torsdag den 13. december 2012

Hvad man gør for andre...

... er ikke små ting... eller i dette tilfælde er det en slags små ting. Det er ihvertfald på de helt små pinde (2,5 mm). Anne har forelsket sig i disse super fine pulsvarmere. Så da vi var til Kreative dage i Frederecia i oktober spurgte Anne mig meget pænt om jeg ikke ville strikke et par til hende i farver der matcher det rør, som hun også spurgte om jeg ville strikke. Søde mig sagde selvfølgelig ja. Det eneste hun skulle var at købe opskriften og materialerne, så skulle jeg nok strikke dem.
 
Anne købte opskriften og jeg gik på jagt efter noget garn (egentlig ikke den oprindelige arbejdsfordeling). Jeg fandt disse skønne farver mellem nogle rester 1-trådet mohair ude hos Lotte, så de er kommet med hjem og skal nu forvandles til ultra bløde og smukke pulsvarmere.
 
Jeg er startet på projektet, som godt nok er noget pillearbejde. Det er egentlig ikke fordi de er vanskelige at strikke, men er du vimmer, hvor er pinde 2,5 mm meget små at strikke med og mohair er lækker og blød, men så tynde pinde og tyndt garn, så skrider projektet langsomt fremad og afløses ofte af nogle af mine andre projekter, på større og lidt mere handy pinde.
 
Jeg bliver nok færdig engang... og så får Anne nok lige lov til selv at fikse noget montering :-)

4 kommentarer:

  1. Det ser da godt ud, farverne er dejlig klare.

    Ja det er underligt med de små pinde hvis man normalt bruger de mere handy/tykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Oftest strikker jeg med pind 5 eller 6. Har efterhånden også strikket en del på pind 3 og ikke engang det har føltes så fnidret som dette... Det er nok garnets tykkelse der gør forskellen for mig.
      Mvh Rikke

      Slet
  2. Jeg tror vi er mange der faldt for disse pulsvarmere i Fredericia, mine blev færdige i tirsdags (ligger på min blog 27.nov.), og onsdag gik jeg i gang med endnu et par for en sød kollega.

    Dejlige bluser du har strikket ...

    SvarSlet
  3. Det er også super fine... Og jeg er vist også nødt til at lave et par til mig selv, men nu skal disse først være færdige. Tak mht. til trøjerne... de er så lækre at jeg næsten bor i min (Anne har fået den grønne).
    Mvh Rikke

    SvarSlet