torsdag den 31. januar 2013

Fra idé - til kage...

Her næste weekend samles så meget af familien som muligt, til den store årlige familieweekend. Vi bliver vel omkring 60 personer, så det bliver super hyggeligt.
Til den slags weekender hører kage, traditionen er at vi alle samles i en hytte fredag aften, til den store kagefest. Hver familie medbringer en kage og noget kaffe..
Jeg har lagt hovedet i blød, og er kommet frem til noget i denne retning:


Ja indtil videre er det stadig kun en skitse.. Her til aften har jeg fået lavet bogstaverne i sort fondant, sikke en tålmodighed man skal have til det.. Nogen derude der har gode råd til hvordan det med de bogstaver bliver nemmere? så modtages de med kyshånd :)

På skitsen kan det måske anes, at jeg forestiller mig at lave en lagkage med hindbær mousse og tolberone creme. Opsmøring med chokolade ganache 1:1 og overtrækkes med farvet fondant (forhåbentlig så det kommer til at ligne vandet i et svømmebassin) Teksten på, evt en badebold i fondant og en kant i royal icing som gerne skulle afslutte kagen flot..

Nu kommer den store beslutning så, skal det være vanilje eller chokolade bunde jeg skal bage til kagen??
Jeg hælder nok selv til chokolade bunde, men er også lidt choko-holic ;)

Jeg forsøger at få taget billeder undervejs i processen, og ligger selvfølgelig et billede op når kagen er færdig.

Hvad tror I, kan det ikke gå hen og blive helt godt? :)

onsdag den 30. januar 2013

Dåbsgave til den dejligste lille pige..

Jeg har endnu engang haft den store ære at stå fadder til en af mine allerkæreste veninders dejlig barn, denne gang var det Dagmar der skulle døbes.
Og til sådan en dåb hører der jo selvfølgelig en hjemmelavet dåbsgave, valget faldt på denne abe fra pralerier.

Denne gang er den lavet i to lilla/lyserøde farver.
Den blev givet sammen med H.C. Andersens samlede eventyr.
Begge gaverne blev rigtig godt modtaget, så er det jo ingen sag at give hjemmelavede gaver, når modtageren bliver glad :)

I skal da heller ikke snydes for et billede af mig med mit lækre fadder-barn :)
Dagmar er i en dåbskjole som hendes mormor har strikket, da hun skulle være være mormor for første gang, den er så flot og et virkelig stort stykke arbejde hende mormor har lavet.

tirsdag den 29. januar 2013

Knækbrød - virkelig lækker snack

Jeg har fået denne lækre bog i julegave, den er virkelig fyldt med inspiration.. Ihh hvor er der mange ting der skal afprøves når man læser i den.

Første ting blev disse lækre knækbrød:

og ja der er kun to på billedet, for her i huset forsvinder de meget hurtigt.. Kæresten er hjemme i tiden for at skrive eksamensopgave, og når jeg så kommer hjem fra arbejde, så er der næsten tømt i krukker og bøtter :) Jeg nåede lige at få taget dette billede inden de også blev spist..

Så de faldt i god jord må man sige..

Heldigvis er de super nemme at bage, så dem får jeg nok bagt mange portioner af her det næste stykke tid..

Er der nogen der gerne vil have opskriften, så bare smid en kommentar, så skal jeg nok ligge den ind :)

lørdag den 26. januar 2013

Hovedbrud

Årets fastelavnskostume til Pelle, giver virkelig mange hovedbrud, for hvordan griber jeg det nu bedst an, så Ferb-hovedet er behageligt at have på. Den skal veje minimalt, sidde så han ikke har problemer med at den falder ned og så ville det jo være smart, hvis man kan vaske den, for så kan han jo lege med den i mange år.


Jeg har tænkt som en sindsyg og tegnet og målt. Indtil videre har jeg lavet en form for inderhat, som skal danne skabelon for resten og sikre, at den ikke falder ned i øjnene på ham, når han slår katten af tønden eller bare leger.

 Uden på inderhatten, laver et slags rør med øjne, næse og ører. Røret laves i 2 dele, så ørerne syes på i samlingerne. Jeg har lavet det foreste stykke med øjnene og syet en næse, som jeg pt. grubler over, hvordan jeg får syet på.

Det er noget af en udfordring med Ferb hovedet og derfor det jeg har taget hul på først. Har heldigvis en super simpel plan B med noget pap i baghånden, hvis dette ikke lykkes. Til resten af årets kostumer, har jeg klippet dele ud, så de skal bare lige "samles".
Hvor langt er du med årets fastelavnsforberedelser?


onsdag den 23. januar 2013

Hvad hovedet er fyldt med

Der sker ikke så meget på blogfronten lige for tiden, men det er bestemt ikke fordi, der ikke sker noget på kreafronten, der er bare ikke rigtig noget at vise frem. Der strikkes lidt på min trøje og der hækles sprutter til Josefines indsamling, men det der pt fylder mest, dog indtil videre kun i hovedet, er fastelavnstøj.

Jeg har haft sendt Anne i stof og stil og købe ind til mig og inspirationen har jeg fundet via pinterest.

 Pelle skal være Ferb, fra Phineas and Ferb. 

Inspirationen har jeg fundet her. Jeg har den seneste uge gået og danset lidt om den varme grød ift. hvordan jeg får lavet hovedet, men nu har jeg fået brygget mig en plan og er klar til at komme igang. Er spændt på, hvordan den bliver.


 Ronja skal være Hello Kitty. I første omgang var planen en heldragt af en slags med hætte med øjne og ører m.m.

Men efter at jeg så denne skønne kjole, så er planen blevet ændret. Jeg laver en fin lille kjole med ballonærmer og fint skørt både af den indkøbte fleece, samt lidt tyl.

Da vi efterhånden har tradition med at tage i Karateklubben til fastelavn, så skal jeg også være klædt ud. Jeg er ikke personligt til de store og vilde kostumer, så jeg skal have en simpel dragt/kjole.

Da jeg så denne Agent Perry kjole, så var jeg da slet ikke i tvivl om, at jeg måtte have mig sådan en. 

Nu skal jeg bare lige have klippet alle delene og fundet tiden ved maskinen. Det er jo fastelavn lige om lidt.
Jeg har fundet masser af andet inspirende fastelavnstøj på pinterest, så inspiration til de næste par år mangler ikke. 
Laver I selv Jeres kostumer og hvad skal I eller Jeres børn være i år?

søndag den 20. januar 2013

Hjælp til for tidligt fødte

Josefine har taget initiativ til indsmaling til for tidligte fødte børn. Da jeg læste hendes indlæg, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg måtte lægge alle andre kreaprojekter til side og finde garn i bunken, som kunne bruges. Du kan læse om alle detaljerne i hendes indlæg her.

 Jeg fandt en masse fine pige farver i restebunken

Der var også nogle skønne drengefarver i bunken

Nu skal hæklenålen bare i omdrejninger. Jeg vil anbefale alle Jer andre til også at hjælpe med indsamlingen. Hækler vi alle sammen bare en sprutte, så kan vi i fællesskab skabe tryghed og glæde hos mange for tidligt fødte og deres familier.

fredag den 18. januar 2013

Inspiration

For noget tid siden, da jeg sad i venteværelset på sygehuset og ventede på at komme ind ofg få en foreløbig status på mine knæproblemer, sad jeg og kiggede i en af de meget slidte kulørte blade og faldt over dette billede;

Med det samme så jeg for mig, hvor lækker denne model kunne være i en strikket udgave med ærmene strikket i en af de smukke varianter af Flowerbed. Jeg tog ud til Lotte og viste hende billedet. Hun har nu lavet en opskrift, som jeg skal afprøve...

 Jeg har selv fået lov til at vælge farver. Jeg har valgt Flowerbed i en grå/brun/orange variant og koksgrå Lama Uld. 
Jeg er kommet godt igang med den og det kører bare rundt og rundt, men der er stadig lang vej endnu, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en ny yndlingstrøje, som lige så stille glider hen over pindene.

tirsdag den 15. januar 2013

Status på strikkeklub projekt.

Jeg har meldt mig ind i Farmorfabrikkens strikkeklub og er igang med den super søde babycardigan. I mit tilfælde bliver det ikke babyudgaven, men derimod den str. 18-24 mdr, hvilket jeg efterhånden må erkende er langt fra babystadiet både størrelsesmæssigt og når jeg ser på, hvad Ronja kan nu hvor hun er 20 mdr og snakker som et vandfald.

 Ryggen og forstykkerne er strikket og monteret. Jeg kunne ikke lige overskue alle løsdelene og enderne, der lå i min strikkepose, så den anden aften tog jeg nålen i hånden og gik igang med monteringen. Og der sad jeg så og bandede lidt af mig selv og min "geniale" ide med at strikke i 2 farver, for det giver ihvertfald ikke færre ender der skal hæftes.

Det første ærme er færdigt og nr 2 er på pindene. Det går fremad og jeg går og kredser mine kreatanker omkring en anderledes lukning end knapper, som der står i opskriften...

Nogle gode forslag?

søndag den 13. januar 2013

Julens kager

Starten på 2013 er for mit vedkommende spændende og travlt, hvilket resulterer i meget lidt kreatid og bloggeri. Der bliver strikket en pind i ny og næ, når tiden og energien er til det, men ellers sker der ikke så meget på kreafronten. Tankerne kredser dog om årets fastelavnsudstyr, men det må I vente med at høre om, til der er taget en beslutning.

Jeg har aldrig fået vist Jer den kage jeg lavede i julen. Vi skulle til julehygge hos svigerfamilien og da vi havde en masse juledage, hvor vi bare kunne hygge hjemme, så besluttede jeg mig for at prøve at lave fondant og bage en fin kage til vi skulle samles.

Kagen og fondanten blev bagt/lavet som denne Anne havde lavet tidligere på året. Der blev lavet blåbær mouse, da det var hvad jeg havde til i fryseren. Det gik fint med at lave en stor portion fondant og egentlig også med at indfarve mindre portioner. Jeg havde dog problemer med den røde portion jeg fik lavet... det skyldes nok lidt for meget maizena. Bortset fra lidt vrøvl med fondanten blev kagen super lækker og rigtig fin.


 Jeg havde lavet sukkerblomster af royalicing og små sølvkugler, som også blev en del af pynten.

Når jeg nu var igang med at bage, så blev det også til en lille portion muffins af samme dej som kagen. De blev pyntet med blåbærfrosting, sukkerblomster og fondant. Muffinsene blev nydt af os selv og værtsparret dagen før den store kage. Vi havde nemlig bestemt os for en overnatning dagen før julehyggen med resten af familien. Så kunne børnene nemlig have lidt ekstra hyggetid med hinanden.

mandag den 7. januar 2013

Hæklet 2012

I lørdags lavede jeg en status over, hvad jeg havde strikket i 2012. Jeg blev meget overrasket over, hvor meget jeg egentlig havde fået af pindene, ikke mindst på grund af, at mange af projekterne er nogle store projekter.
 
Vi blogger om alle mulige kreaprojekter, og startede egentlig ud med primært at fylde indlæggene med hæklede projekter og i årets løb kom strik til at fylde mere og mere, men da hækling var det, der startede vores blog eventyr, så får I også lige en hækle status for 2012.
 
Da Anne stadig primært hækler og har lavet de skønneste ting, får I lige status over Annes projekter først:
Elefant og hagesmæk til barselsgave
Skildpadde til barselgave
 
Barnevognskæde med fisk til barselsgave
 
 
 
 
 
 
 
Her kommer så status over de sager jeg har haft på hæklenålen:
 
Sleeve til den bærbare - den bruges stadig hver dag.
 
Hæklet halsrør med star stiches'
 
Butterfly til Pelle
 
Pude med zigzag mønster
 
 
 
 
Flagranke, som er blevet brugt flere gange i årets løb.
 
 
Hæklet zpaghetti tæppe - og DIY
 
Hæklet vest - en til Ronja og en til vores niece
 
 
 
 
Hæklet brudepar - bryllupsgave til nogle kære venner
 
Endnu en hæklet elefant - denne til barselsgave
 
 
 
 
Ja... det var jo så endnu et af de meget billedetunge indlæg.
Disse status indlæg er både sjove, inspirerende og egentlig også til skræmmende... for hold da helt kæ.. hvor får vi lavet meget i løbet af et helt kalender år. Og dette er jo kun hvad hæklenålen har stået til regnskab for.