mandag den 29. december 2014

Hjemmelavet julegave #3

Med en juleferie, der startede allerede den 19. december, så har der været masser af tid til familiehygge og ikke mindst til lidt mig hygge = strikketid, hvilket resulterede i, at jeg den 22. december blev færdig med endnu en julegave.

Nemlig mit egostrikke projekt, som blev min julegave til mig selv. Jeg har strikket min høstjakke i to tråde alpaca og en tråd silk mohair. Den er blevet super lækker, blød og vamset og så er jeg vild med det melerede udtryk.

Halsen er meget åben og har en tendens til at give sig. Jeg har hørt flere har samlet masker op i halsen efterfølgende og strikket den mindre. Jeg har istedet hæklet en række km hele vejen rundt langs halsen, så den ikke er så elastisk. Det har gjort en kæmpe forskel. Derudover har jeg syet en lille hægte i, så jeg kan lukke den i halsen, så den ikke flagre omkring skuldrene på mig, når jeg går rundt.

Bagpå er den lukket af med en i-cord. Det havde jeg ikke prøvet før, så hurra for youtube, som var min hjælpende hånd til at forstå princippet i det. Det gik super nemt og det er en lækker detalje.

Jeg var meget i tvivl om længden på min høstjakke, men valgte en hofte kort model, der lige præcis dækker numsen. Den passer godt både til kjoler, men også til bukser.

Jeg er så glad for den og har stort set ikke haft den af siden jeg blev færdig. 

Da jeg havde vasket den første gang havde garnet givet sig rigtig meget og jakken var blevet næsten 10 cm længere, så med vejledning fra nogle strikke kyndige damer på facebook blev jeg rådet til at vaske den igen og mens den er fugtig/halvtør, så smide den i tørretumbleren, for så kan man selv styre, hvor meget den skal krympe/sætte sig. Det gik super nemt og nu har den, den perfekte længde og tæthed.

1 kommentar:

  1. Ihhhh altså, hvor er den flot...... Note til mig selv....... Sådan en ønsker jeg mig også...... Helt bestemt. Godt nytår til jer begge..... Altid hyggeligt at kigge forbi.

    SvarSlet