mandag den 18. maj 2015

Heldige mig

Indimellem har man lov til at være heldig og på det seneste har jeg været så heldig at blive begavet med skønne sager.

Jeg har nemlig været så heldig at vinde et fint hæklet håndklæde af @59ASTRID på instagram.

Det er super flot lavet og jeg er vild med det vilkårlige udtryk, som man får ved at benytte rester.

Derudover har jeg været så heldig at blive inviteret med på Roadtrip til Herning af @hellepagter. Turen gik til den lækreste garnbutik Atelier2Herning, som har er indrettet dejligt luftigt og overskueligt og samtidig har fyldt hylderne med lækre garner, som man ikke kan købe andre steder i Vestjylland. Det er helt klart en butik, der er værd at køre efter. Jeg skal ihvertfald derhen næste gang jeg skal købe garn til et projekt.

Jeg endte med at købe garn og opskrift til en fin og florlet bluse til mig selv.

1 kommentar: