Så blev jeg langt om længe færdig med mit projekt fødselsdagsgave til vores niece, hvilket sådan set også er på tide, da gaven skal gives om 3 dage. Har haft gang i det i lang tid, men har ikke været helt gode venner med min symaskine og er helt overbevist om, at den røde tråd har været forbandet, hvilket har været ret problematisk, da jeg også lige skulle nå at blive færdig med et nyt sæt tøj til Ronja (min datter).
Gaven til vores niece består af noget nyt tøj til hendes dukke og en fin pusletake til at opbevare det. Jeg har tidligere lagt et par billeder ind af en trøje og en kjole og herunder kommer der billeder af alt det andet jeg har lavet.
Har lavet denne fine pusletaske med et pusleunderlag, som kan tages af.
Små fine smækbusker med vinger, hvis man ser rigtig godt efter kan man lige skimte, at vingerne har fået lilla satin på bagsiden.
Dukken skulle da også lige have en lille heldragt med kameler
Det sæt jeg er aller mest spændt på at give er det lille fine røde sæt (til venstre). Jeg har nemlig lavet et tilsvarende sæt til Ronja, som hun skal have på, når vi skal afsted. En af grundene til dette lille trick er, at vores niece har opkaldt hendes dukke efter Ronja, så vi er meget spændt på hendes reaktion på, at hendes Ronja (dukken) får et sæt der matcher Ronja (min datter). Alt det Ronja er vist bare til at skabe forvirring.
Jeg har fundet alle mønstrene til dukketøjet her. Og mønstret til Ronjas tøj har jeg fundet hos stof og stil.
Det har været et super hyggeligt projekt at arbejde på, især da fordi jeg har fået en lille smule hjælp
Ingen kommentarer:
Send en kommentar