Tiden til hjemmelavede gaver har ikke svaret til intentionerne, derfor blev det kun til en enkelt af slagsen i år.
Min svigerinde ønskede sig en badeand med prop til badekarret. Efter megen søgen både i fysiske butikker og netbutikker endte jeg med at købe denne. En badeand skulle hun dog have så hæklenålen blev fundet og en and efter denne opskrift blev lavet og tilført en kæde og prop.
Gaven bragte smil og glæde. Næste år håber jeg at få lavet flere af de hjemmelavede gaver for det er nu så skønt at give og se modtagerens glæde over det man har lagt så meget kærlighed, timer og tanker i.







