lørdag den 27. december 2014

Hjemmelavet julegave #2

Jeg havde lavet hjemmestrikkede huer til min storebrors kærestes børn i julegave, men det var ikke de eneste hjemmelavede julegaver under træet i år.

Min storebrors nye kæreste fik sammen med et par øreringe, disse beton lysestager, som jeg har støbt i almindelig engangskrus, hvorefter jeg har malet guld og kobber detaljer på dem. Den ene stage blev også pyntet med noget groft snor jeg havde liggende. Den anden stage blev der også bundet snor på, men det skal vist fjernes inden lyset tændes ;-)

En simpel og hyggelig julegave, som man kan lave hele året rundt og bruge til værtindegaver.

9 kommentarer:

  1. Hvor fin og enkel ide. En dejlig gave. Og skønne huer i forrige indlæg :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Begge gaver faldt heldigvis i god jord hos modtagerne.
      MVH Rikke

      Slet
  2. Årh de er fine. Det vil jeg også prøve :-) er det svært?
    /Jeanet

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er super nemt. Jeg har brugt almindeligt beton fra et byggemarked og så har jeg blandet det op med vand til det har en god konsitens (tykt flydende), derefter er det fyldt i plastikkrus (husk at bruge handsker), krusene er fyldt 3/4 op, hvorefter jeg har taget et fyrfadslys og trykket ned i midten af betonen. Så skal de ellers bare stå i 1-2 dage og tørre inden du tager plastikkruset af. Lad dem tørre endnu et par dage inden du maler dem. I starten af tørreprocessen (de første par timer) trykker jeg forsigt fyrfadslysene ned flere gange, da de har en tendens til at "poppe" op i starten.
      Rigtig god fornøjelse.
      MVH Rikke

      Slet
  3. Hvilken slags maling er brugt

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har brugt alm acryl maling fra søstrene grene.
      Mvh Rikke

      Slet
    2. Tak - har lige snuppet din idé - de er vildt fede.

      Slet