gammelt hus, som vi løbende har renoveret, men der mangler stadig lidt. Jeg har længe været træt af vores indgang, hvor væggene og loftet er beklædt med træplader. Mor har lavet dette kæmpe maleri, der lige præcis kan være imellem de to døre vi har i vores gang. Det lysner og fylder rummet med farve.

 Dette og nedenstående billede hænger på vores soveværelse. Jeg er vild med billedernes strukturer, men går dog og drømmer om nogle andre billder, da farverne ikke længere passer så godt ind på vores soveværelse længere, men mon ikke jeg lige pludselig finder et par nye billeder af mors, som jeg hellere vil have...?


Det var min lille hyldest til min fantastiske og kreative mor.

Glædelig mors dag til alle Jer derude i blogland.


lørdag den 12. maj 2012

Jeg tester...

Jeg er forholdsvis ny ud i at strikke. Indtil videre har jeg kastet mig ud i et par småprojekter ud fra Lottes fine bog. Jeg har fået færdiggjort mig en lækker halsrør/sjælevarmer og en cardigan. Sidst jeg var forbi Lotte og købe lækker kabuto garn til mit nuværende projekt, spurgte hun mig og jeg var interesseret i at blive test strikker for hende.

Sådan et tilbud siger man jo ikke nej til. Tænk sig at få mulighed for at udforske strikkeriets univers med Lottes øjne og få stillet alle materialer til rådighed. Det er jo rent guld for en som mig, der elsker kreative udfordringer.

 Sideløbende med mit eget strikkeprojekt har lige nu gang i at test-strikke en ny opskrift i mohairboucle og kidmohair. Det skrider fremad og tegner godt. Er spændt på resultatet, da jeg jo ikke rigtig ved noget om, hvordan det skal ende op. Jeg fortsætter og følger instrukserne til punkt og prikke.

I dag bliver der dog ikke tid til at strikke ret meget, hvis der overhovedet bliver tid. Der skal nemlig laves gardiner til Anne og Janus' sommerhus.


fredag den 11. maj 2012

Simpelt, enkelt og elegant.

I sidste uge blev jeg ringet op af en veninde. Hun havde brug for min hjælp. Hun skal nemlig til bryllup næste weekend og har i den anledning fået fat i en fin kjole til billige penge, som hun har farvet. Problemet var så lige, at kjolen ikke måtte vaskes i maskine, hvilket var nødvendigt for at farve den. Hun tog chancen. Resultatet med farven blev godt, men "bivirkningen" var, at den krympede, så hun ikke længere kan lyne den helt op. Derfor ringede hun til mig i håb om, at jeg kunne gøre et eller andet.

Kjolen er egentlig en konfirmationskjole, som hun har farvet lilla. Synes det er blevet meget flot.

Vi blev enige om at lave en syning fra, hvor hun kan lyne til og op til kanten af kjolen (oprindeligt skulle den lynes helt op). I det stykke, hvor lynlåsen nu er "blændet" af, er der blevet lavet snørelukning.

 En hurtig, enkelt og elegant løsning. Jeg har simpelthen bare bukket lynlåsen ind og lavet knaphuller ned i begge sider og trukket satinsnor igennem. Det tog ikke mere end 15 min. Nu kan hun hoppe i kjolen igen og selv stramme den ind, så hun synes den sidder perfekt over barmen.

Håber hun får en fantastisk aften, når hun skal til bryllup og at hun bliver glad for at have kjolen på.


torsdag den 10. maj 2012

Mere My...

Så er jeg blevet færdig med Lille My's "tvilling". Endnu engang er hun blevet broderet på sort hør. Nu mangler jeg bare at tilsætte lidt neonfarvet pipping og sort valket uld. Tror det bliver en lækker kombination, som vil pynte i sofaen.

"Tvillingen" blev et nærbillede af My.


onsdag den 9. maj 2012

Sommerhus vol. 5 - højbedet er plantet til.

Sådan ser det ud nu, buskene der er plantet er en blanding af ribs og solbær..
Vi har opskrifter til at hænge inde i sommerhuset, så nu forsøger vi at have de frugter der skal til for at lave de fleste af tingene, opskrifterne vender jeg tilbage med en anden dag :o)


 Rabarber, lidt krydderurter og jordbær, det var det første der blev plantet.

 Jeg har været så heldig at Janus også har lavet en mistbænk til højbedet, det er så dejligt, for så bliver jorden dejlig varm, og de små forspirede planter lige skånet lidt det første stykke tid.

 Der er lagt flis..

 Højbedet sidst vi var forbi, jordbær planterne kunne vist godt lide varmen,

 De planter jeg havde i overskud, fik en plads ved siden af højbedet, man ser en tydelig forskel på dem der har været under plastik og dem der måtte undvære :o)

Ærterne, 1 uge tidligere blev de plantet ud, kun 1½-2 cm høje, nu er de største næsten 10 cm høje... Må vist hellere snart få sat noget op, de kan vokse op af :o)

Det bliver en skøn sommer, hvor vi endelig kan få lidt af vores egne grøntsager, frugter og bær.
Hvis vi nå selv når at få noget, sommerhuset bliver lejet ud, og lejerne er mere end velkommen til at bruge løs og spise så længe der er noget :o)