onsdag den 13. marts 2013

En lille farveklat

Da vi i sidste weekend holdte fødselsdag, sammen med en gruppe skønne kvinder, var jeg så heldig at få et gavekort til denne lækre butik. Det skulle jo helst ikke ligge og samle støv, så jeg har været ude og købe mig lidt småting.

 Jeg har længe manglet noget pænt og praktisk til at have enten servietter eller køkkenrulle stående på spisebordet (det er jo uundværligt med børn, der gerne vil spise med fingerene). Jeg havde derfor ønsket mig den lækre Paperdee fra Neon Living, så med gavekortet i hånden, så kom den endelig hjem til mig i den skønne pink/koral udgave. Derudover blev det også til deres lille akrylbakke i klar akryl. Så nu er der styr på de fedtede fingre... og det er nemt at flytte rundt med tingene, når der skal tørres bord eller lægges dug på.

Jeg er helt vild med den måde, hvorpå neon farven nærmest lyser/brænder i kanten af akrylen.

tirsdag den 12. marts 2013

At vælge

I fødselsdagsgave havde jeg ønsket mig penge til at købe et af HAYs lækre mega dot sengetæpper. Heldige jeg fik pengene, men jeg har lige siden gået og funderet over, hvilken farve jeg skulle vælge. Det er jo nærmest en umulig opgave, ikke mindst fordi jeg synes de er skønne alle sammen. Den anden dag var jeg så forbi denne skønne butik, fordi jeg havde en anden gave, jeg skulle have byttet. Hvad jeg ikke vidste på forhånd, var at hun også havde HAYs sengetæpper og endda i farvekombinationer, jeg ikke havde set tidligere. Og lige der... imellem alle de skønne tæpper, fandt jeg mit nye sengetæppe...

 Varm og skøn lilla på den ene side og kølig og smuk dueblå på den anden.

 Den blå side er superflot...

Men pt. er det mest den lilla side, som får lov til at ligge øverst. Jeg er så vild med mit nye tæppe og ikke mindst, at jeg blot kan vende den for at give soveværelset et andet udtryk. Nu mangler jeg så bare lige, at gøre noget ved puderne, som ikke længere passer ind... farvevalg, materialevalg m.m. har jeg ikke styr på, men lige pludselig, så...

søndag den 10. marts 2013

Flødeboller med hindbær skum

Jeg fik jo for lidt tid siden muligheden for at teste hindbær ekstrakt fra dr.Oetker,  det klmder disse flødeboller ud af..
De blev rigtig gode, og jeg fik gjort mig nogle erfaringer om hvad jeg skal gøre anderledes næste gang, for det der med chokolade overtrækket er ikke helt nemt ;)


fredag den 8. marts 2013

Næsten i mål

Det er vist ved at være noget af en føljeton, jeg her har gang i. Jeg har længe glædet mig til at strikke denne trøje, som Lotte har lavet opskriften til, men det er som om, at den ikke rigtig vil blive færdig og komme af pindende, men nu er det første ærme færdig og i skrivende stund er jeg gået i gang med andet og sidste ærme. Dermed er jeg næsten i mål... lige de sidste 40 cm og så montering/hæfte ender.

På billedet ser ærmerne lidt underlige og snoede ud, men når trøjen kommer på, så er de super fine, næsten lige som jeg havde forestillet mig det.

torsdag den 7. marts 2013

Min skønne kollega

Har lavet et par vildt flotte navneskilte til mine børn. 

En til Pelle med masser af planeter og stjerner

En til Ronja i lækre farver og et mere enkelt udtryk.

Billederne har han lavet, fordi jeg en dag gjorde ham en lille tjeneste, hvorefter han sagde, at jeg fortjente en blomst. Lige der var jeg hurtig og sagde, at jeg heller ville have et par fede skilte til ungerne. Jeg er helt vild med dem og glæder mig til at få dem hjem og pynte på ungernes værelse.

tirsdag den 5. marts 2013

En hurtig til Anne

Anne har jo fået sig en tablet, så da vi har været sammen hele weekenden og hun havde et øje på børnene, så skyndte jeg mig at opfylde en af hendes ønsker;

 Nemlig et sleeve til hendes nye tablet. Vi gik en tur på kontoret/kreaværelset/roderummet og fandt noget stof i gemmerne, skråbånd, pladevat og elastik (hurra for krea-impulskøb, så man altid lige kan fikse noget og har alle materialerne i gemmerne).

 Den er lavet med udgangspunkt i alle de andre, der er set rundt om i blogland. 2 lag stof, quiltet med pladevat imellem. Kantbånd foroven og en elastik til at tag rundt om for at undgå, at den falder ud af sleevet. Den er quiltet med neontråd og har fået en matchende rund elastik, som er syet fast under det lilla kantbånd.

Indvendigt har den fået ensfarvet gråt stof. Den er ikke fejlfri og syningen på kantbåndets inderside kunne godt være pænere, men vigtigst af alt, så er Anne tilfreds med resultatet. Nu ønsker hun sig en lille matchende taske til laderen, men den må hun vente lidt på.

søndag den 3. marts 2013

Stemningsbilleder

I går var huset fyldt med kvinder for at fejre både min og Annes fødselsdag. Jeg fyldte år for en månedstid siden og Anne er lige rundet endnu et hjørne og er blevet 30. Anne er jo flyttet til Sønderborg, men størstedelen af hendes og vores fælles vennekreds har stadig bopæl her i Midt og Vestjylland, så jeg foreslog at vi slog os sammen og jeg lagde hus til.

Det var en rigtig hyggelig dag og vi havde dækket fint op og lavet lækkerier, så grundlaget for en hyggelig dag var på plads. I alt var vi 12 kvinder. Nogle fælles venner samt nogle af hver vores egne veninder. Der var desværre en del afbud, men bortset fra det, så havde vi en fantastisk dag.

 Når vi nu ikke var flere end 12, så skulle jeg da dække op med mågestellet. Og typisk mig, så er alt jo farvekoordineret med dug, glas, blomster, lys og servietter. Det eneste der skildte sig ud i min farvekoordination er bestikket. Jeg har længe drømt om noget gyldent bestik, der vil passe til guldkanten på mågestellet, men har endnu ikke fundet noget til nogle fornuftige penge.


Skønne chrysantemum i gamle colaflasker. (Nogle manden havde til at stå, da jeg mødte ham og som i alle disse år, har overlevet mange oprydningsrunder)


 Menuen var mexicansk inspireret og forretten var lækre quesadillas med parmaskinke, ost, koriander og forårsløg. Derudover var der bruschetta med tomater, feta og basilikum.

Hovedretten glemte vi at tage billeder af, men det var tortillas med marineret svinemørbrad i strimler og forskelligt grønt. Og så var der selvfølgelig også varme nachos med ost, med guacemole, salsa og cremefraiche til.

 Desserten var kagebord med Annes hjemmelavede flødeboller med hindbærskum

 Citroncupcakes med creme cheese frosting

 Uhyggelig lækker Brooklyn Blackout chokoladekage fra Hummingburd bakery. Anne kan helt klart lave himmelske kager og denne var ikke en undtagelse.

Til chokoladekagen havde jeg lavet jordbærsorbet efter denne opskrift. Derudover var masser af frisk frugt og slik og chokolade, som gæsterne kunne mæske sig i.