mandag den 17. oktober 2011

Man skal aldrig gå ned på udstyr...

Det er efterhånden ved at blive en hel livsfilosofi. Udstyr kan man jo aldrig få formeget af, hverken når det kommer til diverse dimser til kreative formål eller når vi snakker om køkkenet.

I dag er det så køkkenet, der er blevet udstyret med endnu en dims. Jeg er en af de mennesker der er helt vild med gulerodssalat, ja generelt alle former for råkostsalat, men jeg laver det ikke så tit, som jeg har lyst til det, da jeg jævnligt forbander mit gammeldags rivejern. For det første sviner det helt vildt, når man står der og river løs og for det andet plejer det at koste både blod, sved og tårer... måske ikke tårer, men det tager så forfærdelig lang tid og jeg plejer altid at komme til at rive mig selv i fingrene.

Jeg har længe gået og drømt om et apparet, der er nem at rengøre og som kan rive mine grønsager på rekord tid, så skal det ikke fylde for meget. Der er ligesom begrænset plads i mit meget lille køkken. Da jeg den anden dag sad og kiggede reklamerne igennem, fandt jeg denne lille maskine fra Moulinex, som jeg længe har gået og overvejet at hente med hjem til køkkenet.

Når nu Imerco har valgt at have den på tilbud til 399,75 kr, så var jeg simpelthen nødt til at købe en:-) og jeg har allerede afprøvet den.


Prøv at se, hvor fint den river og så næsten uden at svine. Og det bedste af det hele, ingen ødelagte fingre og så tog det kun et kort øjeblik.

Så elsker du også råkost og hader svineriet og de ødelagte fingre, du får af at bruge det gamle rivejern, så kan jeg kun anbefale, at du smutter forbi din lokale Imerco.


2 kommentarer:

  1. Den ser super smart ud, men kan den andet end rive?

    SvarSlet
  2. Den er super smart, men er reelt kun en elektrisk rivejern, så den kan rive og snitte til strimler og skiver i flere tykkelser.

    SvarSlet