lørdag den 1. marts 2014

Ønskefe

I år havde jeg rigtig glædet mig til at sy fastelavnskostume til Ronja. Forberedelserne startede allerede sidste år, hvor jeg købte nogle fine vinger i Tiger. Dermed var der grundlag for at lave et kostume til en lille fe eller sommerfugl. Efter inspiration fra pinterest besluttede jeg mig for at hun skulle være klokkeblomst.  Da jeg skulle handle stof til projektet ændredes planen dog en smule da Ronja selv var med og insisterede på at hendes kjole skulle være lilla.

Resultatet blev en lilla fe/prinsesse kjole med et tre delt skørt med to lag kronblade og et gult underskørt. 

Ærmerne har lidt vinge effekt og er lyserøde indvendigt.

Kjolen er syet i lilla velour og pink og neongul satin.


Fine vinger med glimmer udgør den sidste detalje.

Ronja er glad og stolt af sin fe/prinsesse kjole.  Den første kommentar da hun fik den på var om hun måtte beholde den på, hvorefter hun begyndte at danse/flyve rundt i stuen.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det bare skønt at hun var så glad for kostumet at hun ville beholde det på. Det er virkelig blevet flot, farverne er lige til at blive glad af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Jeg er selv helt vild med det... og fastelavn er jo oplagt til at give den gas med farverne.
      Mvh Rikke

      Slet