tirsdag den 20. september 2011

Begrænsningens kunst

Begrænsningens kunst er noget jeg/vi aldrig har besiddet, når de kommer til ting, der kan bruges til kreative udfoldelser eller når de kommer til små dimser som på en eller anden måde bare er hyggelige og må ejes. Når nu det ikke er en kunst jeg/vi besidder, så er det fantastisk, at der findes butikker som Søstrene Grene, hvor man ikke flåer bankkontoen bare fordi man ikke kan begrænse sig. I denne omgang kunne jeg ikke gå ud af butikken uden;

Lækkert papir i skønne farver og mønstre

Muffins forme, en lille bog til at have i hækletasken, så jeg altid har noget papir ved hånden, når jeg finder på nye opskrifter, og øjne til alle de fine dyr m.m. som vi får hæklet.


Fik også købt nogle farverige lys, så vi kan få sat lidt kulør på tilværelsen, nu hvor vi går den mørke tid i møde.

Jeg kunne dog sagtens have købt en masse andre ting med hjem, men lidt begrænsning er man jo nødt til at finde. Min hovedregel, som jeg bruger til at begrænse mig selv blot en lille smule, er at, hvis jeg ikke kan komme i tanke om, hvad jeg skal bruge det pågældende til, så står jeg nok ikke og mangler det her og nu. Der sker dog ofte det, at jeg vender tilbage nogle dage senere og køber det alligevel, men så er jeg også kommet i tanke om, hvad jeg skal bruge det til ;-)

3 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine ting :D Kender godt følelsen, og tror da vist lige at jeg bliver nødt til at slå et smut forbi søsterne grene her en af dagene :)

    SvarSlet
  2. Ja, er også selv blevet fristet af de skønne kulørte papir de har for tiden, men har ikke set øjnene før, dem skal jeg vist lige afsted efter!!! -de passer perfrekt til mit lille projekt!!! God arbejdslyst...

    SvarSlet
  3. jeg er så meget med på hvad du skriver. Jeg kan næsten altid finde på noget det kan bruges til. Og hvis man ikke køber det, så fortryder man næsten altid :-) Sådan en lille tommelfingerregel

    SvarSlet